FASHIONFLADEN

Godt nytår!

Godt nytår! 

FashionFladens redaktion glæder sig helt vildt til at bringe jer, vores uundværlige lyttere og læsere, masser af fashion news, modereportager og portrætter af inspirerende modepersonligheder i det nye år. 
Festlige og farverige nytårshilsner fra 
Pernille, Patrick, Nikolaj, Michelle, Ottilie og Sofie
FEST

Nytårsspecial

Nytåret står for døren,
og i den anledning har FashionFladen været ude for at spotte outfits til den festlige højtid.
Lad dig inspirere til dit nytårstøj her:

Disse to piger har iført sig hvidt fra top til tå.
Den sarte farve, de flotte sko og lækre accessories gør deres look eksklusivt og unikt – ideelt til nytårsfest.
Guld og glimmer er sikre vindere i et vellykket nytårsoutfit.
Dette close up-billede er et udsnit af en lang kjole besat med disse smukke gyldne perlebroderier. 
Glimmer er bestemt ikke kun forbeholdt kvinder – fyre kan også sagtens bære det.
Denne festklædte fyr med sort pallietblazer på er et sikket bevis herpå.
Det sidste nytårsoutfit i rækken bæres af et velkendt ansigt. Det er nemlig Brigida fra Anywear, der har iklædt sig en sort buksedragt og tilsat de fineste guldsmykker – et enkelt og samtidig lækkert festlook til nytårsaften.
Psst… Er du også vild med Brigidas stil, kan du læse meget mere om hendes liv og forhold til mode på bloggen http://brigidamartinez.bloggersdelight.dk

FASHIONNEWS

Nytårsforsæt

FashionFladen har et nytårsforsæt:
I 2013 vil vi lære at stå på rulleskøjter!
Vi glæder os allerede til at cruise af sted på disse skønne rulleskøjter en sommerdag ved Amager Strandpark.

Rulleskøjter fra Topshop.com, pris fra 1.450 kr. – 2.100 kr.

ANMELDELSER

Januar UDSALG!! Where to begin?

Så kom vi godt igennem juledagene og før vi begynder at kigge frem mod det nye år, er der én vigtig ting at huske på – udsalget venter!! Vi giver dig her fem bud på Købehavnske butikker for et hvert budget.. STAY TUNED!

 
 

 I Illums Bolighus ved Storkespringvandet kan du fra d. 27 december spare helt op til 70 % i et mekka af møbler, lamper og vigtigst af alt tøj til herre og damer i mærker som Rützou, Tusnelda Bloch og Canali.

 
 
Hos Biger Chrstensens på Østergade, Skandinavin største mde-og pels livstilshus er der fra d. 28. december penge at spare på de eksklsive designermærker som Alexnder Wang og Prada. Mon ikke det er et besøg værd?
 
 

 
Rue Verte på Ny Østergade lukker desværre. Fra d. 27 december går forretninge ind i en sidste udsalgsuge inden lukningen og det betydyder yderligere besarelser på mærker som Sella Mc Cartney og DianeVon Furstenbergs ikoniske slå-om kjoler. 
 
 
 
Urban Outfitter holder fra d. 27. december udsalg med masser at spare i et mekka af modebøger, herre- og dame beklædnng og ting du ikke vidste du havde brug for som for eksempel et krus der ligner en kaffe take away kop. Skynd dig! 
 
 
 
 
Hos Pede & Stoffer i Klosterstræde kan du fra d. 28 december købe designervarer som Opening Ceremony (designer duoen bag Kenzos come back), danske Stine Goya og i herre afdelingen forhandles blandt andet Han København, et dansk brand der for førte gang har fået plads i kalenderen når Københavns modeuge løber af stablen i slutningen af januar.
 
 
 
 
 
ACCESSORIES

Fem accessories til det nye år

Om en lille uge træder vi ind i 2013,
og vi vil gå det nye år i møde med cool accessories
Mon ikke solen kommer til at skinne ned på os i det nye år?
Beskyt dit syn og tilføj en snert af 1960’erne til din gaderobe med disse cool solbriller.
Set hos Topshop.com til ca. 160 kr. 
Skil dig ud på en regnvejrsdag med denne fine paraply.
Set hos Topshop.com til ca. 320 kr.

