DESIGNER FORUM

Vind VIP billetter til Designer Forum!



Nu kan du vinde VIP billetter når Designer Forum slår dørene op for dette, forårets mekka af  designervarer nedsat fra 40 til hele 80 % af originalprisen. FashionFladen udlover to VIP billetter nu på fredag d. 1. marts til en værdi af 235 kroner per styk. På VIP aftenen kommer du først til alle de gode varer, og alle VIP gæster får udleveret et stofnet og en voucher til zalando.dk, en Kinder Bueno, en Somersby, en lille Nivea sample og magasiner fra ELLE, IN og Bazar (tidligere numre).

Alt hvad du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål:

Kan du shoppe Marc By Marc Jacobs på Designer Forum?

Send dit svar på mail til: phm@universitetsradioen.dk og skriv “Designer Forum” i emnefeltet 

SENEST FREDAG D. 1 MARTS KLOKKEN 12:00

Vinderen får svar på mail. 


psst! få hjælp til spørgsmålet her:

http://www.designerforum.dk/da-DK/Menu-Row-1/Udstillere—Mærker.aspx


FOREIGN AFFAIRS

Foreign Affairs

 Hvad tænker du på, når ordene foreign affairs bliver nævnt? Udenrigsministeriet eller måske filmen The Interpreter fra 2005 med Nicole Kidman i hovedrollen som talskvinde for FN?  

FashionFladen mødte designer Maria Meilgaard, og hendes team som har skabt et brand for den moderne kvinde, hvis tid er det dyrebareste hun ejer. Idéen er, at skabe tøj der ertrans-seasonal det vil sige noget, man ikke behøver gemme væk fordi sæsonen skifter. Det gælder om, at kunne bruge sin sommerkjole om vinteren med en cardigan udenpå, og være i stand til, at peppe en hverdagskjole op med smykker og stiletter, hvis man har en lang dag og skal videre til fest om aftenen. Foreign Affairs-pigen bor i sin kuffert og er altid på farten, og kollektionen bygges op om en destination som designerne finder inspiration til i deres eget liv. Maria Meilgaard fortæller: når man rejser får man gode ideer fordi ens bagland kommer på afstand. Den første kollektion kredsede således om New York, og havde et spiontema med Foreign Affairs-pigen fotograferet i New Yorks gader, i afdæmpet tøj, kiggende sig over skulderen og på vagt. Idéen til kollektionen der arbejdes på nu er, at Foreign Affairs-pigen har arbejdet som en sindssyg – ligesom hendes designere, og har brug for en ferie. Hun tager på resort i Marrakech for at slappe af, have det sjovt og gå til fest. Kollektionen bliver således larmende, farverig og mønstret.

Den aktuelle look book for spring/summer 2013 der kredser om et spiontema i New York

Den aktuelle look book for spring/summer 2013 der kredser om et spiontema i New York

Mood board og stofprøver til spring/summer 2014 med Marrakech som tema for Foreig Affairs-pigens rejsemål

Designer Maria Meilgaard arbejder med mood board til spring/summer 2014

FASHIONNEWS

Whiite i samarbejde med Red Barnet

Tøjbrandet Whiite har indgået et samarbejde med hjælpeorganisationen Red Barnet, for at samle ind til børnearbejdere. Det danske modebrand har designet en T-shirt til formålet. Chefdesigneren for Whiite, Frederikke Hviid, har tegnet motivet på T-shirten, der forestiller Livets træ, som skal symbolisere ‘kernen i det universelle liv’ og ‘børnenes fremtid’. Overskuddet fra salget af T-shirts går til Red Barnets arbejde for at sikre mere kontrollerede forhold for verdens mere end 215 millioner udsatte børnearbejdere. Det skal sikre, at børnene også kan få skolegang.

Har man lyst til at støtte det gode formål, kan T-shirten erhverves netop nu hos de danske Whiite-forhandlere.

(Kilde: http://www.dmogt.dk/da-DK/Nyheder/TshirtSkalHjaelpeBoernearbejderne.aspx)
Ikke kategoriseret

Leandro Cano

I forbindelse med programmet vi sendte på UniversitetsRadioen d. 18 februar med temaet; “mode hvad rager det mig?”omtalte vi designeren Leandro Cano. Leandro Cano er vores bud på en designer der formår at forene det anvendelige med noget meget kunstnerisk og eksperimenternde. Her fra hans første kollektion der blev vist under Berlins modeuge i januar i år.

