HERREMODE

Tommy Ton’s bedste skud fra Paris men’s wear kollektioner

Alle fotos: Tommy Ton / Style.com


Paris modeuge for men’s wear spring/summer 2016 slutter i dag, med navne som Lanvin og Saint Laurent på programmet. Style.com’s street style fotograf Tommy Ton var som altid på pletten for at udødeliggøre de små øjeblikke, når de stilbevidste gæster kommer ud fra et show, hilser på hinanden og networker på farten. 
Paris modeuge for men’s wear er betydeligt mindre end dens storesøster for women’s, men det gør den bestemt ikke mindre interessant. Når de herretøjsinteresserede journalister, indkøbere og bloggere flyver ind fra hele verden, fyldes den franske hovedstand med en forventningsfuld stemning som er liiige lidt mere nede på jorden, end hvad gør sig gældende når det women’s wear kollektionerne stjæler billedet i oktober.

Herunder har vi samlet et udpluk af Tommy Ton’s bedste street style skud – og uanset om du er pige eller dreng er der masser af inspiration at hente!  

 

 

 

 

 

 

ANBEFALINGER

A Burst of Light

Image: Stéphane Rolland

 

 

Stéphane Rolland, Spring/Summer 2014, 21. januar 2014, Paris Fashion Week Haute Couture 

Da Stéphane Rolland viste sit bud på denne sommers haute couture, var det med teatre Chaillot som kulisse for begivenheden. Her holdt Rick Owens også sit men’s wear show ugen forinden, og teateret lagde dermed sale til nogle af de største designeres shows. Når det kommer til haute couture, kan man roligt kalde Rolland en af fransk modes store navne. Som blot 20-årig blev Rolland ansat som kreativ direktør for Balenciaga’s men’s wear linje efter endt uddannelse på École de la chambre syndicale de la couture parisienne, en skole drevet af Frankrigs officielle virksomhed der styrer landets modeindustri. Rollands hjerte bankede dog for de ekstravagante kreationer, og i 2007 besluttede han at gå egen veje og designe i eget navn.

Read more “A Burst of Light”

FUTURE OF FASHION

Fremtidens designere anno 2015

Sofie Rosenkrands kollektion ved sidste års Future of Fashion
Foto: Mittelmoda

 I den kommende uge slår Future of Fashion for tredje år i træk, dørene op for et modeshow der sætter fokus på morgendagens designere. Christian IV’s smukke Børsen i København danner ramme for locationen, når danske og internationale modevirksomheder får chancen for at møde de spirende talenter fra Danmarks designskoler. 

Danmarks ry som designnation
Betina Simonsen, der står bag Future of Fashion fortæller:  ”Future of Fashion er et samlet show, hvor danske og udenlandske virksomheder møder op for at se, hvad Danmark kan. Denne kickstart er en stor fordel for alle parter. Og jo også for Danmarks ry som designnation; at vi står sammen og viser, hvad talenterne kan,” siger Betina Simonsen, direktør ved Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & beklædning, der står bag Future of Fashion.


Kim Felicia er en af Future of Fashions succes historier. Hun viste sin afgangskollektion ved showet sidste år, og fik kort efter endt uddannelse en praktikstilling hos Kopenhagen Fur, der udviklede sig til en fast stilling i virksomhedens  design team: ”Jeg ser Future of Fashion som et politisk skub til at gøre branchefolk opmærksomme på de unge, energiske talenter, som vi har i Danmark. Samtidig giver Future of Fashion nyuddannede designere muligheden for at stå frem og vise deres kvalifikationer og kreationer til vigtige mennesker i branchen” fortæller hun. 


Sofie Rosenkrands
Foto: Polina Vinogradova

Mode skal gentænkes og reformuleres

Som nyuddannet designer oplever man ofte at føle sig provokeret af modens hierarkiske system, og i følge Ann Merete Ohrt fra Kunstakademiets Designskole, er det dejligt at kunne præsentere den nye generation af modedesignere 2015: “De nyuddannede designere er en generation med rigtig meget på hjerte. De designer på alle måder modigt og kreativt ud fra et perspektiv om, at mode skal gentænkes og reformuleres. De er unge, ambitiøse, kreative, eksperimenterende og talentfulde, og har allerede prøvet kræfter med den virkelige modeverden nationalt og internationalt.” 

Netværk er altafgørende
For Sofie Rosenkrands blev Future of Fashion startskuddet for hendes karriere i London: 
”Efter showet fik jeg lov til at udstille min kollektion på Gallery messen under modeugen, og det gjorde, at jeg fik nye kontakter rundt omkring i verden. De kontakter har jeg benyttet mig meget af, og det har blandt andet givet mig et praktikophold hos designvirksomheden Katie Eary i London.” fortæller hun. ”Det er spændende at opleve, hvordan en stor, international modevirksomhed fungerer indefra. Jeg har lært en masse og udviklet mig fagligt – og jeg er blevet bekræftet i, at jeg med en dansk designuddannelse i bagagen har noget at byde på. Jeg synes, at vi som danskere kan bidrage på en anden måde i en designvirksomhed, fordi vi kommer med en god, lang uddannelse – og samtidig er vi ikke så unge, som nyuddannede designere fra andre lande. Jeg tror på, vi har en styrke, og desuden er vi mere målrettede.”

Her fra Fashionfladen ser vi frem til at opleve Future of Fashion 2015, der løber af stablen i den kommende uge. Få det hele med på vores Instagram
Kim Felicia
Foto: VIA Design
Kim Felicia
Foto: VIA Design

Sofie Rosenkrands
Foto: Victor Jones



FASHIONNEWS

Tommy Hilfiger i lækkert selskab med it-parret Olivia og…

Alle fotos: PR


Det amerikanske street styleikon Olivia Palermo og hendes mand, modellen Johannes Huebl træder denne sommer ind i rollen som gæsteredaktører for Tommy Hilfigers sommerkollektioner 2015. 
Palermo og Huebl har valgt denne sæsons musthave items fra Tommy Hilfiger – fra sofistikerede sommerstyles til strandshorts. Som gæsteredaktører har de suppleret deres yndlingslooks med styling tips og eksklusive behind the scenesbilleder fra modeserien, som er  skudt i New York. Samarbejdet blev lanceret den 5. maj 2015, og hver måned til og med juli afslører de essentielle styles i Tommy Hilfigerbutikker og på tommy.com.

Olivia Palermo er en trendsættende kvinde, som er værd at holde øje med. I oktober 2012 lancerede hun sin mode- og livsstilsblog OliviaPalermo.com som er blevet prisnomineret af “Bloglovin’”. Palermo har arbejde med de vigtigste modemagasiner , såsom Vogue UK, Grazia og Elle, og hun er blevet bemærket for sin kompetente balancering mellem dyrt design og highstreet. Det var festfotografen Patrick McMullan som første gang fik øje på Palermo, da hun var til en velgørenhedsauktion, og han begyndte herefter at uploade billeder af hende til forskellige sociale begivenheder. Hendes mand, modellen Johannes Huebl er også mere end blot et smukt ansigt. Johannes Huebl er oprindelig fra Hamborg i Tyskland, og har læst Applied  Cultural  Science    Lüneburg Universitet. Huebl har prydet samtlige vigtige modemagasiner herunder GQ, Vogue, Vanity Fair, Elle og Harper’s Bazaar. 

Følg med på Facbook, Twitter og Instagram med ##TommyHilfiger.  
 
Olivia Palermo i Tommy Hilfiger
Olivia & Johannes
Behind the scenes #oliviapalermo
Behind the scenes #johanneshuebl