A.J.L MADHOUSE

1. maj festival med Nørgaard

Er du ikke til politik i Fælledparken d. 1. maj, eller har du blot brug for at se andet end røde faner efter Helle Thornings 1. maj tale? Så anbefaler vi at du lægger vejen forbi Nørregard butikken på torsdag. Her byder den hippe forretning på lanceringen af et specialsamarbejde mellem Mads Nørgaard og up and coming designerne Freya Dalsjø samt Asger Juel Larsens uni-sex linje: A.J.L Madhouse by Asger Juel Larsen. Alt imens du tjekker det nye samarbejde ud, kan du nyde musik leveret af Djuna Barnes og The Working Class Heroes Mix. Kan du ikke få nok af stemningen, og alle de andre dejlige mennesker, så vil der fra kl 16-19 være sample sale og mulighed for at få fat i nogle special producerede show pieces fra blandt andre Stine Goya og Henrik Vibskov. Det hele toppes med gratis øl og hot dogs i butikkens gård, og efterfest på Condesa som du finder på adressen: Ved Stranden 18. Mere Københavner cool bliver det ikke! 
Hvad? 1. maj festival med Nørgaard
Hvor? Nørgaard butikken, Amagertorv 15, 1160 København K
Hvordan? Gratis! Mød op:)
Hvornår? Torsdag d. 1 maj fra klokken 10-19 og afterparty på Condesa fra klokken 22-02


CARLSBERG

Gratis øl med Vinnie Who

kilde
Niels Bagge, manden bag Vinnie Who føjer sig til kendte danskere som Pilou Asbæk og Wulffmorgenthaler som én der får sin egen øl. Dette sker imorgen, fredag d. 25 april når Vinnie Who i samarbejde med Carlsberg konceptet “Stand Out Collection” lancerer sin egen øl, inspireret af 1960-  og 1970’ernes psykedeliske plakatkunst.  Kom forbi 7 Eleven og prøvesmag øllen mens Vinnie Who vender pladerne!

Hvad? Vinnie Who og Carlsberg lancerer, ny fancy øl
Hvor? 7 Eleven ved Gammeltorv i København
Hvordan? Mød op og vær med!
Hvornår? Fredag d. 25 april fra kl 18-19
  
ANJA ARONOWSKY CRONBERG

The Journal of Sartorial Matters: Anden del

 
kilde
Den 18. april bragte vi første del af interviewet med Anja Aronowsky Cronberg, grundlægger og redaktør af det kritiske modemagasin Vestoj. Her får du anden og sidste del, god fornøjelse!
 
Af Pernille Hammershøj Madsen
 
 
Hvor finder Vestoj sig selv i mængden af andre modepublikationer?
 
Vi er lidt ude i periferien, og står med én fod i hver lejr: én fod hos de gadeinspirerede publikationer og én fod hos de akademiske publikationer. Selvom vi arbejder med akademikere, er det vigtigt for Vestoj, at vi ikke mister forbindelsen til modeindustrien. Måske har vi mere tilfælles med den akademiske verden end den forbruger-orienterede modejournalistik, men det er meget vigtigt, at vi ikke går for langt, og pludselig finder os selv pege fingre ad modeindustrien. Mange af dem, der skriver kritisk om mode, er folk, der ikke selv er en del af modeindustrien, og jeg ved ikke hvor mange artikler, jeg har læst af folk hvis tilknytning til modeindustrien først og fremmest er forbrugerrelateret. Uanset om det handler om produktionsmetoder eller uopnåelige skønhedsidealer: Hvis du ikke er en del af modeindustrien, så ved du ikke hvordan den fungerer. Ifølge mig er værdien af den slags kritik ikke noget værd i forhold til de mennesker, der rent faktisk arbejder med mode og kan se dens fejl. For at din stemme er relevant i debatten, er du nødt til selv at være en del af modeindustrien. Du kan ikke stå udenfor og se på den med et teleskop.
 
