
Muf10 mestrede historiefortælling med politisk agenda
Muf10 SS19, 8. august 2018, Copenhagen Fashion Week.
Da Muf10 indtog catwalken i Bella Centeret onsdag d. 9.august ’18, for at vise deres SS19 kollektion, var der mere end bare mode på dagsordenen. Dette var tydeligt da en politivogn med tre betjente indtog catwalken. Herefter kom tre kvinder iklædt niqab: Et politisk statement mod maskeringsforbuddet. På storskærmen bagved kom det velkendte fotografi til syne af en dansk politimand siddende med en immigrantpige på landevejen.
Showet begyndte, da modellen Amina Adan, iført hijab, en skjortekjole med Muf10-logoprint og en combat-vest, indtog catwalken mens John Lennons velkendte sang ’Imagine’ fyldte rummet med en følelse af ro. Det var en stærk måde at skabe et politisk statement – Reza Etamadi og hans crew demonstrerede igen deres evner til at skabe hype omkring deres brand.
Muf10’s SS19 kollektion er deres største til dato, og det er tydeligt, at de er blevet mere erfarne. Kollektionen bar præg af inspiration fra streetwear, og er uden tvivl den stærkeste, de har vist. Med elementer som T-shirts, hoodies og jakker, alle iført Muf10-logoet, viste brandet sig fra en mere salgbar side.
Mere interessant var dog deres parkajakker og overprintede skjortekjoler, der gav et nyt element til brandet. For selvom Muf10 stadig ikke helt har skabt sit design-dna, er det tydeligt, at de med brug af logoer har skabt et navn for sig selv. De havde sågar brugt det danske flag på nogle af deres T-shirts.
Selvom Muf10’s design-dna ikke var tydeligt i deres kollektion, så var det tydeligt at deres show havde et politisk budskab. Og måske er det i virkelighed dét deres dna skal være – at bidrage til debatten om vigtige problemstillinger i dagens Danmark.
Se kollektion nedenfor, og læs også vores anmeldelse af Muf10 AW17