FASHIONFLADEN

Godt Nytår!

Nytårsfoto: FASHIONFLADENs arkiv
Herfra FASHIONFLADENs redaktion vil vi ønske jer alle et rigtig godt nytår! Vi glæder os til at forkæle jeres øregange med en ny radiosæson i 2015, og håber I fortsat vil følge os her på bloggen samt InstagramFacebook og Twitter!  

Nytårshilsner fra os til jer!

Ikke kategoriseret

Tommy Ton’s bedste!

Cool måde at bruge net-tendensen på!
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er storforbruger af sitet style.com! Ligesiden jeg i mine spæde teenage-år begyndte at interessere mig for mode, har sitet bragt mig et væld af virtuelle modeoplevelser – navnligt har jeg altid været kæmpe fan af style.com’s videodækning af de største modeshows world wide. Noget andet sitet kan, er at alliere sig med de dygtigste streetstyle fotografer, der dækker verdens modeuge-street style til ug. Tommy Ton er sitets officielle street style fotograf, og i anledningen af det nye års komme, har style.com været så elskværdig at samle hans bedste skud! Jeg har hårdhændet udvalgt mine fem favoritter, kig med og se om du er enig!

Rihannas entre til CFDA awardshowet i år. Ved samme lejlighed blev hun udnævnt til modeikon, og i denne  Swarovski Adam Selman drøm forstår man hvorfor!

Sarah Harris fra Britiske Vogue viser her, at gråhårede kvinder sagtens kan være cool og stilfulde! 

Modigt! Bloggeren Jayne Min i vilde bukser fra Ellery
Det er svært at se chick ud i vintervejret, men hende her klarer opgaven flot!

FASHIONFLADEN

Punk!

Er du træt af underholdning der handler om jul? Så tryk ‘play’ og lyt med, da vi d.10 december ’14 sendte det sidste program i denne sæson – et program i punkens tegn!
I programmet tager vi pulsen på punkbevægelsen som ungdomsfænomen i tiden efter 60’ernes fredsbevægelse, og stiller skarpt på parret der gjorde punk til mode: Vivienne Westwood og Malcolm McLaren. Vi runder også det ikoniske punkband SEX PISTOLS og reflekterer over, hvad punken  har betydet for moden i dag.

CARA DELEVINGNE

Reincarnation



For Karl Lagerfeld kan det ikke blive ekstravagant eller originalt nok. For CHANELs regning bygger han Grand Palais om til et kæmpe supermarked, og flyver topmodeller verden rundt, for at iscenesætte CHANELs næste stunt.

Modehusets pre-fall 2015 kollektion var ingen undtagelse. Lagerfeld er selvudnævnt filminstruktør, og har flere gange instrueret film for CHANEL. Denne gang gik turen tilbage til 1800-tallets Østrig, hvor historien om kejser Franz Joseph I og kejserinde Elisabeth of Austria blev vagt til live – og det både med en kollektion der hentede inspiration i deres historie (og talte mere end 80 styles!), samt filmen Reincarnation, med Pharrell Williams i rollen som Franz Joseph og Cara Delevingne i rollen som Elisabeth. Filmen starter i nutiden, hvor vi befinder os på Mittersil Hotel i Salzburg, som også var pre-fall 2015, ‘Métiers d’Art’ showets lokation. Om natten vækkes malerierne til live, og således danser Franz Joseph og Elisabeth ud af deres rammer. I dagslys er Pharrell Williams blot en simpel piccolo, og den amerikanske skuespillerind Géraldine Chaplin spiller Coco Chanel, der spotter hans jakke og spørger ham, hvor han har den fra. En krølle på hele historien er, at den østrigske skuespillerinde, Romy Schneider i 1950’erne havde æren af at spille kejserinde Elisabeth i en triologi. I 1961 blev Coco Chanel, af filminstruktøren Luchino Visconti bedt om at klæde netop Romy Schneider på. 

Du kan se hele kollektionen på style.com, eller nøjes med et lille uddrag i slideshowet herunder.