 
Hvem læser Vestoj?
 
Vestojs læsere kan være folk, der arbejder i modeindustrien, og som er trætte af den store fokus på mode som forbrugsvare og som vil have andet læsestof end den modemagasiner, der er afhængige af reklamer, har. Folk der ikke nødvendigvis er akademikere, men som kan lide, at vi mikser grafiske udtryk med tankevækkende artikler, som forhåbentlig er lette at gå til. Den lidt yngre generation, som elsker mode, men ikke til et punkt, der gør, at de bliver ude af stand til at tænke kritisk.
 
 
Hvordan er Vestoj blevet modtaget af andre ”seriøse” medier?
 
Det er lidt svært at svare på, for hvordan ”måler” jeg det? Jeg oplever en voksende interesse for Vestoj, men skyldes det, at budskabet spredes blandt folk eller, at der er ved at ske en ændring i, hvad folk tænker om mode? De etablerede (kommercielle) modemagasiner er meget involverede i branchen, og jeg tror ikke man nogensinde skal forvente sig, at disse medier vil opgive den magtposition, de besidder. Dem der bifalder vores arbejde fra den etablerede branche, er individer for hvem de idealer, vi repræsenterer, er vigtige, men vi kan på den anden side ikke forvente, at alle deler vores opfattelse.
Ud fra dén måde modemagasiner ofte omtaler sig selv på; ”det sidste nye, du skal eje etc.”, undrer det mig ikke, at andre ikke-modeorienterede publikationer ser modejournalistik som overfladisk eller ligegyldig. Inden for modeindustrien tager vi dog os selv meget seriøst, og vil gerne tages seriøst – hvorfor skal tøj tages alvorligt? Jeg håber, at publikationer som Vestoj og andre, der måtte komme i dets kølvand, kan influerer den mainstream tilgang til moden, som dominerer mediebilledet. En historisk forklaring på hvorfor, mode ikke er blevet taget seriøst gennem tiden, kan skyldes, at mode længe blev kædet sammen med kvinder, og i mange år blev dét kvinder brugte deres tid på ikke taget seriøst. Det er dog ved at ændres. Der er stadig konservative kræfter på spil, men jeg tror, deres stemmer ligeså stille vil forgå og efterlade plads til nye måder at tænke mode.
 
 
Hvad kommer det næste nummer af Vestoj til at handle om?
 
Det femte nummer af Vestoj skal handle om ”slowness”, og med det mener vi ikke kun håndværk og bæredygtighed. Hvad vi virkelig er interesserede i er at udforske alle aspekter af mode og tid: aspekter som tempoet, modeindustrien bevæger sig i, og teknologiske hjælpemidler, der hjælper den på vej. Vi vil arbejde med andre produktionsmåder og aspekter af beklædning, der får os til at skrue ned for tempoet, og tvinger os til at ”tænke langsommere”.
 
 
– Det femte nummer af Vestoj udkommer i oktober 2014 (red.). Se mere om Vestoj via dette link
                     
ANJA ARONWSKY CRONBERG

The Journal of Sartorial Matters

Anja Aronowsky Cronberg

Svenske Anja Aronowsky Cronberg er kandidat i ”History of Design” fra Royal College of Art i London og har tidligere arbejdet for ACNE Paper i Stockholm. Hos ACNE opstod idéen om at starte sit eget magasin ”Vestoj”, som er et banebrydende koncept, hvor en kritisk og tankevækkende tilgang til mode er comme il faut, og reklame er bandlyst. For at forfølge sin mission opgav Anja det lokale skandinaviske modemiljø for at bosætte sig i Paris. Her mødte FashionFladen hende til en snak om udfordringer ved at starte sit eget op fra bunden, om Vestojs ideal og mission og om hvorfor, det er vigtigt, at der findes et modemedie, som ikke arbejder med reklame


