ALEXANDER MCQUEEN

Hard Wear

Halløjsa! Rune her!

I gårsdagens program, hvor vi, tekniske problemer til trods, vendte 1. Verdenskrig og dens indflydelse på moden, nævnte jeg en Alexander McQueen kreation, som i sikkert har ligget søvnløse over. 

“Hvordan ser den ud?”, “Hvad var det for noget med proteser?”, “Hvad er de Paralympiske lege nu?”, “Er den kære Alexander DØD?!” er blot nogle af de spørgsmål i sikkert har stillet jer selv i nattens løb. 

Men fortvivl ej! Jeg er her for at give her svar, så i endelig kan ånde lettet op, og nuppe en morfar. Vi tager spørgsmålende bagfra, bare fordi vi, her hos FASHIONFLADEN, er så pokkers rebelske. Here goes:

1: Ja. Han er død. 
2: Klik på linket, din døgenigt.
3: Den kære McQueen kreerede et par benproteser af træ, for den paralympiske atlet Aimee Mullins.
4: De så sådan her ud:

Alle fotos: Fashionfladens arkiv
Smukt, ikke? Han var dygtig, ham Alexander.
Men nu hvor vi alligevel er inde på den Hårde Mode, synes jeg ikke i skal snydes for nogle andre fede kreationer:

Dolce & Gabbana metalkorset

Jean Paul Gaultier

Helmut Lang

Chalayan


ALEXANDER MCQUEEN

Indonesiens Alexander McQueen

Alle fotos: Totem Fashion / Gettyimages
Tex Saverio Fall/Winter 2014/2015, 25. februar, Paris Fashion Week Women’s Ready To Wear

Med sin placering i Paris Fashion Week’s officielle program, er indonesiske Tex Saverio med til at sætte sit land på verdenskortet i modens regi. Hans kollektioner indeholder ofte dramatik, teater og spektakulære kreationer, og det er dermed ikke så mærkeligt at Lady Gaga bar hans design da hun i 2011 poserede for Harper’s Bazar. Tex Saverios designs er ligeledes set i tv-serien “Hunger Games”, her bar Jennifer Lawrence designerens kollektioner, og Tex Saverio bliver af nogen kaldt “Indonesiens Alexander McQueen”. 
Kollektionen, der blev fremvist i Paris museum for automobiler “Automobile Club de France”, levede op til Tex Saverios ry for dramatik og spektakulære kreationer. Guld og sort skabte kontraster og læderhandsker gav på én måde et råt, på én måde et lady-like look. Her var der således plads til alt fra kvindelige 1950’ern former med bælte i taljen og sving i skørterne, til sexede elementer af læderbukser og ultra korte kjoler. Tex Saverio brugte velkendte provokerende virkemidler ved at vise et kors på en ultrakort kjole, og kollektionen indeholdt dermed elementer af “dydig husmoder attitude” tilføjet dets modsætning; korte kjoler, læderhandsker og mavebluser. 
Tex Saverio er muligvis kendte for sin visuelle tilknytning til Alexander McQueens univers, men den indonesiske designer må dog se sig slået af det britiske modehus fornemmelse for konceptuelle kollektioner, der samtidig indeholder et væld af anvendelige kreationer, der gør sig godt endda til hverdagsbrug.     



ALEXANDER MCQUEEN

FashionFladens Julequiz

 Aftenens tre værter; Christoffer, Jana, Sofie og Patrick har hver forberedt et quiz spørgsmål til deres medværter; Kan Jana svare på Christoffers spørgsmål? Kan du? Kig med herunder og få en forsmag!

Jana
kilde

Thomas Bangalter & Guy-Manuel de Homem-Christo aka Daft Punk.
Robotdrengene har ikke altid været iklædt jakkesæt, men de glitrende jakkesæt fra Get Lucky videoen har fået en del omtale – hvem står bag designet?



Christoffer
kilde
Da Justin Timberlake tidligere på året udgav sin 3. soloplade, var det med et mere voksent look, end nogensinde før. Hvilken designer stod bag tøjet til Justin Timberlakes musikvideo til sangen Suit & Tie?



Sofie
kilde
Karl Lagerfeld, modehuset CHANELs ikoniske chefdesigner, er glad for elektronik. Faktisk så glad, at han, citat: ejer flere hundrede iPods. Men hvor mange iPhones ejer Karl Lagerfeld?

Patrick
Kilde

I Lady Gagas musikvideo “Bad Romance” ifører Lady Gaga sig et futuristisk mode, men fra hvilken designer?



