ATIFA RASOOLI

Atifa Rasooli

Under messen Blickfang var vi så helsige at møde den talentfulde unge designer Atifa Rasooli, og blev betaget af hendes sans for æstestik og gennemarbejdede håndværk. Artifa er uddannet produktion-design teknolog fra KEA og vi er betagede af hendes sans for æstetik og gennamarbejdede håndværk. 


Som kreativ ildsjæl beskriver Artifa sit arbejde således:Det jeg laver afspejler meget af det jeg er som person. For mig handler det bare om at lave det jeg har lyst til at lave. Jeg tænker overhovedet ikke over, at jeg er en designer. Det har sikkert også noget at gøre med at jeg ikke er uddannet som designer, eller har ikke valgt at tage en design uddannelse.  


Med egne ord beskriver Atifa sit tøjdesign således:
Materiale og silhuet er for mig grundlaget for tøj. Jeg elsker tøj der er enkelt, men alligevel fuld af udtryk og personlighed. Når jeg laver tøj prøver jeg at skabe en balance mellem tradition og innovation.

      



Fra skydningen af Spring/Summer 2013 


Fra skydningen af Spring/Summer 2013 
Et eksempel på det færdige resultat 


Fra Artifas debut kollektion fall/winter 2012


Fra Artifas debut kollektion fall/winter 2012


GET THE LOOK

TENDENSER – BREDE BUKSEBEN.

De har længe været væk, men er så småt begyndt at titte frem igen. Selv Celiné havde i år besøg af de lækre wide leg pants og de er også at finde i svenske Filippa Ks kollektion. Men nu spår adskillige trendforskere altså at de brede bukseben for alvor vender tilbage til sommeren 2014 skulle de ramme de højeste punkt. Man forudser at tendenser kommer som reaktion på finanskrisen og ønsket om at se tilbage i tiden får at opnå en mere nostalgisk følelse. Det har også længe været moderne at kigge tilbage i form af tv-serier som Mad Men, Pam i Am mm. 50’erne og 60’ernes klassiske look er altså på vej tilbage. Og i takt med at de nostalgiske følelser kommer tilbage følger de brede bukseben altså trop. Skal vi tro på trendforskerne eller ej – vi får at se!

ANDROGYNITET

Kønsrollerne udviskes i modebilledet

Casey Legler, den nye kvindelige konkurrent til herremodellerne

Vi har længe set androgyne silhouetter på den internationale modescene. Men som noget helt nyt blev vi sidste år præsenteret for en mandlig model i dametøj. Navnet er Andrej Pejic, og han fik sit gennembrud som dametøjsmodel til Jean-Paul Gaultiers Women’s wear-show under den parisiske modeuge i januar 2011. Nogle kritiserede offentligt brugen af en mand som kvindetøjsmodel, fordi de mente, at det var et udtryk for, at kvinder ikke var gode nok til at være… ja, kvinder.
Men i modeverden er der nu sket noget, der ligner et ligestillingstiltag, for kvinderne er nemlig så småt begyndt at indtage scenen for herretøjsmode. I år skrev et af verdens største modelbureauer Ford Models kontrakt med franskmanden Casey Legler. Legler er den eneste kvindelige model, der udelukkende ernærer sig som herretøjsmodel. Men også (Yves) Saint Laurents kommende forårskampagne for herretøj bliver prydet af en kvindelig model. Og hun er ingen ringere end Saskia de Brauw, der i skrivende stund ligger på en 11. plads på Models.coms liste over mest benyttede kvindelige modeller. Men hvad er det, der ligger til grund for denne sammenblanding af kønnene? Forsøger modeindustrien at påvirke kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder? Eller er modens udviskede kønsroller nærmere et forsøg på at vække opmærksomhed i nutidens vestlige business-verden, hvor synlighed gerne går hånd i hånd med penge?

