ALEXANDER MCQUEEN

Indonesiens Alexander McQueen

Alle fotos: Totem Fashion / Gettyimages
Tex Saverio Fall/Winter 2014/2015, 25. februar, Paris Fashion Week Women’s Ready To Wear

Med sin placering i Paris Fashion Week’s officielle program, er indonesiske Tex Saverio med til at sætte sit land på verdenskortet i modens regi. Hans kollektioner indeholder ofte dramatik, teater og spektakulære kreationer, og det er dermed ikke så mærkeligt at Lady Gaga bar hans design da hun i 2011 poserede for Harper’s Bazar. Tex Saverios designs er ligeledes set i tv-serien “Hunger Games”, her bar Jennifer Lawrence designerens kollektioner, og Tex Saverio bliver af nogen kaldt “Indonesiens Alexander McQueen”. 
Kollektionen, der blev fremvist i Paris museum for automobiler “Automobile Club de France”, levede op til Tex Saverios ry for dramatik og spektakulære kreationer. Guld og sort skabte kontraster og læderhandsker gav på én måde et råt, på én måde et lady-like look. Her var der således plads til alt fra kvindelige 1950’ern former med bælte i taljen og sving i skørterne, til sexede elementer af læderbukser og ultra korte kjoler. Tex Saverio brugte velkendte provokerende virkemidler ved at vise et kors på en ultrakort kjole, og kollektionen indeholdt dermed elementer af “dydig husmoder attitude” tilføjet dets modsætning; korte kjoler, læderhandsker og mavebluser. 
Tex Saverio er muligvis kendte for sin visuelle tilknytning til Alexander McQueens univers, men den indonesiske designer må dog se sig slået af det britiske modehus fornemmelse for konceptuelle kollektioner, der samtidig indeholder et væld af anvendelige kreationer, der gør sig godt endda til hverdagsbrug.     



ANBEFALINGER

I weekend i bjergene

kilde

Christine Phung Fall/Winter 2014/2015, 25. februar, Paris Fashion Week Women’s Ready To Wear

Christine Phungs kollektion til næste års kolde måneder bød vinteren velkommen, med alt hvad denne årstid har at byde på. Designerens budskab syntes at være “nyd vinteren i stedet for at hade den”, og den første model på podiet bar dermed på et par glitterende ski, skibriller i panden og en “her kommer jeg” attitude. Christine Phung forstod at håndtere vinterens temperaturmæssige udfordringer på en elegant måde, og uldfrakker, cachemire- og striktrøjer var dermed faste indslag i kollektionen, tilføjet nederdele i 1950’ernes “a-line” snit. Klare farver som bordeaux og koboltblå supplerede de mørkere nuancer og mindede os om, at man ved hjælp af enkle virkemidler nemt kan lyse op i vinterens mørke.
Christine Phung er god til prints, og et yndlingselement i den seneste kollektion var en uldfrakke, hvor mønsteret af en snedækket skov dækkede dens overflade, og gav referencer til vinterens smukke skove. Et andet print, der blev brugt i toppe og kjoler, var af et ubestemmeligt mønster i røde-orange farver, hvilket virkede malplaceret i kollektionens ellers klare visuelle udtryk. 


PS! Se vores omtale af Christine Phung spring/summer 2014 kollektion her


ANBEFALINGER

En frøken fra en svunden tid

Alle fotos: Davis Sims

Corrie Nielsen Fall/Winter 2014/2015, 25. februar, Paris Fashion Week Women’s Ready To Wear 

Britiske Corrie Nielsen, uddannet fra Central Saint Martins har de sidste seks sæsoner fremvist sine kollektioner i Paris. I 2010 vandt hun prisen “Fashion Fringe” en pris, hvis formand er John Galliano. 

