AGENCY V

#bloom3

Anne Black, indehaver og keramiker
Alle fotos: Agency V

I butikken black på Gammel Kongevej, kan du opleve en synergi af kunst og lækkert design fra internationale navne. Butikken slog i torsdags dørene op for dens aktuelle forårsudstilling, med kunstneren Kaja Skytte, hvis værk du kan opleve, indtil påsken går på hæld. Kaja Skytte har lavet en installation i butiksvinduet, der fortolker og forbinder byens grønne områder. Resultatet er et smukt net af tråde, cirkler og omrids – kigger du godt efter, kan du måske finde den park du plejer at gå tur i. Mens udstillingen kan opleves, kan du eksklusivt få fingre i Anne Blacks keramiske vidundere. black byder også på lækkert design til herrerne (Comme des garçons, Armoire d’homme m.fl.), og i den nyåbnede herretøjsbutik, kan du også tage et kig på det danske brand Anours smukke, håndavede lamper.