Praktisk fodtøj behøver ikke være kedeligt.
De sorte Nike Free-sko har længe været en del af gadebilledet i Danmark.
Nytår er en oplagt tid til forandring, så hvorfor ikke erstatte den klassiske sorte model med en sneaker i diskret dyreprint?
Nike Free Running 5.0 set hos Asos.com til ca. 825 kr.

En taske med god plads i er uundværlig. Denne navyblå tote bag er både smart og rummelig – og til at betale.
Set hos Topshop.com til ca. 400 kr. 

Fusserne skal også forkæles.
Disse grå ankelsokker med sort blondekant er superfine og pynter i en enkel stilet eller en lav sneaker.
Set hos Topshop.com til ca. 35 kr.

FASHIONFLADEN

Glædelig jul!

FashionFladen ønsker alle vores lyttere og læsere en glædelig og moderigtig jul! 🙂
De hjerteligste julehilsner fra 
Pernille, Ottilie, Patrick, Michelle, Nikolaj og Sofie



CHANEL

CHANEL Pre-Fall 2013

Luksus har til alle tider optaget folk og skabt debat. I middelalderens Europa sukkede man efter krydderier som den fineste luksus, og mon ikke CHANEL er et lysende eksempel på indbegrebet af moderne luksus?                    


Da modehusets pre-fall kolllektion blev vist tidligere i december, var det med bemærkelsesværdige referencer fra svundne tider. Showet blev holdt i Linlithgow Palace i Skotland, en destination Mr. Lagerfeld havde ladt sig inspirere af, med klare referencer til Coco Chanels oprindelige designs. En af den kendte modeskabers elsker, the Duke of Westminster, var skotsk og dermed inspirationskilde til det maskuline look domineret af tweed, strik og cardiganer, som vi kender fra det moderne modehus.                                                                                                                                            

Det skotske har også en personlig referencen til Lagerfeld, idet det første digt han lærte at kende som seks årig, omhandlede den skotske dronning Mary der levede for næsten syv årtier siden, og hvis tragiske livshistorie, komplimenterer den pragmatiske personlighed som Coco Chanel siges at have været. På Linlithgow Palace blev de skotske referencer vækket til live på imponerende vis, og intet var overladt til tilfældighederne. Gæsterne blev således ført af en vindeltrappe til slottets kapel, hvor kollektionen til perfektion viste Chanel’s “métiers d’art”. 


kilde:http://www.style.com/fashionshows/review/2013PF-CHANEL

En Victoriansk brud anno 2013

Frøken fra Victoria-tiden eller moderne it girl?

Referencer til Coco Chanel’s personlige stil: fine hvide perlehalskæder på sort baggrund

Tydelige referencer til 1600-tallets klædedragt var også at spore i kollektionen

Et klassisk CHANEL look: Chick lille skuldertaske med kæderem og bouclé-jakke i uld, her med skotstern indvendigt




BÆREDYGTIGHED

Mere skabsplads og god samvittighed

Her på FashionFladen er vi vilde med bæredygtige tiltag i modebranchen, så da vi hørte om H&Ms nyeste CSR-initiativ blev vi jublende henrykte. 

I februar 2013 arrangerer den svenske modegigant en tøjindsamling for deres kunder. Indsamlingen kommer til foregå i en række udvalgte H&M-butikker rundt om i verden. Princippet er simpelt: Du muger ud i al det gamle kluns, du har liggende, og som du alligevel aldrig bruger. Dit gamle tøj – uanset type og mærke – afleverer du i H&M, og som tak kvitterer de med en rabatkupon på 15%, som du frit kan benytte i butikken. Dit gamle tøj bliver overdraget til H&Ms samarbejdspartner I:Collect, der bearbejder tekstilerne, så de kan bruges igen til nye klæder. Og prikken over i’et; mængden af tekstilaffald reduceres, og miljøet bliver dermed mindre belastet. Du får altså mere skabsplads, god samvittighed og rabat i H&M.
Der er ingen tvivl om, at tøjindsamlingen er et smart reklamestunt fra H&Ms side af, men H&M skal alligevel have ros for, at de gør en indsats hen imod at åbne endnu flere forbrugeres øje for vigtigheden af bæredygtighed. 
(Kilde: http://costume.dk/article/161579-aflever-dit-brugte-toj-i-hm-og-fa-15-rabat)