ANMELDELSER

The Hot Spray Escape

Henrik Vibskov
Foto: Christian Larsen/PR

Henrik Vibskovs bud på hvad vi skal iføre os til næste sommer blev vist på Københavns rådhus under den nyligt afsluttede modeuge. På scenen var opstillet mærkelige teltlignende installationer og før modellerne indtog catwalken fyldtes den af dansere. De var klædt i stribede dragter der fuldstændig dækkede deres kroppe og efterlod et anonymt udtryk.
Har man overværet et Vibskovs’ show før er synet af den slags kutteklædte dansere, mærkelige huler midt på scenen eller boksehandsker der hænger ned fra loftet ikke et særsyn. Henrik Vibskovs univers virker umiddelbart som en skør kunstners nyeste påfund, men som det også forholder sig med enhver anden kunster, er der en mening med galskaben. Efter showet mødte vi the man himself til en snak om inspirationen bag den nyeste kollektion The Hot Spray Escape.
– Hvad var din inspiration bag Spring/Summer 2016 kollektionen The Hot Spray Escape?
Vi kiggede på, hvordan mennesket overlever i meget harske landskaber eller hvor vejret spiller en stor rolle. Steder hvor livet ikke er lige så nemt som her i Nord Europa. Hvor man f.eks. ikke lige kan gå hen på det nærmeste gadehjørne og købe økologisk mælk. Steder hvor forholdene er ekstreme. Vi prøvede at afspejle lidt af sådanne landskaber i teltuniverset, som er en reference til nomader i Nord Afrika.
Vi havde nogle forskellige prints, broderier og strukturer i striktøj der referer til fatamorganaer, ørkener og kaktusser. Vi prøvede at integrere alt sådan nogle ting man finder i det her – man kan sige dødemandslandskab, som er rigtig svært at leve i. 
 – Kan du forklare lidt mere specifik hvordan det her dødemandslandskab kommer til udtryk?
Det gør det igennem broderier, striktøj og i nogle af printsene. Det kommer også til udtryk igennem sådan nogle murstens-mønstre som nogle nomader i Nord Afrika og Tunesien bruger på deres huler og ”shelters”.
Vi arbejdede også med, hvordan mennesket er stærkt, og hvordan det overlever. Der er forskellige muligheder. En er at være stærk. Man kan være stærk på et psykologisk plan og man kan også være stærk på et fysisk plan. Da vi lavede showet i Paris havde vi nogle bodybuilders der stod og fleksede for at stille spørgsmålet: Hvorfor prøvet mennesket at have mange muskler? Det er vel en eller anden form for overlevelse. Men det er også lidt syret. Man kan faktisk godt overleve uden at være super stærk. Men det er også noget med at vise sig, og have kontrol. Vise at man kan overleve.
       Hvordan kommer navnet The Hot Spray Escape ind i billedet?
Spray er hele det her: ”Spray tan”, ”hot spray” men det har også en mere seksuel reference. Escape er mere det dér med at prøve at flygte for de her meget harske naturforhold.  Som et eller andet sted er fuldstændig ligegyldigt at præsentere i en modekollektion. Dem der virkelig dealer med meget en meget barsk natur har store problemer. Men ligeså meget prøve at  gøre opmærksom på problemerne: Du ved, mens der er nogen der sulter, så står der nogle andre og spiser alt muligt protein. Altså Hallo! For at blive virkelig stærk !?

Backstage
Alle fotos: Hörour Ellert Olafsson

ANE LYNGE-JORLEN

Mød dansk modes internationale darling

 

I det aktuelle nummer af ELLE kan du møde Roy Krejberg i et eksklusivt interview

Måske ringer navnet Roy Krejberg ikke umiddelbart en klokke i dit hoved. Men den danskfødte designer er en verdensmand på den internationale modescene. Roy Krejberg kommer oprindeligt fra Silkeborg men har levet størstedelen af sit voksenliv i Paris.

Read more “Mød dansk modes internationale darling”

ANBEFALINGER

Jean Phillip SS16 – behind the scenes

Alle fotos: Tobias Fonsmark
Vi var med bag scenen, da Jean Phillip i sidste uge viste sin spring/summer 2016 kollektion på Rådhuset. Nyd galleriet og få et glimt af, hvordan det foregår når modellerne sminkes, håret sættes og tøjet rettes til før showtime!
Ventetiden slåes ihjel med modeugeavisen The Daily 

Koreografen Tonya øver med modellerne før showtime

Påklæderskerne hjælper modellerne med at få tøj og accessories på plads
I venteposition lige før showet begynder 

Topmodellen Markus skal åbne showet

Foran scenen bydes publikum på drinks 

… og indtager deres pladser

Så er showet i gang!

ANBEFALINGER

En snedronning værdig

Alle fotos: Copenhagen Fashion Week


Nicholas Nybro, 7. august 2015, Copenhagen Fashion Week


Før Nicholas Nybros show startede indtog ingen ringere end skuespillerinden Sarah Boberg Rådhusets catwalk. Klædt i en stor, hvid dragt og med håret redt stramt tilbage, lignede hun en eventyrfigur – Snedronningen fra H.C. Andersens klassiske værk. Sarahs mørke stemme fyldte salen og publikum tog eventyret ind. 

Read more “En snedronning værdig”

ANBEFALINGER

Norsk mode på dansk grund

Alle fotos: Copenhagen Fashion Week


Mardou&Dean, 7. august 2015, Copenhagen Fashion Week

Den norske desigduo Ingrid Bredholt og Patrik Rosenfors havde bevægede sig udenfor Oslos grænser, da de fredag eftermiddag gæstede Københavns modeuge. I ført hvide gennemsigtige “beskyttelsesbriller” skred modellerne ned af podiet, og designerne havde bevæget sig ud på dybt vand, i det kollektionen bestod af styles til både mænd og kvinder. For mændenes vedkommende var kollektionen nedtonet og mest vellykket. Her blev der sparet på de største eksperimenter og Mardou & Dean viste nogle udemærkede og anvendelige styles til herregarderoben. På den kvindelige front var der skruet op for eksperimenterne og den bare hud. Således viste Mardou & Dean lårkorte kjoler kun holdt sammen af snøre, der ledte tankerne hen på tribal æstetik, tilsat lædersmækker placeret midt på bagdelen. Ikke just kønt. Man fik en fornemmelse af, at Mardou & Dean ville alt for meget på én gang, og her fra lyder rådet: Fokuser på det I er gode til: Klassiske styles til herregarderoben og sexede højtaljede bukser, fine skjolter og cool læderjakker til pigerne. 

ANBEFALINGER

Parfum Exotique

Alle fotos: Copenhagen Fashion Week

Yde Copenhagen Spring/Summer 2016, 5. august 2015, Copenhagen Fashion Week

Det stolte designhus Paustian på Østerbro dannede ramme for locationen, da Ole Yde viste sit bud på næste års feminine sommermode. Invitationen var holdt i orange/blå farver, og dets firkantede layout ledte tankerne hen på YSL’s Mondrian inspirerede kjoler fra 60’erne. Havde man set frem mod en strengere og mere androgyn designprofil fra Ydes hånd, blev man dog skuffet. Ole Ydes kærlighed til det elegante og feminie er og bliver hans trumfkort, og det bar kollektionen præg af. Stærke farver som orange og blå gav kollektionen blikfang, og i de stribede orange/brune nuancer på kjole  og bukser tilføjede kollektionen et 70’er vibe. 

Ole Yde har gennem et par sæsoner haft æren af at holde show i Paris, og kollektionen var dermed en forsmag på, hvad den internationale modepresse til oktober kommer til at opleve. I følge holdet bag Yde Copenhagen er Parfum Exotic navnet på en rejse, der vil udfolde sig i endnu mere ekstravagant når kapitel to vises i Paris. 

ANBEFALINGER

Lala-lækkert

Alle fotos: Copenhagen Fashion Week

Lala Berlin Spring/Summer 2016, 6. august 2015, Copenhagen Fashion Week

Til tonerne af tysk up-and-coming elektro pop, gav tyske Lala Berlin den gas på catwalken, da hun gæstede Copenhagen Fashion Week. Designeren bag brandet, Leyla Piedash er glad for prints og farver, som hun mestrer at bruge i fin forening. Silhuetterne var løse og spagettistropperne gjorde sig gældende, som et trendskabende og skrøbeligt element i sommergarderoben. Som inspiration havde Leyla kigget mod både Mellemøsten og sin hjemby Berlin. Modellernes hår var redt stramt tilbage i en hestehale, om armen havde de to sølvringe, og en stor sølvøreringe i det ene øre. Scenen var dekoreret med “øer” af høje installationer i farverne hvid, gul og blå, der lignede striber man havde taget ud af tøjet for at sætte dem på podiet. Alt i alt en cool kollektion fra farverige Lala Berlin. 

ANMELDELSER

Kærlighedsbarnets sommer

Alle fotos: Copenhagen Fashion Week

Lovechild 1979 Spring/Summer 2016, 5. august 2015, Copenhagen Fashion Week

Anne-Dorthe Larsens seks år gamle brand Lovechild 1979 havde æren af at åbne ballet ved sommerens modeuge, der i går blev skudt i gang. Kærlighedsbarnet Lovechild har tidligere holdt show, men denne gang kunne brandet bryste sig af at være på modeugens “on schedule” en blåstempling fra arrangørenes side. Op til showet lagde Anne-Dorthe Larsen ikke skjul på sin nervøsitet, da hun til FashionForum forklarede, at hun havde allieret sig med et professionelt bureau, der har erfaring med at holde show – alt skulle klappe. Og det gjorde det. Topmodellen Kirstin Liljegren åbnede showet. Hendes lange lyse lokker var redt stramt tilbage en frisyre der understregede modellens flotte kindben.  

At Lovechild 1979 er et dansk brand var tydligt at se; til trods for at showets formål var at vise sommertøj var der ikke meget sommer over kollektionen. En nederdel var eksempelvis stylet med en sort rullekrave, og en lang skjortekjole havde fået selskab af lange bukser indenunder. Måske direkte inspireret af juni og julis kølige sommertemperaturer, så Anne-Dorthe Larsen ikke ud til at tage nogle chancer i forhold til den ustabile danske sommer. En favorit var et cool stribet jakkesæt, samt en skøn gul nederdel stylet med en fin top med spagettistropper. Sommerlige elementer, det kunne være fedt at se mere af fra Lovechild 1979.