– Af Pernille Hammershøj Madsen,  første del af interviewet 


Hvordan opstod idéen til at starte dit eget magasin?
Det hele startede på mit tidligere job for ACNE Paper i Stockholm. Selvom vi på ACNE Paper skrev meget længere artikler, end hvad man normalt gør i modejournalistik, så syntes jeg, at publikationen dedikerede alt for meget tid til ikke-modeorienterede emner. Ligesom mange andre uafhængige modepublikationer, skrev vi om mange forskellige emner, og således kunne vi skrive om alt fra en bestemt filosof eller arkitekt til en ny skuespiller. Jeg syntes, der var et behov for en publikation, der tog sig selv seriøst, og som udelukkende beskæftigede sig med mode, og jeg følte et behov for at skrive om dét emne, jeg kendte og vidste mest om; moden. ACNE Paper var ikke platformen til at gøre disse ting, da de har en helt anden agenda, og jeg syntes ikke, jeg kunne finde noget sted, der arbejdede med mode på den måde, jeg gerne ville. Jeg ville gerne arbejde med mode på en måde, der ikke kun handlede om modeindustrien, men som omfavnede alle aspekter af mode og beklædning.
Hvordan begyndte du, og hvilke udfordringer mødte du?
Det første nummer af Vestoj blev til, mens jeg boede i Stockholm og stadig arbejde for ACNE Paper. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg var nødt til at flytte, hvis jeg ville have det til at fungere. Ligesom København er Stockholms modescene meget lokal, og det er ikke lige stedet, hvor branchefolk kommer forbi på forretningsbesøg eller lignende. Med mit fundraising-budget havde jeg ikke penge til ofte at flyve til Paris eller London, som det kræver, når man vil starte et projekt som Vestoj op. Derfor flyttede jeg selv til Paris, fordi jeg ville være et sted,  hvor moden er en del af det kulturelle landskab og et sted, der regnes for én af verdens modemetropoler.
Der vil altid være mange praktiske udfordringer forbundet med at starte en ny publikation op. Hvordan finder du for eksempel ud af, hvordan distributionen af magasinet skal fungerer? Man må lære alting fra bunden, og sådanne udfordringer arbejder jeg stadig på. En anden udfordring er hvordan, du får det til at fungere finansielt. De første par udgaver af Vestoj fundraisede jeg fra nummer til nummer. I dag er Vestojs finansielle situation sikret, fordi jeg er ansat af London College of Fashion, og de støtter os økonomisk. Samarbejdet med skolen giver os desuden lettere adgang til det fantastiske netværk af alle de ressourcer, skolen har i forhold til netværk af forskere og akademikere inden for mode og beklædning.
Med dine egne ord, hvad er Vestojs mission?
Som jeg allerede har sagt, så syntes jeg, at der manglede en seriøs publikation, som turde være tankevækkende og reflekterende, og hvor kritisk modejournalistik spillede en stor rolle. Læseren måtte gerne føle sig udfordret, men måtte også gerne stille spørgsmål til sig selv om, hvorfor tøj er vigtigt – hvad mode er og kan gøre. Før jeg blev ansat på ACNE Paper, studerede jeg ”history of design” på Royal College of Art, og her blev jeg introduceret til en fantastisk mængde viden, men denne viden var rendyrket akademisk. Der manglede ligesom en bro mellem den praktiske side af skolens uddannelsestilbud og de mere akademisk-funderede modeuddannelser. Denne bro ville jeg gerne bygge for at hjælpe folk, der arbejder i modeindustrien til at forstå en mere akademisk tilgang til moden og vise versa.
Et andet meget vigtigt aspekt er, at Vestojs totalt afviser at arbejde med reklame. Dette aspekt er dét folk for det meste reagerer på, fordi det er så usædvanligt. Når du har reklame, kan du aldrig være i stand til at tale kritisk eller uafhængigt om et emne eller et specifikt brand, og det ville jeg ikke have var en hindring for Vestojs udfoldelse. Jeg syntes også, at det var vigtigt for modeindustrien at have sådan en kritisk stemme, der ikke behøvede bekymre sig om at miste en stor del af sin indtægt på grund af en kritisk artikel.