Herremodellen med det kvindelige udseende, Andrej Pejic
Den kvindelige model Sakia de Braw; frontfigur for Saint Laurent Homme S/S 2013-kollektion
COCO CHANEL

Untitled

Fashion is not something that exists in dresses only. Fashion is in the sky, in the street, fashion has to do with ideas, the way we live, what is happening. Coco Chanel


FASHIONNEWS

Ralph Lauren lancerer vintage kollektion

Ralph Lauren har afsløret en ny vintage linje ”RL Vintage”. Den kommer til at indeholde håndplukkede items fra brandets omfattende arkiver på dens egen selvstændige webshop.
Jeg er glad for at kunne byde dig velkommen til RL Vintage, en meget personlig oplevelse for samlere, som deler min kærlighed for håndværk, patina, slid og personlig stil”, siger Ralph Lauren. ”Siden min barndom, har jeg været tiltrukket af gamle ting; falmede arbejdsskjorter, militæruniformer, Navajo tæpper, håndbyggede møbler, malerier, fotografier og alle mulige former for vintage køretøjer – fra en bulet pickup til en fed Bugatti. Jeg elsker deres historie, enhver artist’ hånd og deres udholdende stil. Det er disse ting, som har inspireret alt hvad jeg laver”. Hver sæson vil designeren vælge forskellige sjældne items fra Ralph Lauren arkiverne og tildele dem et tema – det første vil blive Western-kollektionen. Debutkollektionen indeholder alt fra håndmalede frynsejakker til en patchwork Prairie nederdel eller en håndlavet læder sadeltaske.
Ikke nok med at vi vil tilbyde disse unikke items, så vil vi også dele deres individuelle historie med jer”, forklarer designeren. ”Samlernes passion er altid inspirerende og vi vil prøve at søge efter samlere og dele deres opdagelsesrejser med jer også”.
Modehuset har også lanceret Bring It Back-initiativet, der har den funktion, at kunder kan browse en liste af forskellige Ralph Lauren produkter og give deres mening om hvorvidt produktet skal bringes tilbage i produktion eller ej. Initiativet skal forenes med den nye hjemmeside.
Besøg hjemmesiden nu på www.rlvintage.com. 

BLOGGER

Bloggere designer for butik!

Som nogle piger måske har set har den for nyligt åbnede butikskæde Envii lavet et samarbejde med to af Danmarks kendte modebloggere nemlig Sofie Rasmussen fra Sofiesblog.dk og Trine Kjær fra Trineswardrobe.dk. De to bloggere har hver i sær lavet 12 styles som afspejler noget af deres personlige stil. Brand manager hos Envii, Anne Munk forklarer at valget faldt på de to modebloggere da de hver i sær har forskellig stil men samtidig har en finger på pulsen, og derfor falder i god harmoni med Enviis butikskoncept. Begge parter ser frem til at følge udviklingen af de to kollektioner, men Envii er ikke i tvivl om at samarbejdet er en god idé og vil blive en fast del af Enviis koncept som på sigt vil arbejde med musikere og nye designere.

FASHIONNEWS

Den luksuriøse Mulberry



Mulberry er Walpoles bedste britiske luksusbrand 2012. Mulberry overgik, efter stærk konkurrence, blandt andet mærker som Stella McCartney og Alexander McQueen. Walpole, som repræsenterer den britiske luksusindustri, overrakte Emma Hill, som er Mulberrys kreative direktør, awarden ved et event, som blev afholdt mandag den 19. november.
Burberry modtog prisen for det bedste luksusbrand online, mens Orlebar Brown vandt bedste spirende luksus brand for sit designer-badetøj.
Dette års Walpole award-vindere repræsenterer nogle af de mest talentfulde organisationer på tværs af luksusindustrien og vi er glade for at kunne anerkende deres ekstraordinære resultater.”, udtrykte Walpoles CEO Julia Carrick. ”Det har været et ekstraordinært år for Storbrittanien og dette års OL har været en demonstration på, at britisk talent er det bedste. Med dette i tankerne, så er vi glade for at kunne tildele Walpoles ”Medals of exellence” til to meget inspirerende individer, Katherine Grainger og Jonnie Peacock for deres udskillende sportssucces”.  