Kollektionen der blev fremvist tirsdag middag i den smukke “salle des miroirs” repræsenterede en bred vifte af inspirationskilder. Corrie Nielsen ønskede at udtrykke en kvindes “hengivenhed til kærlighed og følelser”, og designeren vævede dermed passion, forførelse, begær, utæmmelighed og desperation ind i kollektionen. Som kilde til at udtrykke disse menneskelige egenskaber, brugte Corrie Nielsen dermed figurer som Jeanne D’Arc og Dracula fra Bram Stroker’s gotiske roman af samme navn.  
Farver som mørke nuancer af blå, sort og grå stemte overens med disse mystiske karakterer, men også nuancer af creme-hvid var at finde i kollektionen – det rene menneskehjerte som Jeanne D’Arc passende kunne repræsentere.  
Kollektionen indeholdt ligeledes referencer fra 1600-tallets barokperiode med dens kunstfærdige, høje kraver, samt voluminøse ærmer der næsten kunne gøre det svært at gå gennem en dør. Rundt om ansigterne bar modellernes sarte lysegrå tørklæder der henførte tankerne på en skrap frøken eller en dydig jomfru fra en svunden tid. Alt i alt en interessant kollektion, der trods den konceptuelle, teatralsk udtryk også indeholdt anvendelig elementer som rent faktisk kan sælges. 

ANBEFALINGER

London Calling..

Da London i sidste uge bød op til modeuge var det ikke kun Burberry Prorsum der fortjente opmærksomhed. Den engelske hovedstad byder på masser af talentfulde designere, og med prestigefyldte designskoler som Central Saint Martins og Royal College of Art uddanner byen hvert år nye stjerneskud der kan berige os med deres vision og indstilling til modedesign. 
De to brands Erdem og Christopher Kane er begge gode bud på Londons generation af nye designere der hver sæson gør modemetropolen stolt. Her deres seneste kollektioner god fornøjelse og god søndag!

Alle fotos: style.com
Erdem

Erdem, fall/winter 2014/2015, 17. februar 2014, London Fashion Week

I år 2000 flyttede Erdem Moralioğlu fra Montreal til London for at studere fashion design på Royal College of Art. Den engelsk / tyrkiske fødte designer er dermed et talentfuldt ansigt på den engelske modescene og efter endt uddannelse i 2005 vandt han prisen The British Fashion Council Award i 2007.

Erdems bud på fall/winter 2013/2014 til kvinder spillede på noget mere feminine træk end tilfældet hos hans kollega Christopher Kane. Sorte velourkjoler med blonde-mønstre i “anstændig” længde blev afløst af lignende kreationer i sarte cream-hvide nuancer , hvorefter kjoler og nederdele i a-snit tog over. Erdem forstod dog også at designe til den mindre konservative type, og viste dermed skulptureller frakker hvis voluminøse ærmer på albuen var delt i to, samt asymmetriske snit omkring skuldre. En tydelig inspirationskilde syntes at komme fra Asien, og Erdem viste således blomsterbroderet silke der drog referencer til Asiatiske skønheders garderobe fra en svunden tid.



ANBEFALINGER

Christopher Kane

Alle fotos: style.com
Christopher Kane


Christopher Kane, fall/winter 2014/2015, 17. februar 2014, London Fashion Week  


Med uddannelse fra Central Saint Martins samt indehaver af prisen Harrods Design Award for sin afgangskollektion må Christopher Kane siges at være en af engelsk modes stoltheder, når det gælder de yngre designere. 

Kanes seneste kollektionen blev fremvist til tonerne af 1980’er nummeret “She’s a girl named Kate who thinks she’s really great, but she’s not” af Chandra Oppenheim og Chandras post-punkede attitude kom delvist til udtryk i fall/winter 2014/2015 kollektionen. Maskuline silhuetter åbnede showet, farvenuancer holdt i sort med lange frakker, jakkesæt og skinnende materialer. Kollektionen bød dog også på blødere, feminine kreationer og nederdele samt kjoler var således at finde. Et overraskende element viste sig at være højhalsede bluser der gav et hint om 1900-tallets begyndelse, og pels blev dels brugt eksperimenterende som blikfang eller helt traditionelt i form af en klassiske pelskåbe. En kollektion der bestemt favnede elementer til den eksperimenterende type henover en mere klassisk garderobe, kvinden der blot vil have en lækker pels til de kolde måneder. 