Sidste del af interviewet kommer op på bloggen om et par dage

BRORSONS KIRKEN

Skru ned for tempoet

kilde


Fredag d. 18 april bliver tiden sat i stå i Brorsons Kirke på Nørrebro. I 12 timer vil kirken være åben for alle der har lyst til fordybe sig i oplevelse af én lang performance tilsat elektroniske musik. Kom forbi, og oplev en stemning af meditation, ro og refleksion når performancekunstneren Tove Vestmø i 12 timer vil vandre rundt i kirkerummet med en stor gren på skulderen. Ifølge Tove er symbolikken tydelig:  
”Den langsomme vandring er en abstraktion og en reference frem for en dramatisk iscenesættelse. Vandringen med træ refererer også til en åbning for bøn, fordybelse og tænksomhed.”

Hvad? Silent Pain
Hvor? Brorsons Kirke, Rantzausgade 49, 2200 København N
Hvordan? Fri entre
Hvornår? Fredag d. 18. april fra kl. 11 – 22
Se det fulde program samt musikkere her


ALEXANDER WANG

Alexander Wang bekræfter samarbejde med H&M

kilde

Har du ikke allerede hørt det, så kommer nyheden her: Igår bekræftede amerikanske Alexander Wang, at han til efteråret 2014 vil lancere en kollektion i samarbejde med H&M. Lanceringsdatoen bliver d. 6 november, og kollektionen vil byde på dame- og herretøj samt accessories. Trods sine blot 30 år kan Alexander Wang kalde sig chefdesigner for Balenciaga samt brandet i Wangs eget navn. Alexander Wangs afslappede tilgang til mode omfavner hverdagstøjet de fleste har brug for, og således lagde H&Ms creative advisor Margareta van den Bosch vægt på netop denne dimension, da hun fornylig udtalte sig om samarbejdet:

“Alexander Wang is one of the most important voices in fashion today, he understands exactly what people want to wear and does it with an energy and passion that’s infectious. It feels incredible to be collaborating with him this year.” 
Vi glæder os til november!

CHANEL READY TO WEAR FALL/WINTER 2014/2015

At foretrække Lidl fremfor Magasins Mad & Vin

Freja Beha i bedste normcore-stil
Foto: Jason Lloyd-Evans /vogue.co.uk

Fra diverse internationale versioner af Vogue til danske Information. Det nyeste indenfor stil-definition har i løbet af de sidste par uger floreret på onlinemedier, og tiden er dermed kommet til, at vi på FashionFladen ser nærmere på normcore-typen der gerne finder sin madkasse i Nettos spot-vare afdeling.