ALEXANDER MCQUEEN

Med alder kommer visdom

– Med sit exit fra København har FashionFladen fået en rapporter i Paris, og Pernille vil hver uge dele sine oplevelser fra den franske hovedstad. I kølvandet på onsdagens radioprogram om designtalenter på vej, bringer vi her et interview med Morten Thuesen, designer og grundlægger af brandet OLDER.
Morten Thuesen ved sit arbejdsbord
Foto: FashionFladen

I en brostensbelagt gård i Paris’ Marais-kvarter ringer jeg på og bliver lukket ind i en smuk, gammel opgang med massive stentrapper og en lysekrone, der lyser indgangen op hængende i en jernkæde i loftet højt over dér, hvor den gør gavn.  Her har designer og grundlægger af brandet OLDER, Morten Thuesen, sit studie og showroom. Jeg har kun hørt rygter om, hvem Morten er, men min nysgerrighed er vakt, for man har fortalt mig, at han har været i praktik hos Henrik Vibskov og Alexander McQueen, samt i mesterlære hos den franske couturist Joseohus Thimister, hvorefter han rejste langt væk til Island for at give sig selv en tænkepause. 

Modeillustrationer og tilfældigheder
Som 18-årig køber Morten en symaskine. Ikke fordi han har nogen særlig vision om at blive designer, Morten kan simpelthen godt lide at lege med forskellige former for kreativ udfoldelse, og der er noget i tekstilernes fysiske flader, der beroligerer ham. De er lette at forstå, lette at gå til og mindre abstrakte end f.eks. musik. Morten fortæller: 
 – På det tidspunkt ville jeg egentlig gerne være filminstruktør, men kunne ikke søge ind på filmskolen, da de kun har optagelsesprøve hvert andet år, og jeg derfor var nødt til at vente et år. Derfor søgte jeg ind på Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers, som på det tidspunkt var det eneste sted i Danmark, hvor de tilbød en mode-og tekstillinje. 
Ideen om at være tøjdesigner var ikke noget Morten umiddelbart forbandt med sig selv:          
– Helt i starten, når vi lavede modeillustrationer, så sad folk og tegnede helt vildt pænt, og der var jeg  meget sådan en, du ved, det skulle bare være voldsomt, jeg rev det, jeg havde lavet, i stykker for at brænde det, for at tegne det igen – det var sindsygt teenage-agtigt og enormt umodent.
Tylskørter og pæne piger
Mode- og tekstillinjen på skolen i Randers var, efter Mortens opfattelse, fyldt med piger der gerne ville lave tylskørter og kjoler – ikke lige Mortens kop te! Da pigerne én efter én blev optaget på Danmarks Designskole, spurgte Morten sig selv, om det blot var ham der var noget i vejen med. Eller var det virkelig dét, tøjdesign gik ud på? Morten var blevet ved med at eksperimentere med videomediet, og med hjælp fra en veninde kom hans arbejde i hænderne på Henrik Vibskov. Dette sendte ham til København, hvor han, uden nogen uddannelseserfaring, blev praktikant hos den karismatiske multi-kunstner i 10 måneder:
 – Jeg havde lettere ved at forholde mig til Henriks tilgang til design, som er meget let og åben. Hos Henrik handlede det ikke så meget om tøj, hvilket passede mig fint, idet jeg ikke havde nogen teknisk viden om det. Derfor måtte jeg kompensere ved at lave video, som var dét, jeg kunne finde ud af, og det, jeg følte mig tilpas med. 
Morten kunne identificere sig med Vibskovs tradition for at blande medier og kreative måder at udfolder sig på. Efter praktikforløbet rejste han til London, og blev i første forsøg optaget på London College of Fashion, hvor man har større tradition for at blande forskellige medier og kreative udfoldelsesmåder. London College of Fashion er oprindeligt en gammel skrædderskole, og her blev Morten mødt med attituden: “Fedt nok, at du laver video, tillykke med det. Nu skal du lære, hvordan du kreerer et stykke tøj!”
Vil selv bestemme oprindelsen af rynker i panden 
Som del af uddannelsen på London College of Fashion fik Morten en praktikplads hos modehuset Alexander McQueen, opkaldt efter dets grundlægger, den nu afdøde designer Alexander McQueen. Her gav man sine praktikanter en enorm mængde ansvar og krævede perfektion til fingerspidserne, også selvom det blot var en sample, der skulle kreeres. I følge Morten var problemet, at han ikke kom videre. Man gav ikke sine praktikanter mere ansvar eller nye opgaver, og Morten kunne dermed ikke stå ved modehusets etik:
 – Jeg tænkte, seriøst altså. Sove fire timer hver nat, syv dage om ugen for så at stå op, og så lave det her igen, altså det gider jeg virkelig ikke. 
For første gang i sit liv sagde Morten derfor op hos Alexander McQueen, hvis behandling af praktikanter han beskriver som “en forbrugerisme i form af arbejdskraft”:
 – Det er cool nok, hvis man har det godt med at være nummer (?) i køen af praktikanter, der kommer igennem kødhakkeren for så at komme ud på den anden side – det er fint nok. På det tidspunkt havde jeg det bare sådan ”I paid my dues”. Hvis jeg skal have rynker i panden, vil jeg selv bestemme deres oprindelse.
Morten havde da også en del erfaring at trække på, og derfor tog han sig ikke til takke med hvad som helst. Som det passionerede væsen han er, havde Morten i ferier arbejdet med små sideprojekter for den franske couturist Joseohus Thimister (chefdesigner for Balenciaga i 1990’erne), og Thimister har været afgørende for, hvordan Morten anskuer tøj og design:
– Hos Joseohus Thimister handlede det altid om at se filosofien i ting, altså at ting kan have et filosofisk udgangspunkt, at tøjet på en eller anden måde har en refleksiv evne og et poetisk udtryk. Joseohus Thimister er blevet en ven og en mentor for mig. 

