FASHIONFLADEN

Bliv klogere på hvordan trends opstår!

Foto: Sara Ingemanns eget

I dagens program har vi æren af at præsentere trend forcaster Sara Ingemann fra Atelier CPH. Sara er specialist i trends, og har gjort det til sit livsstykke at forske i, hvordan de opstår. Lyt med fra klokken 13 og bliv meget klogere (det blev vi!)

Hvad? FASHIONFLADEN
Hvordan? Find den platform der passer dig her
Hvornår? I dag torsdag d. 30. april fra klokken 13-14

CALVIN KLEIN

#mycalvins

Alle fotos: © Alasdair McLellan

Calvin Klein er mere end bare et fremtrædende logo på boksershorts. Bare tænk på 90’ernes heroin chic kampagner der eksponerede det ultra tynd look, og portrætterede meget tynder modeller,  med sorte rander under øjnene, henslængt i slidte sofaer. Eller en meget ung og ditto tynd Kate Moss for Calvin Klein. ”Nothing tastes as good as skinny” udtalte Moss dengang. 
I dag ser vi stjerner som Justin Bieber i selskab med Lara Stone i Calvin Kleins sexede kampagner. Det amerikanske modehus forstår at bruge modeller og personligheder i dets kampagner, der vækker opsigt og sælger drømmen om den perfekte krop i de perfekte Calvin Klein jeans.

Med den nye denim serie #mycalvins viser Calvin Klein sig endnu en gang som et trendskabende brand. #mycalvins startede som en global kampagne på de sociale medier. Med #mycalvins opfordrede Calvin Klein fans af brandet til at tage selfies af dem selv og tagge #mycalvins. Indtil videre har kampagnen engageret hundredvis af digitale indflydelsesrige personligheder i mere end 25 lande og er nået ud til 400 millioner fans. Derudover har kampagnen genereret over 13 millioner interaktioner på verdensplan.
Oven på successen lancerede Calvin Klein fornylig limited edition serien #mycalvins, med model og realitystjerne Kendall Jenner som kampagnepige. “At være model for Calvin Klein Jeans er virkelig en drøm der går i opfyldelse,” fortæller Kendall Jenner, der er vokset op med brandet.
#mycalvins sortimentet er forankret i ”Calvin” logoet, men med et moderne tvist, der er gennemgående i Calvin Kleins ikoniske jeans. Kollektionen indeholder desuden logo t-shirts og sweatshirts, som passer til den personlig stil med en sporty detalje.
Hele linjen vil være tilgængelig online fra d. 1. maj på calvinklein.com, og indtil da forhandles den eksklusivt i WoodWoods butikker i Århus og København.

  


GODT MED SOL OG TRISTHED

Hide And Seek

Nu hvor vejret er lækkert og alle er iført shorts, ispinde og store smil, kan man godt komme til at savne en smule god, gammeldags melankoli. Der er stadig lang vej sortsyn, nøgne træer og vinterfrakker – men fortvivl ikke! Imogen Heaps klassikker (ja, klassikker!) ligger stadig og banker helt nede i den sorte ende af følelsesregistret og spreder en delikat stemning af nedslåethed.

Imogen Heap er måske ligefrem den smagsbestemmende elites darling, men med Hide And Seek ramte hun noget helt særligt. Sangen er i sig selv ikke videre kompleks – den består ikke af andet end Imogen der synger gennem en Vocoder, ingen bas, intet drop, ingenting. Dert er heri sangens styrke ligger. På trods af at Imogens stemme til tider degraderes til en nærmest selvundskyldende hvisken, tordner den mod loftet på en måde Rihannas, ellers imponerende, stadiumvræl aldrig vil kunne matche.

Teksten står i skarp kontrast til den nedbarberede musikside. Imogen bruger et rigt billedsprog til at beskrive en hjerteskærende følelse af opbrud. Hun har selv udtalt, at sangen handler om hendes forældres skilsmisse, men den knusende følelse af, at blive efterladt som sangen skaber, ville passe lige så godt på et brud med en kæreste eller at stå tilbage efter et dødsfald i familien. 

Hide And Seek er et eksempel på noget, populærmusikken i stigende grad glemmer, nemlig subtilitet. Under overfladen bobler en anklagende aggressivitet, som kun bliver tydeligere indtil den til sidst kulminerer i crescendo der, på trods af kun af være et par linjer der synges i højere tempo, giver kuldegysninger. Som i virkeligheden bringer vreden dog ingen forløsning. Sangden glider lige så stille i sig selv igen, og følelsen af håbløshed bliver, om muligt, endnu stærkere. Hide And Seek er både følsom og aggressiv, afskyelig og blændende smuk, og det er noget kun meget få musikere formår at fange i løbet af hele deres karriere.


COLCCI

Giseles farvel til catwalken

Gisele efter sit sidste modeshow for brasilianske Colcci
Foto: Getty Images 
Da Gisele Bündchen fornylig indtog catwalken for det brasilianske brand Colcci var det med et snert af vemod. Supermodellen havde nemlig kort tid forinden på sin Instagram-profil annonceret, at showet blev hendes sidste.   