Af Pernille Hammershøj Madsen


”Jeg handler ind i Lidl, du går i Magasins Mad & Vin siger du?? Come on, det er da so last season!” Sådan beskrev en ven fænomenet normcore da vi forleden var samlet foran et af Kødbyens mange gå i byen steder. Midt i Københavner-kvarteret der sandsynligvis kan vinde prisen for bedste hipster-hang-out spot, stiftede jeg således bekendtskab med hipsterens modreaktion the normcore. 
Som ordet ”normcore” hentyder, så handler normcore-bølgen om at følge normerne, optræde forholdsvis anonymt, og ikke skille sig alt for meget ud fra mængden. Er man normcore, råber man ikke højt om, hvad man har på eller hvorfor. Ens tøj kunne sådan set vise sig blot at være købt i Føtex, fordi der lige var tilbud på to T-shirts til éns pris, den dag man alligevel skulle have sin ugentlige dosis havregryn og leverpostej. Normcore handler nemlig dybest set om at være så almindelig som muligt. Ved denne ”almindelige”  fremtoning skille man sig så måske alligevel ud fra mængden, lyder det fra kritiske ryster når normcore-tendensen tages op til diskussion.
I modens regi er normcore en modreaktion på modefolks konstante behov for at overgå hinanden, når det kommer til det visuelle udtryk. Personligt har jeg flere gange undret mig over, hvordan visse fashionistas klæder sig på måder, der somme tider virker ubekvemt og ukomfortabelt. Man tænker: ”er det virkelig dig dét der” når the fashion crowd marcherer hen mod køen til næste modeshow iført kunstfærdige hatte på hovederne, overdimensionerede strut i skørterne og dertilhørende kilometrer høje hæle på fødderne (de høje hæle er ikke altid reserveret til kvinderne, skal lige siges!). Ifølge normcore-tendensen er det derimod helt ok at troppe op i et mere afslappet sæt der (måske!) klæder ens krop bedre, OG som man i hvert fald har det komfortabelt med at have på. New York trend-bureauet K-Hole beskrev tilbage i oktober 2013 normcore-tendensen således:
“Normcore doesn’t want the freedom to become someone, normcore moves away from a coolness that relies on difference to a post-authenticity that opt into sameness.” En beroligende notits for sådan én som mig, der bestemt ikke bryder mig om at deltage i ”hvem skiller sig mest ud” ræset. Uden rigtig at være klar over det, har jeg altså været med på den nyeste bølge indenfor modefolks måde at klæde sig på, og dette sammen med selveste Karl Lagerfeld, som ved Chanels seneste modeshow omdannet hele Grand Palais i Paris til ét stort indkøbscenter – how normcore is that?

Til Viktor&Rolf show i Paris det forgangende efterår. Denne fashionista skulle måske genoverveje sin stil hvis han vil passe ind i normcore-tendensen  


Ikke kategoriseret

Sarah Baadarani

Sarah Baadarani

Under Paris nyligt overståede modeuge, mødte vi det britiske designtalent Sarah Baadarani. Sarah Baadarani startede sit brand i 2010, og de elegante kreationer er blevet positivt modtaget af  den engelske modepresse. Sarah Baadarani  finder inspiration i sine libanesiske rødder, sine bedstemødres klædeskaber og i kunsten som hun også selv dyrker. Læs med og bliv klogere på Sarahs univers, samt hvorfor det er vigtigt at tage turen til Paris som nystartet designer.   

 

Hvordan influerer din libanesiske oprindelse dine designs, og influerer den overhovedet det du laver?
Min libanesiske oprindelse influerer i høj grad det jeg laver. Jeg er født og opvokset i London, men jeg tager til Libanon så ofte jeg kan for at besøge min familie. Kulturen og livsstilen har altid haft en indflydelse på mig, og været en inspiration for mig. Under hele min opvækst, har min bedstemor altid vist mig billeder derfra, og den libanesiske kultur er en del af den jeg er, og derfor tænker jeg ikke på den orientalske kvinde, som nogen eller noget jeg nødvendigvis skal udforske. Generelt er libanesiske kvinder meget i kontakt med deres stil og femininitet, og deres visuelle udtryk har simpelthen altid inspireret mig.

Hvordan bruger du dit talent som billedkunstner i dine designs?
Det er smukt at være i stand til at gøre, hvad jeg elsker. Jeg har en kærlighed til kunst, farver, teksturer, tekstiler. Dét at være i stand til at overføre alt dette til andre mennesker, som føler et tilhørsforhold til mine designs er privilegeret. Det handler om dette tilhørsforhold, og kvinden der bærer tøjet må derfor gerne føle at tøjet er lavet til hende. Alle broderinger og prints som er en del af kollektionen, er noget jeg prøver at inddrage fra kunsten, og som forretningen vokser vil jeg være i stand til at lave mere og mere. Det er vidunderligt at få lov til at lave det du kan lide, og det mest interessante er altid begyndelsen på en ny sæson når nye farver, tekstiler, styles etc. skal vælges ud.

