ALL I WANT FOR CHRISTMAS

HAPPY HOLIDAYS FROM THE HILFIGERS

Happy Holidays From The Hilfigers
Foto: Tommy Hilfiger
Julen er lige rundt om hjørnet, og det er i sandhed en højtid, der meningsmæssigt kan skille vandene. Enten elsker man december måned, ellers er den bedste julegave, man kan få, bare at få det hele overstået hurtigst muligt.

Tommy Hilfiger er personligt lettere entusiastisk, når det kommer til jul: ”Julen er en af mine yndlingstider på året; jeg elsker at have familie og venner samlet for at fejre den i festlig stil”. Derfor er Hilfigers Holiday Collection 2015 også præget af festlige elementer, som går pænt i spænd med den klassiske stil.
Kollektionen har været at finde både online og i butikkerne siden d. 3. november 2015 og er ikke kun  en samling af pæne cocktailkjoler, men består også af klassiske nederdele og skjorter. I herreafdelingen er der lækre suits, sweaters og en enkel butterfly. Og pæne mænd ej at forglemme.
Kampagnebillederne er skudt af Glen Cove, New York og er utroligt smukke og får en til at drømme om et snedækket landskab, ild i pejsen, godt selskab og nydeligt indpakkede gaver – selvfølgelig i den obligatoriske Hilfiger-farvepalet: hvid, rød og blå.
Velvet Pinafore Dress
Foto: Tommy Hilfiger
FASHIONFLADENs Lei har endnu ikke besluttet mig for, hvad hun skal være iklædt juleaften. Efter at have kigget lidt på Tommy Hilfigers kollektion på deres webshop har Lei leget lidt med tanken om en velour kjole med tynde stropper lig den på ovenstående billede måske med en tynd langærmet rullekrave under. 
Den sidste måned på året er for manges vedkommende en ret dyr affære, så selvom man ikke har råd til at investere i Tommy Hilfigers pæne tøj, så kan man altid lade sig inspirere til decembers festligheder og outfits. Tag et kig på kollektionen lige her
Ikke kategoriseret

Mød Nicholas Nybro

 


Nicholas Nybro i sit studie
Foto: Marie Gantzler / Kam Photographers


Nicholas Nybro er dansk modes nye stjerne. Hans spring/summer 2016 show SQ1 blev ved Copenhagen Fashion Week denne sommer modtaget med bragende bifald, og adskillige styles har været i hænderne på Lady Gagas stylist. FashionFladens Pernille mødte ham en onsdag eftermiddag i november i hans studie på Nørrebro. 

Read more “Mød Nicholas Nybro”

ANBEFALER

Untitled

Sober fetich udstilling på Trapholt

Har du brug for at blive lidt varm i kroppen i det ellers kolde efterårsvejr? Så slå vejen forbi Trapholt museum i Kolding, hvor den top trendy hollandske trendforsker Lidewij Edelkoort har lavet en udstilling om fetichisme i mode og design.

foto: Trapholt.dk
Ordet fetichisme fanger vores opmærksomhed med det samme, og selvom tankerne måske ledes hen mod en erotikmesse, er det langt fra en sådan udstilling der er tilfældet her. Edelkoort har formået at stable en meget sober fetich udstilling på benene, som i højere grad sætter spørgsmålstegn end chokerer. Udstillingen fungerer som et visuelt spørgsmål til måden vi lever og forbruger på i dag.
Ifølge Edelkoort lever vi i en ensom verden hvor vi gennem vores interaktion med skærme, fjerner os mere og mere fra virkeligheden. Derfor holder vi fast i objekter, vi knytter os til ting. Dette gennem fundet af en genstand, en fetich, der taler til os. Vi binder os derfor til ting med måske, måske ikke, erotiske bånd.