Ikke kategoriseret

SASQUATCHFABRIX

Kilde: thirdlooks

Har du ikke allerede hørt om japanske SASQUATCHFABRIX, så er det på høje tid du forlader de ignorantes rækker og slutter dig til den hårde, indviede kerne. Der er dog éeen hage ved at stifte bekendtskab med SASQUATCHFABRIX: pludselig befinder du dig ikke længere i uvidenhedens sursøde suppedas, hvor du indtil for få sekunder siden lykkeligt plaskede rundt. SASQUATCHFABRIX SS15 kollektion er så god, at den kan få dig til at stille spørgsmålstegn ved alle valg, du indtil videre har baseret din tilværelse på. Den får dig helt ud i de store eksistentielle spørgsmål som: 


Findes uendeligheden?

Er eksistensen meningsløs?

og sidst men ikke mindst:
Kan jeg leve uden bukserne i slide to?

Kollektionen byder på nyfortolkninger af traditionelt japansk tøj, tilsat et touch europæisk dandy. Du kan se et uddrag af kollektionen herunder, og tjekke resten ud på thirdlooks


AFTENENS PROGRAM

Aftenens tema: PUNK

Sid Vicious
Kilde: FASHIONFLADENS arkiver

Spørgsmål: Hvad ved du om punk? 

Svar: Slet ikke nok. Skam dig.


Men fortvivl ej! For i aften kigger vi på 70’ernes anarkister og hvad de har betydet for bl.a. mode, kønsroller og eyeliner til mænd. Du får alt den gode, saftige info hældt lige ned i knolden, så du er klar til at smide guldkorn, næste gang du ser en hottie med hanekam give den gas i baren – selv tak!


Hvad? FASHIONFLADEN i din radio!
Hvornår? I aften d. 10. december ’14 kl 23-24
Hvordan? 95.5 fm eller universitetsradioen.dk

Punkere fra de tidlige 70’ere
Kilde: FASHIONFLADENS arkiver

Sex Pistols og Malcolm Mclaren
Kilde: FASHIONFLADENS arkiver

Butikken SEX, som Mclaren havde med Vivienne Westwood
Kilde: FASHIONFLADENS arkiver


Ikke kategoriseret

Happy Holidays!

Alle fotos: PRD Agency

Tommy Hilfiger er lig med amerikansk lækkerhed. Styles i bløde kvaliteter der afspejler det komfortable og sporty look, der sammenkædes med amerikansk mode. Alle herlighederne iscenesat i kampagner der viser ‘The Hilfiger Family’, en samling lækre mennesker fotograferet i de helt rigtige omgivelser. 
Husets julekampagne er ingen undtagelse, og her bliver familieidyllen understreget af den fine Sankt Bernhards hund, som har sneget sig med ind. Sammen med dette års julekampagne, lancerer Tommy Hilfiger en style guide, hvor du kan læse om, hvad der skal til for at holde den perfekte Tommy-jul: ‘A for Attitude, K for Keep Warm og W for Winter Wonderland’.  
Årets Holiday-kollektion er præget af fjøjl, imiteret pels, pailletter, silke og tweed. 
Til kvinderne finder du b.la. en cocktailkjole i chiffon og metallic jeans, mens herrekollektionen blandt andet byder på jakkesæt i fløjl og uld samt sweatre i kashmir. 

Få fingrene i de lækre sager i Tommy Hilfiger-butikker eller på tommy.com.


Ikke kategoriseret

Aftenens program: Vejen til Designer!

Mark Kenly Domino Tan
Foto: Markkenly.com 

I aften sender FASHIONFLADEN! Denne gang skal det handle om, hvad der skal til for at få succes som designer. For at blive klogere på dét spørgsmål, har vi talt med selveste Mark Kenly Domino Tan, der om nogen er et designtalent på vej frem. For nylig vandt han DANSK Design Talent Magasin Prisen, der sætter fokus på morgendagens nye designtalenter. Mark Kenly Domino Tan er uddannet fra Designskolen Kolding samt Londons Royal College of Art. I august 2013 debuterede han ved Copenhagen Fashion Week med sin spring/summer 2014 kollektion. 
Vi har også talt med FASHIONFLADENs tidligere medlem, Nikolaj Storm Tost, som er midt i at uddanne sig til beklædningsdesigner på Danmarks Designskole. Nikolaj giver os et øjebliksbillede af livet som designstuderende, og går du med en designerdrøm i maven, giver han giver sine fif til, hvordan man bærer sig ad med at komme frem i branchen. 

Hvad? FASHIONFLADEN i din radio!
Hvordan? 95,5 fm eller universitetsradioen.dk
Hvornår? I aften d. 26. november ’14 kl 23-24