Hvad var inspirationen til din seneste kollektion for autumn/winter 2014?
Til den seneste kollektion fokuserede jeg på det fine look der er rendyrket i sin enkelthed. En kollektion der passer til nomade-livsstilen, hvor du sommetider er ”på” hele dagen, og derfor ikke når hjem for at skifte tøj fra dag til aften. Jeg udforskede teksturer, og arbejdede med materialer som chiffon, velour og forskellige slags blonder. Volume kom ind i kollektionen på en måde, som jeg ikke har arbejdet med før, og jeg brugte en række kropslige fokuspunkter (b.la. hals og kraveben red.)  som udgangspunkt for det visuelle udtryk.   ”Sarah Baadarani-kvinden” er en hårdtarbejdende og stærk kvinde der ved hvem hun er og er sikker i sit stilmæssige udtryk. Hun kan lide varietet, og tingene må gerne være anderledes. Hun følger ikke nødvendigvis trends og hendes garderobe indeholder tidsløse designs, hun måske en dag kan give sin datter. Hun er klog og måske endda lidt mystisk. 
Som designer med base i London; hvorfor vælger du at fremvise din kollektion i Paris?
Det er vigtigt at blive set i Paris, fordi der ganske enkelt kommer flest pressefolk og indkøbere til Paris. I rækken af modemetropoler der afholder modeuger er Paris sidste stop, og her samles der stadig flest mennesker. Hvert år kommer flere og flere til London, men Paris er stadig det vigtigste sted at vise sin kollektion.
London er en fantastisk by at være i som nystartet designer, og her er der meget hjælp og information at få. Londons modescene er meget mangfoldig, og byen er platform for masser af viden indenfor modeindustrien, fordi der her samles mennesker fra hele verden. Paris er mere konservativ og baserer sig stadig på de store, etablerede modehuse. Jeg tror dog, at man i Paris begynder at hjælpe unge designere mere og mere, ligesom man gør i London med sponsorater etc. til de nystartede designere.
En anden god grund til hvorfor jeg viser i Paris er, at jeg simpelthen elsker byen!
Sarah Baadarani Autumn/Winter 2014
Alle fotos: Sarah Baadarani press

Sarah Baadarani Autumn/Winter 2014

Sarah Baadarani Autumn/Winter 2014

Sarah Baadarani Autumn/Winter 2014



Ikke kategoriseret

The ugly selfie

Miley Cyrus som “ugly selfie”

Er du træt af de sociale mediers svar på selvportrættet, den selviscenesættende selfie hvor det går ud på at se så perfekt og overskudsagtig ud som muligt? Så er der gode nyheder til dig! Den nye trend “#uglyselfie” figurerer på Instagram, Twitter og Facebook med flere end 40.000 hashtags alene på Instagram, og skriver du dette hashtag, eller lignende som f.eks. # ugleselfiesunday eller #uglyselfietimes  behøver du ikke bekymre dig om, at dit ydre skal være perfekt. “Uglyselfie”er nemlig en modreaktion til det forskønnende selfie-portræt, og et forfriskende element der viser at det er ok at have en bums i ny og næ og at selvironi er cool. Stjerner som Miley Cyrus og Kelly Osbourne har taget trenden til sig, og deres grimasser er således at finde på de sociale medier. Amerikanske Teen Vogue har talt med en række unge piger, og ifølge magasinet har den nye trend allerede haft en positiv indflydelse på pigernes selvbillede. 

“En ugly selfie er en måde at sige til verden “hey, det kan godt være, at min hud ikke har så meget glød, og måske ser jeg ikke superveltrænet ud, men det betyder ikke, at jeg er mindre værd. Faktisk siger det slet ikke noget om mig,” siger en 20-årig ung kvinde ved navn Devin eksempelvis til Teenvogue.com.