FASHIONNEWS

Mobilt fodtøj

Billedet lånt fra http://www.designweek.co.uk/we-like/phones4shoe/3035981.article

Den britiske telegigant O2 har nytænkt konceptet sko. Sko behøver ikke nødvendigvis at blive brugt som fodtøj – næh O2 har nemlig netop udviklet de første ‘mobilsko’, altså sko med en mobiltelefon indbygget i sålen. Gimmicken er en del af en kampagne for at fremme genbrug. Telefirmaet har fået designeren Sean Miles til at skabe fire sko med indbyggede mobiltelefoner af ældre model. Skoudvalget taler med sikkerhed til mange fashionista-hjerter, da det blandt andet tæller stiletter fra Christian Louboutin og Huntergummistøvler.
Briterne køber hvert år 30 millioner nye mobiltelefoner, hvilket er ganske belastende for miljøet. Igennem kampagnen med mobiltelefon-skoene håber O2 og Sean Miles, at briterne i højere grad bliver opmærksomme på at genbruge deres gamle elektronik frem for at smide det ud og købe nyt. 
De nye telefoner er måske ikke så ‘mobile’ som vi er vant til fra dagligdagens smartphones, men idéen om at omdanne et par Louboutins til telefoner er da sjov! 
(Kilder: http://fashionforum.dk/2013/02/15/louboutin-stiletter-med-ringetone/ & http://www.edie.net/news/5/O2-steps-out-with–walkie-talkie–shoes-featuring-upcycled-phones-/)
Copenhagen Fashion Week

Fem skarpe til Max Tan




Designeren Max Tan fra Singapore har med god grund gæstet FashionFladens blog flere gange. Max er både dygtig og har en meget behagelig personlighed. Den unge designer blev fornylig udvalgt til at vise sin kollektion i samarbejde med Hello.Shibuya.Tokyo en platform, hvor nye designtalenter for mulighed for at vise deres kreationer i Singapore men med stor opmærksom fra den asiatiske modemetropol, Tokyo.  Max Tan arbejder med konstruktion, skulpturelle silhuetter og simple snit, hvilket komplimenterer den skandinaviske stil godt. For fall/winter 2013 arbejder Max med lidelsen skizofreni som tema. Hans kreationer er således konstrueret med en for-og bagside der er vidt forskelige fra hinanden, for at illustrere hvordan en person med denne lidelse må havde det.

Vi mødte Max på Vision messen, da han gæstede den Københavnske modeuge tidligere på måneden, og stillede ham vores “fem skarpe”.


Favorit High Street brand?
Mit yndlings high street brand er Lykelihood fra Hongkong. 


Favorit luksus brand?
Min yndlings luksusdesigner er helt klart Rei Kawakubo fra Comme des Garcons, fordi hun skaber innovative snit og er dygtig til at forene konstruktion med de-konstruktion i et æstetisk univers.

Hvilken modepersonlighed inspirere dig?

En personlighed jeg beundrer, og som jeg virkelig ville elske at klæde på er Tilda Swinton. (britisk skuespillerinde). Hun er en sjov kombination af styrke og skrøbelighed. 


Din foretrukne modedestination?

Min fortrukne modedestination, Japan! Folk er cool uden det er deres egentlige intention at være det, noget man ikke ser andre steder.  

Kan du nævne en modeoplevelse du husker for noget særligt?

Mit bedste modeøjeblik var at komme igennem min karrieres kaotiske start. At løse problemer og endelig få en smuk kollektion ud midt i et kaos.  
Fra look book fall/winther 2013

Fra look book fall/winther 2013

På Vision messen fik vi er nærmere kig på kollektionen. Her forsiden af en frakke.
På Vision messen fik vi et nærmere kig på kollektionen. Her bagsiden af frakken ovenfor.
BLOGGER

Dagens outfit!