Absurdisme tableau
foto: Trapholt.dk
Udstillingen tager udgangspunkt i 10 fetich-temaer som Edelkoort især ser indenfor mode og design. Nogle af temaerne er bl.a. nudisme, sadomasochisme, absurdisme og infantilisme. Vi har hver især vores præferencer af objekter indenfor disse temaer. Nogle af genstandene vil derfor tale direkte til os, mens andre vil frastøde os. Disse præferencer stammer fra barndommen og har med Freud at gøre, men det er en længere historie som ikke er det relevante ved denne udstilling. For Edelkoort vil ikke vise os hvad en fetich er eller hvorfor den kan opstå. Hun vil påpege, hvordan vi i vores samfund i dag er meget tæt knyttede til designobjekter. Udstillingen bliver derfor i højere grad en debat om måden vi lever og interagerer med vores omverdenen på. Hvordan vi feticherer objekter og forbruger. Vi designer os ud af vores ensomhed kunne man fristes til at sige.

Infantilisme tableau
foto: trapholt.dk
Det er en visuel flot udstilling, med tableauer i midten af rummet der udstiller genstandende, så de indgår i deres overordnede tema. Design genstandene stammer fra nogle af tidens hotteste designere og er nøje udvalgt af Edelkoort, så de alle knytter en kommentar til temaet fetichisme.
Udstillingen forbliver som sagt på det meget sobre plan. Så varmen i kroppen skyldes i højere grad, at du har glemt at ligge din jakke i garderoben, end fordi der er en lummer stemning på Trapholt. Ikke desto mindre er det stadig bestemt en udstilling, der er turen til Kolding værdig. Så søg lidt væk fra skærmen og bliv klogere på hvordan fetich i design skal forstås, og find ud af hvilke design genstande der taler direkte til dig.

foto: Eget foto af udstillings væg på Trapholt


Udstillingen løber til d. 24. Januar 2016
ARMOIRE D'HOMME

Tillykke til Danish Fashion Institute!

Foto: FashionForum


D. 1. november fyldte Danish Fashion Insititute 10 år. Det fejres i aften med fest på Langelinje Pavillonen, og vi sætter her spot på, hvad DAFI har gjort for dansk mode. 

DAFI er en landsdækkende organisation og blandt dens medlemmer er der både plads til mastodonter som ECCO samt mindre spillere som f.eks. herretøjsbrandet Armoire d’Homme stiftet af norske Kjetil Aas. Til FashionForum fortæller Kjetil, at han blev uddannet fra Designskolen Kolding i 2005, og egentlig havde planlagt, at rejse hjem til Norge for at starte sit eget brand. DAFI, der dengang lige var blevet stiftet, bakkede dog op om ham, og det blev afgørende for, at Kjetil blev i Danmark. Armoie d’Homme har bæredygtighed som omdrejningspunkt, og Kjetil fortæller, at han oplevet stor støtte fra DAFI i sit grønne projektet: 

Alene det, at det (bæredygtighed, red.) bliver italesat på godt og ondt, det er godt. Selvom man arbejder med bæredygtighed, betyder det ikke, at hele ens virksomhed er 100 procent bæredygtig. Der er DAFI meget realistisk omkring, at man må tage små skridt og arbejde med bæredygtighed, som man nu kan i forhold til ens virksomheds størrelse. 

Københavns overborgmester Frank Jensen udtaler til FashionForum, at DAFI er en samlende kraft og med til at sætte København på verdenskortet. Han understreger, at de kreative fag er vigtige for København, og at han håber at modebranchen vil fortsætte den flotte udvikling i fremtiden: 

Den københavnske modebranche er sammen med de øvrige kreative erhverv en vigtig grundpille i Københavns identitet som storby. Jeg håber, at branchen kan bygge videre på den styrkeposition til fordel for Københavns kultur- og erhvervsliv.


Herfra FASHIONFLADEN ønsker vi DAFI stort tillykke med de 10 år!


Kjetil Aas, stifter af Armoire d’Homme
Foto: Cover