Hvad nu?
Efter bruddet med Alexander McQueen fandt Morten sig selv ved en skillevej, og spørgsmålene hobede sig op. I første omgang valgte han at tage et “academic year out” fra skolen, for at arbejde i Paris for den kroatisk-fødte designer Damir Doma. Spørgsmålene plagedede dog stadig den unge designer, og så var det, at muligheden bød sig, og Mortens islandske ven tilbød ham at tænke tingene igennem i hans hus i den islandske landsby Seydisfjördur, langt fra byens larm og hurtige tempo. På den sagnomspundne vulkanø fik Morten ro til at tænke, og i løbet af tre måneder blev den første kollektion færdig tegnet.

Tilbage i Paris                                                                                                                                      
Morten havde taget et valg, og tilbage i Paris blev budgetterne lagt, investorerne fundet, materialer udvalgt. Alle de ting, han havde lært hos sine mestre, blev praktiseret, og dermed blev alting virkeligt. Hvorfor navnet OLDER?

– Jeg har altid kaldt de ting, jeg lavede, pseudonymer. Det var nok på en eller anden måde at holde sig en armslængde fra sig selv. Det skulle hedde OLDER, fordi jeg var begyndt at se, at alt, jeg havde lavet, var baseret på erfaring. Jeg var helt vildt glad for, at jo længere jeg var kommet, jo mere var jeg begyndt at stole på mine erfaringer. Min intuition var blevet skarpere. Derfor kunne jeg godt lide ideen om, at med alder bliver tingene bedre – at man bliver klogere med alderen. 
Navnet OLDER repræsenterer ligeledes Mortens designfilosofi, der grundlæggende er imod den hurtigt skiftende mode og foretrækker noget mindre sæson-betonet. OLDERs design er kvalitetsbetonet og tidsløst, og Morten henter sin inspiration i den nordiske designtradition, hvor Arne Jakobsen og Børge Mogensens nordiske designæstetik er forbilleder. For Morten er det vigtigt, at tøjet skal kunne bæres af mange forskellige kvinder i alle aldre og størrelser. Tiden på Island blev kilde til inspiration på flere stadier, og Morten brugte f.eks. skindet af et rensdyr som print på en vest, der umiddelbart blot ligner et print fremstillet på en computer. 
Den første kollektion er i hus for den unge designer, der oprindeligt blev uddannet mens wear designer, men skæbnen ville, at han gang på gang endte med at arbejde med womens wear:
– Jeg er af den opfattelse, at men’s wear udspringer af women’s wear. De to skal være i en tæt dialog, for at åbne sig op, men det starter i women’s wear, den dikterer retningen. 
Vi lader disse ord være de sidste og glæder os til at følge OLDERs’ udvikling fremover!
Show roomet fungerer også som Mortens arbejdsplads
Foto: FashionFladen

Vest med print af rensdyrskind (bemærk de fine blodåre der træder frem)
Foto: FashionFladen

Spring/Summer 2014
Foto: Olderstudio.com

Spring/summer 2014: Jakke i fiskeskind
foto: Olderstudio.com