  


Erdem, fall/winter 2013/2014, 17. februar 2014, London Fashion Week

I år 2000 flyttede Erdem Moralioğlu fra Montreal til London for at studere fashion design på Royal College of Art. Den engelsk / tyrkiske fødte designer er dermed et talentfuldt ansigt på den engelske modescene og efter endt uddannelse i 2005 vandt han prisen The British Fashion Council Award i 2007. 
Erdems bud på fall/winter 2013/2014 til kvinder spillede på noget mere feminine træk end tilfældet hos hans kollega Christopher Kane. Sorte velourkjoler med blonde-mønstre i “anstændig” længde blev afløst af lignende kreationer i sarte cream-hvide nuancer , hvorefter kjoler og nederdele i a-snit tog over. Erdem forstod dog også at designe til den mindre konservative type, og viste dermed skulptureller frakker hvis voluminøse ærmer på albuen var delt i to, samt asymmetriske snit omkring skuldre. En tydelig inspirationskilde syntes at komme fra Asien, og Erdem viste således blomsterbroderet silke der drog referencer til Asiatiske skønheders garderobe fra en svunden tid. 

ANBEFALINGER

En blomstrende drøm

Alle fotos: style.com
Neelam Johan

Burberry Prorsum, fall/winter 2014/2015, 17. februar 2014, London Fashion Week 

Søndag bragte vi et indlæg fra New Yorks modeuge for women’s ready to wear fall/winter 2013/2014, og modebegivenhederne fortsætter i verdens toneangivende modebyer. Således tog London fredag d. 14 over, og mandag blev det Burberry Prorsums tur til at vise husets bud på næste års vintermode. Kort tid forinden blev det annonceret, at husets nye kampagnemodel er indiske Neelam Johan (billedet herover). Den 18-årige skønhed skaber dermed i disse dage modehistorie, idet hun er den første indiske model nogensinde til at lægge ansigt til det traditionsbundne engelske modehus. ”Det føles rigtig godt at vide, at jeg har åbnet døre for andre piger som mig,” fortalte hun til engelsk Vogue.
Christoffer Bailey, Burberry Prorsums chefdesigner viste en kollektion som husets grundlægger Thomas Burberry ville have elsket. Udtrykket var romantisk, og som taget ud af en engelsk krimiserie fra landet var flagrende blomstrede kjoler og løse silhuetter gennemgående. Husets signatur, trech coaten gjorde sin funktion som overtøj gældende på yderst elegant vis, men Burberry Prorsum viste også andre bud på næste års overtøj til den kolde periode i form af forede rulamsjakker. Alle disse skønne kreationer blev toppet af et bælte i taljen der på bedste vis, syntes at holde styr på de løstsiddende kjoler.








3.1 PHILLIP LIM

Don’t miss!

Verdens modemetropoler byder netop nu op til modeuger med designernes bud på næste års efterår- vintermode til kvinderne. New York åbnede ballet d. 6. februar og i går tog London over – derefter følger Milano og til sidst men ikke mindst viser Paris sig som hende der gør den sidste entre. Vi bringer her et uddrag fra New York, god fornøjelse!
Alle fotos: style.com
3.1 Phillip Lim
Den kinesisk-fødte amerikaner Phillip Lim viste en kollektion der var inspireret af hans imaginære muse der denne sæson havde fået et navn: Soleil! Lim så dermed stort på vintermodens ellers ofte mørke nuancer og bragte pastelfarver, blomster og lys ind i kollektionen.  
Alexander Wang
The American ID-boy Alexander Wang valgte at afholde show i Brooklyn, Duggal Greenhouse hvor økologi og grøn energi er i fokus. At tænke bæredygtigt var ikke det eneste budskab Wang bragte på banen, idet kollektionens tema syntes at være; “how to survive New York”. Svaret herpå var modeller iført lang-skaftede støvler, og uniformsjakker. Der er en grund til de siger; “if I can make it there, I’ll make it anywear!”
Calvin Klein
Da Francisco Costa, chefdesigner hos Calvin Klein viste sit bud på næste års mode til de kolde måneder var 85% af kollektionen strik. Dette tilsat et touch af grounge, idet modellerne bar solide, højskaftede vinterstøvler i Dr. Martins look.  Et realistisk bud på, hvordan man overlever vinteren!
Marc Jacobs
Publikum var fuld af forventning til Marc Jacobs fall/winter 2014/2015 kollektion, idet den markerede et nyt skridt for Jacobs. Siden den amerikanske designer fremviste show i september er der nemlig sket meget. Jacobs har nemlig forladt posten som chefdesigner hos Louis Vuitton, og har dermed helliget sig Manhattan 100%. 
Marc Jacobs udtalte om kollektionen at; “It’s all a pose” og ønskede dermed at udtrykke den følelse af styrke man kan få efter at have ladt noget tilbage, i hans tilfælde Louis Vuitton og rundt kom han – fra simple, minimalistiske silhuetter, til lag-på-lag look, pelse i pastelfarver og diskoprincesser fra en svunden tid. 
ÅRETS NYE NORDISKE TALENT