Giseles karriere går 20 år tilbage, og hun kan bryste sig af, at være verdens bedst betalte model. Hendes smukke ansigt og veldrejede krop, har prydet Colccis kampagner over flere sæsoner, og det var derfor oplagt at Gisele valgte at gå netop Coloccis show, som sit sidste. Sao Paulos modeuge dannede ramme for showet, og Gisele sagde dermed farvel til catwalken i sit hjemland, Brasilien.   

Det skal blive spændende at følge Gisele på hendes videre rejse i karrieren. Vi er så godt som sikre på én ting: Vi kommer til at se mere til Gisele!
FASHIONNEWS

Designstuderende fra VIA University College indtager Milano




VIAs (det tidligere Teko, red.) talenter har blandt andet spurgt sig selv, om hvordan de som designere og produktudviklere kan blive ved med at designe og producere nyt, når der er ressourceknaphed og store klimaforandringer i hele verden. Det kom VIAs studerende og alumner med deres bud på, når Milan Design Week 2015 i går slog dørene op.

Fremtidens designere skal tage ansvar
Med temaet ’Resilience – Future Resources, Future Living’ handler VIAs udstilling om at udfordre status quo og om at se muligheder i samfunds- og miljøændringerne i vores konstant foranderlige verden. Udstillingen fokuserer på, hvordan vi som mennesker kan tage medansvar for forandringerne, og hvordan vi kan være fleksible og tilpasse os nye forhold – uanset om det handler om klima, ressourceknaphed eller teknologisk udvikling.

Bæredygtighed handler om holdnings- og adfærdsændring                                                                            Karen Lundmark Jakobsen er en af de studerende, der er repræsenteret på VIAs udstilling. Hun har designet stolen ’Weave’, der gør op med ’køb-og-smid-ud’-tendensen. Stolen er udformet som en stålramme, som forbrugeren selv skal færdiggøre. Ved åbningen vil der blot være et nøgent stel, og som udstillingen skrider frem, vil stolen blive polstret med forskellige genbrugstekstiler. Både af Karen selv og af besøgende, der har lyst til at være med.
”For mig handler begrebet ’Resilience’ i høj grad om bæredygtighed. Og bæredygtighed handler om at ændre både holdninger og adfærd. Det er nemt at købe et færdigt produkt, men jeg vil gerne have folk op af stolene. Og med min stol skal man arbejde på den, for at den bliver behagelig at sidde på. Handling skaber modstandskraft,” siger Karen Lundmark Jakobsen, studerende, VIA Design, Furniture.


Karen Lundmark Jakobsens “Weave” stol





FASHIONFLADEN

Lydia og Pernille byder foråret velkommen!

Pernille og Lydia glæder sig til at fyre op for forårsstemningen i ugens program
Foto: FASHIONFLADEN 

Efter en veloverstået påskeferie er vi herfra FASHIONFLADEN glade for at komme i gang igen. Og så er vi stolte af, at kunne byde velkommen til vores nye redaktionsmedlem Lydia Negash i morgendagens program. Lyt med, og bliv klogere på dine værters personlige “fashion failures”, samt hvad vi tror på kommer til at dominere modebilledet den kommende sæson. 

HVAD? FASHIONFLADEN
HVORDAN? Find den platform der passer dig her
HVORNÅR? Torsdag d. 9. april ’15 klokken 13-14

FORÅR

Gå foråret i møde med engelsk elegance

Fotos: FASHIONFLADENs arkiver

Her på FASHIONFLADEN kan vi godt lide at opdage nye designnavne, der måske endnu ikke er kendt i Danmark, men som vi synes har potentiale – designtalenter hvis items du kan kigge efter på rejser, og komme hjem med noget ingen andre har. 
Brandet Thomas Wylde er et godt eksempel. Engelske Paula Thomas startede sin karriere indenfor modebranchen som topmodel, og blev i sine første år som designer tilbudt at arbejde side om side med Givenchys chefdesigner, Julien MacDonald. Det engelske stjerneskud holdt dog på at gå sine egne veje, og startede i 2006 sit eget brand, Thomas Wylde.

Ved første øjekast er Thomas Wyldes kreationer ladylike og klassike. Men design dna’et er samtidig ungt og rummer referencer til gadekultur, hvor joggingsættet giver street credit og outfittet gerne må bestå af læder fra top til tå. Mest af alt er Thomas Wyldes univers dog et univers, der inspirerer til at dyrke det feminine og elegante. Kig slideshowet igennem og få inspiration til, hvordan du opdaterer – og forfiner dit hverdagslook!

Er din nysgerrighed vagt, så kig forbi jades24.com hvor dele af kollektionen kan købes. Thomas Wyldes fulde univers finder du i brandets flagship store i Los Angeles – endnu en god grund til, at rejse en tur over Altanten.



BRANDTS

Danish Fashion Now

Foto: Brandts Museum

 

I sidste uge slog Brandts – Museum for kunst og visuel kultur dørene op for udstillingen Danish Fashion Now. En udstilling der ifølge museet viser et øjebliksbillede af dansk mode lige nu, samt undersøger, hvordan moden berører og influerer vores hverdagsliv.  Læs med da vi tog til Odense og besøgte udstillingen. 

Read more “Danish Fashion Now”