Dagens outfit stammer fra den ene halvdel af den københavnske blog Etfashionfund.com, der også ført har været nævnt på bloggen og i radioen. Bloggen består af de to piger Katrine og Sofie, som hver især har deres egen personlige stil, og som fra redaktionens side af, skiller sig ud fra så mange andre bloggere. Katrine (som også bærer dagens outfit) har en mere street’ish stil og blander mange elemeter til høje plateausko med caps, og lak og pels i et og samme outfit. Sofie hælder mere til det mere feminime, men kan sagtens kombinere det med både huer og sneakers som giver et helt andet udtryk!

Pigerne er helt sikkert et besøg værd, da de også debattere mange andre emner og har meget personlighed indover. Bl.a. har de netop haft et interview med chefredaktør fra Elle Danmark, og udlodder i den forbindelse også et gavekort på 2500 til Tiger of Sweden i lufthavnen, kan man jo kun tage med som ekstra bonus!
Besøg pigerne her – eller følg dem på alles elskværdige fotoprogram instagram. @Etfashionfund.
BÆREDYGTIGHED

Fem skarpe til FairStyles


FashionFladens første program dette år var i bæredygtighedens tegn, og vi havde i denne forbindelse interview med stifterne af FairStyles, Charline Skovgaard og Camilla Broen. FairStyles er Danmarks eneste visuelle kommunikationsbureau der udelukkende fokuserer på bæredygtige mode-og livsstils produkter. Udfra mottoet  “fra langhåret til hip” brænder Camilla og Charline for, at udbrede bæredygtige livsstilsprodukter, og fortælle historien om, hvor produkterne kommer fra, og hvorfor dette betyder noget for den enkelte forbruger.
Vi stillede dem vores “fem skarpe” og fik interessante svar i bæredygtighedens navn. 



Favorit High Street brand?

Engelske Komodo der får deres tøj produceret under forholdsvis fine betingelser blandt andet i Kathmandu og Bali. Vi kan godt lide Joe Komodos vision om, at være et fashionbrand med en bæredygtig tankegang og ikke omvendt, altså at det økologiske projekt prøver at være fashion. En anden dimension der gør dem interessant i bæredygtighedens tegn er, at deres webshop leverer til alle lande, og derfor har alle mulighed for at tænke i bæredygtighed når de shopper på nettet.
www.komodo.co.uk



Favorit luksus brand?


Den danske designer Peter Jensen bosat i London, der laver en del af sin kollektion af økologisk og certificeret bomuld.



Hvilken modepersonlighed inspirere Jer?


Stella McCartney og Katharine Hamnett. 

Om Kathrine Hamnett fortæller Charline: Det findes mange idealister, men desværre er det de færreste der kommer ud af andedammen. Jeg er meget inspireret at græsrødder der kommer fra undergrunden, og driver det til noget der bliver hørt og set i gadebilledet. I 1980’erne var Kathrine Hamnett en af de revolutionære som ikke mange gad at høre på, men via hendes statements som “save the world” og “free spirit”hun var en frontkæmper for miljøet, og en del kendte gik med hendes t-shirts. 

Om Stella McCartney siger Charline:

Jeg kunne tale stolpe op og stolpe ned om Stellas statements. Trods det, at hun kører en millionbusiness, er hun socialt ansvarlig og via sine betydningsfulde venner har hun kunne markedsføre sit brand og sine visioner. I korte træk, bruger hun så vidt muligt, bionedbrydelige produkter, og ingen brug af pels og skind. Stella McCartney er bevidst om, at minimere sin kollektion, så den begrænser brugen af skind. For eksempel lavede hun fornylig en taske med slangeprint, men hvor signalet var tydeligt: nok kan man lide slangeskind, men bare ikke den ægte af slagsen. Slangen skal forblive levende, men heldigvis kan vi stadig få glæde af dens smukke skind. Stella McCartney er selv vegatar og opfordrer alle til at have mindst en kødfri dag om ugen.


Jeres foretrukne modedestination?


Alle u-lande med et autentisk håndværk. Nepals væverier og Bolivias strik ponchoer er begge gudsbenået håndværk.

Kan I nævne en modeoplevelse I husker for noget særligt?


Charline fortæller: I 1999 stylede og koordinerede jeg et show i Cirkusbygningen, hvor vi fik fløjet Naomi Campell ind som den første supermodel nogensinde der kom til Danmark. Helena Christensen viste hende København i løbet af dagen, også gik hun showet om aftenen, kun iført danske designere.