Og de tre finalister er…

I fredags (d.7 februar) bragte vi i dette indlæg et interview med Marie Louise Wedelbruun fra danske ELLE samt Isabella Hemmersbach fra brandet MUUSE, hvor de fortalte om den nye pris til dette års ELLE Style Awards “Årets Nye Nordiske Talent”. Blandt de 25 håbefulde semifinalister har ELLEs skandinaviske moderedaktører nu udvalgt de tre finalister i konkurrencen som du kan se her:
Alle fotos: MUUSE.com
Med kollektionen ” LIKE SNOW, WHITE BIRD, 5 stages of death” blev svenske Lamija Suljevic  udvalgt af ELLEs skandinaviske moderedaktører til at gå videre i konkurrencen.

Med kollektionen “GAMUT, Maison Cubiste, Cut in a single pattern piece” blev norske Damien Ravn udvalgt af ELLEs skandinaviske moderedaktører til at gå videre i konkurrencen.

Med kollektionen “MAD AME, The joy of dressing up” blev finske Essi Lehto udvalgt af ELLEs skandinaviske moderedaktører til at gå videre i konkurrencen. 
ÅRETS NYE TALENT

Årets Nye Nordiske Talent

kilde
Til foråret afholder ELLE for anden gang prisuddelingsfesten ELLE Style Awards på dansk grund, denne gang i Koncerthuset i DR Byen. Til denne ultimative hyldest af dansk og international mode, har ELLE i år tilføjet den nye kategori “Årets Nye Nordiske Talent” i samarbejde med brandet MUUSE.com, der samler morgendagens modetalenter fra hele verden. 
Mere end 100 nordiske talenter fra skandinaviske designskoler er tilmeldt i år, og i første omgang har det været op til offentligheden at stemme via MUUSE.com og dermed udvælge de 25 bedste. Afstemningen blev afsluttet den 24. januar og flere end 29.000 har stemt på deres favorit. Du kan se de nominerede her, og det er således nu op til ELLEs skandinaviske moderedaktører at finde tre finalister. Vinderen kåres ved forårets ELLE Style Awards 2014 og kan se frem til at designe en “MUUSE Edition”-minikollektion i eget navn samt omtale i danske ELLE.

Mens vi venter i spænding, får du her et interview med ELLE Danmarks redaktionschef, Marie Louise Wedel Bruun, samt Isabella Hemmersbach, direktør for online medier og marketing hos MUUSE. 


Marie Louise Wedel Bruun, ELLE:
Hvorfor har I valgt at føje den nye kategori “Årets Nye Nordiske Talent” til prisuddelingen?
“Vi lancerede ELLE Style Awards i Danmark sidste år, og ligesom det er vigtigt for os at hylde de af modebranchens etablerede talenter, som har markeret sig og gjort en forskel i løbet af det forgangne år, var det allerede dengang vores ønske også at have en pris til morgendagens talenter. Vi havde bare svært ved at knække nødden for, hvordan vi skulle begrænse kategorien, så den vitterligt blev sin egen og ikke overlappede med f.eks. Årets Designer. Da Magasin efterfølgende lancerede Talent-prisen sammen med DANSK Magazine, vidste vi, at vi skulle finde en helt tredje vej. Endelig spillede det også ind, at vi længe har haft lyst til på en mere synlig vis at markere det samarbejde, der allerede nu foregår i magasin-regi med vores nordiske ELLE-søsterlande (Norge, Sverige og Finland, red.). Løsningen kom, da vi sad til et møde med MUUSE, som vi løbende har haft tæt dialog med, og som vi gerne ville arbejde tættere sammen med. De har stor erfaring med den internationale, net-baserede MUUSE x Vogue Talent Award, og vi fandt det alle oplagt at skabe noget tilsvarende for Norden med ELLE som afsender. Med MUUSE som samarbejdspartner om prisen er det endvidere muligt at skabe en minikollektion med items fra vinderen, som kan købes til A/W 2014 i ELLEs webshop og på MUUSE.com. Et sjovt og meget konkret resultat for både vinderen og for os.”  



Isabella Hemmersbach, MUUSE: 
Hvordan har I udvalgt de mere end 100 nordiske designtalenter, som i første omgang er nomineret i kategorien? 
“Prisen ‘Årets Nye Nordiske Talent 2014’ tildeles en lovende modedesigner og spirende talent, som er uddannet indenfor de sidste fem år eller har under et år tilbage af sin uddannelse – og som har potentialet til at blive den næste store stjerne i modebranchen. Designerens nationalitet skal være nordisk; dansk, finsk, islandsk, norsk eller svensk eller designeren skal være tilknyttet eller uddannet fra en skole i et af de nordiske lande.”



Isabella Hemmersbach, MUUSE: 
Hvad har tidens nordiske designtalenter at byde på ifølge jer?
“Stor kreativitet og vision, parret med en naturlig forståelse for design. MUUSE-teamet oplevede dagligt at modtage henvendelser fra medier som Style.com, ELLE US, WWD og VOGUE samt stylister fra USA og Ruslands it-piger. Det er et tydeligt tegn på, at modeentusiaster og talentspejdere ser mod Norden og i stigende grad scouter nye talenter online. Sideløbende er Lady Gaga blevet lidt af en ambassadør for de nye nordiske designere. Allerede lang tid før en designer kan købes i butikkerne, er hendes “House of Gaga” allerede velinformeret om nye talenter, blandt andet takket være nordiske designkonkurrencer som denne.”



Marie Louise Wedel Bruun, ELLE:
Hvad forventer I jer af den endelige vinder?
“Vi forventer at finde en vinder, der både overrasker og peger fremad i modelandskabet, og som samtidig skaber brugbart og flatterende tøj. Dette er ikke bare en gimmick. Vi ønsker vitterligt at pege på den, som kommer til at gøre en forskel for nordisk design fremover, hvad enten det bliver i eget navn eller som del af et allerede eksisterende modehus.”


Isabella Hemmersbach, MUUSE: 
Hvad forventer I jer af den endelige vinder?
“Vi forventer masser af talent og designvision af Årets Nye Nordisk Talent 2014. Det vil sige, at vi ser på, om der er en meget tydelig æstetik og designsignatur, som kan videreudvikles og bygges videre på i fremtidige kollektioner, snarere end at designerens kollektion kan sælges som den er, da dette er noget vi samarbejder om i den nye kollektion, der udvikles i samarbejde med MUUSE og sælges i ELLE.dk’s webshop.”

Copenhagen Fashion Week

NY FLAGSHIP STORE

POP CPHs nye flagship store

Designerne: Mikkel Kristensen og Kasper Henriksen
 Alle foto: Alesya Gulevich



Efter en periode med tommelokaler ved Møntergade 5 er POP CPH nu flyttet ind. Det hele skete naturligvis med stor interesse fra mange fashionistaer, der mødte op i de nye POP CPH lokaler. Stemningen denne lørdag var excellent god! Med interesse fra gæsterne, gode beats i baggrunden, og opstemte mennesker, blev lokalet hurtigt fyldt. Aftenen fortsatte efterfølgende på Hotel Skt. Petri. FashionFladen ønsker POP CPH tillykke med den nye flagship store!