5 SKARPE

5 skarpe til… blogger og project coordinator for Anywear:


Brigida Martinez

Brigida Martinez, her fotograferet foran sit klædeskab.
Brigida er project coordinator hos Anywear.dk, der er en ny handelsplatform for second hand kvalitetstøj.

Favorit high street brand?
ZARA er nok en klassiker. Nu er jeg selv latinamerikaner og har boet i Spanien et år, så Zara er helt klart noget af mit yndlings tøj. De har nogle fede kollektioner, og jeg synes, at det er til en rimelig pris. Man kan style Zaras tøj med rigtig meget fedt. Jeg kunne aldrig finde på at købe et helt færdigt sæt, men man kan bruge mange af deres ting. Jeg synes det er meget klassisk og lækkert.  
Jeg synes også, at H&M Trend er blevet helt vildt fedt – det er til priser alle kan være med på. H&M er foran i forhold til andre high street brands, de ved hvad der sker og hvornår det sker. Kvaliteten er holdbar og tøjet tåler at blive vasket. Det er især fede designs de laver, når de har gæstedesignere indover.  
Favorit luksusbrand?
Jeg har tre luksus brands som jeg rigtig godt kan lide. Først og fremmest har vi danske Malene Birger som jeg elsker. Jeg synes, det er nogle meget klassiske designs, lækre farver og detaljer – og så er det meget feminint. Malene Birger er helt klart et dansk luksusmærke, jeg rigtig godt kan lide.
Så har vi klassikeren; CHANEL. Det er både designet og hele historien bagved; at Coco Chanel var så selvstændig og en stærk kvinde.  Det synes jeg bare er rigtig fedt. Og så er det klassisk uden at være for logo-agtigt, det kan jeg helt vildt godt lide.
Så har vi den venezuelanske designer Carolina Herrera, som ikke er så kendt i Danmark. Nu boede jeg som sagt i Spanien i et år, hvor de har rigtig meget af det, og fra da af syntes jeg, at det var mega fedt design. Prisen er selvfølgelig lidt høj, men det er ligesådan hvis man skal ud og købe alle mulige andre designermærker. Designet kan godt minde lidt om Louis Vuitton, hvor taskerne er meget enkle, og så synes jeg, at hun laver nogle helt vildt fashion-agtige og meget enkle ting, som er virkelig lækre. Jeg kan godt lide, at det er lidt damet.
Hvilken modepersonlighed inspirerer dig?
Jeg har nok to personer, jeg kan relatere til, fordi jeg elsker at sætte mit tøj sammen og skabe min egen stil og være ligeglad med hvad andre synes.
Victoria Beckham er et rigtig godt eksempel. Hun er smuk, feminin og pæn. Hun kører i et meget klassisk og feminint, men samtidig råt look ind imellem.
Eva Longoria kan jeg også spejle mig i, og finde inspiration hos.
Din foretrukne modedestination?
Jeg var i Florida. Der kunne man finde nogle lækre ting til rigtig gode priser, og jeg synes virkelig, at Florida er et fedt sted.
Så har vi Paris, som selvfølgelig har alt. Jeg har været rigtig mange steder. Rom synes jeg også er helt fantastisk, men hvis man nu kun gik efter designervarer ville man nok tage en tur til Paris.
Ellers synes jeg også det spanske marked har rigtig meget at byde på. Man kan finde rigtig meget til rigtig gode priser og det er fedt, at det måske ikke lige er de mærker man er vandt til herhjemme fra. Selvfølgelig har de Zara men jeg synes også, at de har en masse andet, som er rigtig fedt. Der er mange små gader, hvor man kan finde nogle rigtig fine butikker.
En modeoplevelse du husker for noget særligt?
Jeg var med til Malene Birger-modeshowet her i sommer, og jeg synes, at det var en rigtig fed kollektion. Jeg har allerede været nede i butikken og bestille nogle af tingene, der kommer i den nye sæson. Min oplevelse af modeshowet var god, fordi stemningen til showet var rigtig positiv. Der blev spillet lækker musik, der var mange mennesker og man fik mange gode kontakter. 

Du kan læse meget mere om Brigida og hendes cool gaderobe på bloggen: http://brigidamartinez.bloggersdelight.dk/