AJA MARIE SKYUM

Aja og Bæredygtighed

Aja og hendes designs på Kulturnatten i  Miljøministereriet
Alle fotos: FASHIONFLADEN 

Læste du vores indlæg i forbindelse med Kulturnatten? Hvis ja, så ved du, at man i Miljøministeriet kunne møde ny udklækkede designtalenter fra Designskolen Kolding, og få et indblik i deres arbejde for at skabe bæredygtige kollektioner.
 Jeg var selv ude i Kulturnatten, og lagde vejen forbi ministeriet. Her mødte jeg Aja Marie Skyum, en af skolens nye talenter. Jeg blev betaget af Ajas brug af sælskind og transparente materialer, som hun formår at sammensætte så det funker. Bag det æstetiske har Aja dog også et andet mål med sine designs. De skal være bæredygtige, så jeg som forbruger har chanchen for at vide hvad jeg køber, hvor og hvordan det er produceret.  I fremtiden skal godt design være lig med gennemsigtighed i forhold til produktion, og et håndværk der holder sæson efter sæson. Læs med og mød én af de nye designere der sætter dagsordenen! 


Hvilke elementer skal en bæredygtig kollektion indeholde ifølge dig? 


At en kollektion er bæredygtig, er et meget vidt begreb. Selve ordet “bæredygtighed” er blevet enormt udvandet, og man kan efterhånden tillade sig at kalde alt for bæredygtigt i en eller anden sammenhæng.Derfor synes jeg at det er ENORMT vigtigt, at man som designer, virksomhed, og forbruger, virkelig tager stilling til, og sætter sig ind i, hvilke elementer en kollektion indeholder som er de bæredygtige.
En kollektion kan markedsføres som bæredygtig, hvis den for eksempel er fremstillet i genbrugeligt polyester. Men er den så samtidig produceret i udlandet, og underlagt en lang transport, så mister den, for mig at se det bæredygtige element.
Skal man tage ordet “bæredygtighed” seriøst, og prøve at efterleve det som det indebære, så må man forstå begrebet i sin essens: “Dygtigt til at bære.” Det betyder en produktion eller en ressource, der i sig selv er bærende, ved at vi samtidig forbruger og bearbejder den. Vi skal ikke ny skabe processer, for at det kan blive anvendt, men det skal være noget vi kan bruge og skabe af, som et led i naturens udbud af det. Dermed mener jeg ikke, at ordet “bæredygtighed” er et ord man ikke må bruge, hvis man ikke er 100% bæredygtig. Det vigtigste er blot, at designeren eller virksomheden klargør for forbrugeren, HVAD det er der er bæredygtigt, og hvad en forbruger kan forventer, og selv bygge videre på.Der skal være en gennemsigtighed i markedsføringen, så de der er bæredygtige kan forsvare at de er det, og der skal arbejdes for, at forbrugerne bliver mere bevidste om hvad ‘virkelig bæredygtighed’ er, så man kan lære at sætte pris på det.

Hvordan kan de materialer du har valgt at arbejde med karakteriseres som bæredygtige?

Mine materialer er bæredygtige i kraft af deres oprindelse, produktion og varighed. Sælskind er den mest bæredygtige form for pels, fordi der ikke er nogen spildprodukter ved forbruget. Det giver levebrød til fangerne og alle sælens ressourcer bruges: mad, skind og pels. Samtidig er det et vildt dyr, som har haft et langt og dejligt liv, ude i den fri natur.Skindene jeg har brugt, har jeg selv købt fra Grønland, eller fra nogen der havde det liggende, men ikke har fået det brugt.Derudover er pels i sig selv en bæredygtig ressource, da den er så langtidsholdbar, og vi som forbrugere ikke bare lige skifter den ud. En pels kan holde i mange år, og kva. dens holdbarhed kan gammel pels genbruges til nye designs.Mine kniplinger er ligesom sælpelsen historiske, og et gammelt håndværk der ikke kan erstattes af maskiner. De er produceret af lokale kniplersker hør og bomuld, som har nydt at deltage i mit projekt. Dermed har jeg både opnået, at få sat et gammelt håndværk ind i en ny, moderne sammenhæng, og skabt glæde blandt de involverede. Tanken bag at genskabe og nytænke gamle håndværksteknikker, er netop en del af det bæredygtige element.



Hvad er dit bud på et godt råd til, hvordan man kan forbruge mode på en bæredygtig måde? 

Man skal købe ting i en ordentlig kvalitet så det bedre kan modstå slid og vask. Det er vigtigt, man fokuserer på tøjets kvalitet og materialer, samt produktionen der har skabt det. Man skal gå efter det, som er i holdbare og naturligt forarbejdede materialer, så man ikke hurtigt smider det væk. Samtidig skal man være meget opmærksom på, hvor produktionen er foregået. Det ville være fantastisk hvis vi kunne opnå en lokal produktion, og dermed undgå den omfattende transport, som netop også gør at industrien ikke rimer på ‘bæredygtighed’. Dette ville betyde, at tingene blev dyrere, men samtidig kunne man med god samvittighed vide, at man ikke er med til at underbetale arbejdere i udlandet. For eksempel bør man købe en lidt dyrere kjole i god og holdbar kvalitet, fremfor tre billige i dårligt materiale, som man hurtigt slider og smider væk.


Udpluk af Ajas afgangskollektion 

Udpluk af Ajas afgangskollektion 

Udpluk af Ajas afgangskollektion 


Designskolen Kolding gav Miljøministeriets besøgende på Kulturnatten en hjemmeopgave: Kig dit skab igennem og bliv bedre til at købe mindre og bedre!