
Invitation: Nyt high-end streetwear brand lanceres i Århus
ACKITE er et nyt unisex street wear brand, der med fokus på gode materialer, minimalisme og en sort/hvid farvepalet vil skille sig ud fra mængden. Du er inviteret med til lanceringen i Århus.
Fredag d. 16. november kan du slå et smut forbi Samsøe Samsøe i Århus og være med til at fejre et nyt navn på den danske street wear scene. Ackite leverer high-end styles til unge af begge køn, der elsker street wear, og som gennem personlig stil gerne vil skille sig ud. Folkene bag Ackite fortæller:
”Det univers ACKITE repræsenterer skal være revolutionerende, minimalistisk og med øje for selv de mindste detaljer, der øger den designmæssige kvalitet. Formålet med at genopfinde moden, som vi ser den i dag, er at skabe et design som er tidsløst, branchen bliver mere og mere monoton og vi vil skille os ud. Også selvom vi kun anvender farverne sort og hvid, vil vi vise at det er muligt at provokere og bryde med sæsonerne. For os ligger vigtigheden i at skabe et design for kunden, som de kan relatere til og bliver glad for mange år frem i tiden.”
Se ACKITEs første kampagnebilleder og invitationen herunder:




