ALEXANDER WANG

Verdens modeuger direkte til dig!


Vogue.com


Alles øjne er rettet mod New York, London, Milano og Paris når de fire internationale modemetropoler åbner ballet for modeuger på stribe. Dansen er i skrivende stund i gang i New York, herefter overtager London, så kommer turen til Milano og Paris er ende stoppet for en hel måneds overforbrug af champagne, konfetti og vigtigst af alt: Kostbare designerkreationer hvis gennemsnitspris sandsynligvis koster dig en din husleje!

Eftersom de toneangivende modebyers shows er lukket land for os dødelige, er sitet Vogue.com guld værd. Her får du videoer, behind the scenes rapportager, glimt af kendisfaktoren på første række, og close up af alt fra finurlige lommesyninger, kunstfærdige hæle og frisurer der kan inspirerer dig til dit næste frisørbesøg.  Vores anbefaling på denne grå søndag er derfor: Spice din søndag op med et klik forbi siden der lige nu har fokus på Alexander Wangs Spring/summer 2016 kollektion – friskt fra showet i New York!

Fra Alexander Wangs show

“FF ANBEFALER” er vores nye initiativ, hvor vi giver dig vores tips til, hvad vi absoulut ikke synes du skal må glip af. Det kan være alt fra nye musikudgivelser, tips til kulturelle oplevelser eller en ny designer vi synes du skal kende.



ALEXANDER WANG

Alexander Wang x H&M

Hurra!! Alexander Wang x H&M er blevet offentliggjort, og kommer snart i butikkerne!
Hvilken fest!
Hvis du endnu ikke har set kollektionen, kan du lige klikke igennem slideshowet herunder:



Jeg har valgt kun at kigge på herrekollektionen, da jeg ikke har ret meget forstand på Wang’s kvindetøj.. 
Men er du gal hvor er det trist det her. 
Kollektionen er, i sig selv, ganske nydelig, men fremstår ikke som andet end Wang’s designs i udvandet og overbrandet kvalitet. Og det er præcis deri problemet ligger. Den forbrugerkultur, som kollektionen henvender sig til, er, i min optik, alt det der er galt med modeindustrien. 
Hvorfor skulle en designer være nødt til at gå på kompromis med kvalitet, både designmæssig og rent fysisk, for at please en gruppe, der dybest set kun er interesserede i hans brand af prestigemæssige årsager? Kollektionen her smider al integritet ud ad vinduet, for at fuccbois kan paradere ned ad strøget og vise alle at “Den her crewneck er Wang, dude. Swag”, og samtidig fryde sig over at de fik prestigen til under halv pris. For det er ikke designet man køber den her kollektion for.

Hvis man reelt synes at Alexander Wang er en dygtig designer, og laver fede styles, så er man sgu villig til at spare sammen og punge ud for at få del i hans univers, og den kvalitet han er kendt for. Og det er lige sådan med alle andre designere. Når man køber et stykke designertøj, så køber man en idé, og man betaler lidt ekstra fordi man ved at kvaliteten er der, og at tøjet er fremstillet under ordentlige forhold. Hvis det eneste man interesserer sig for ved en designer er den prestige der følger med navnet, og man er villig til at se stort på alle de aspekter der gør designeren til den han er, så er man et Fashion Victim, punktum.

(Artiklen er udtryk for forfatterens personlige tanker og holdninger)

ALEXANDER WANG

Alexander Wang bekræfter samarbejde med H&M

kilde

Har du ikke allerede hørt det, så kommer nyheden her: Igår bekræftede amerikanske Alexander Wang, at han til efteråret 2014 vil lancere en kollektion i samarbejde med H&M. Lanceringsdatoen bliver d. 6 november, og kollektionen vil byde på dame- og herretøj samt accessories. Trods sine blot 30 år kan Alexander Wang kalde sig chefdesigner for Balenciaga samt brandet i Wangs eget navn. Alexander Wangs afslappede tilgang til mode omfavner hverdagstøjet de fleste har brug for, og således lagde H&Ms creative advisor Margareta van den Bosch vægt på netop denne dimension, da hun fornylig udtalte sig om samarbejdet:

“Alexander Wang is one of the most important voices in fashion today, he understands exactly what people want to wear and does it with an energy and passion that’s infectious. It feels incredible to be collaborating with him this year.” 
Vi glæder os til november!

3.1 PHILLIP LIM

Don’t miss!

Verdens modemetropoler byder netop nu op til modeuger med designernes bud på næste års efterår- vintermode til kvinderne. New York åbnede ballet d. 6. februar og i går tog London over – derefter følger Milano og til sidst men ikke mindst viser Paris sig som hende der gør den sidste entre. Vi bringer her et uddrag fra New York, god fornøjelse!
Alle fotos: style.com
3.1 Phillip Lim
Den kinesisk-fødte amerikaner Phillip Lim viste en kollektion der var inspireret af hans imaginære muse der denne sæson havde fået et navn: Soleil! Lim så dermed stort på vintermodens ellers ofte mørke nuancer og bragte pastelfarver, blomster og lys ind i kollektionen.  
Alexander Wang
The American ID-boy Alexander Wang valgte at afholde show i Brooklyn, Duggal Greenhouse hvor økologi og grøn energi er i fokus. At tænke bæredygtigt var ikke det eneste budskab Wang bragte på banen, idet kollektionens tema syntes at være; “how to survive New York”. Svaret herpå var modeller iført lang-skaftede støvler, og uniformsjakker. Der er en grund til de siger; “if I can make it there, I’ll make it anywear!”
Calvin Klein
Da Francisco Costa, chefdesigner hos Calvin Klein viste sit bud på næste års mode til de kolde måneder var 85% af kollektionen strik. Dette tilsat et touch af grounge, idet modellerne bar solide, højskaftede vinterstøvler i Dr. Martins look.  Et realistisk bud på, hvordan man overlever vinteren!
Marc Jacobs
Publikum var fuld af forventning til Marc Jacobs fall/winter 2014/2015 kollektion, idet den markerede et nyt skridt for Jacobs. Siden den amerikanske designer fremviste show i september er der nemlig sket meget. Jacobs har nemlig forladt posten som chefdesigner hos Louis Vuitton, og har dermed helliget sig Manhattan 100%. 
Marc Jacobs udtalte om kollektionen at; “It’s all a pose” og ønskede dermed at udtrykke den følelse af styrke man kan få efter at have ladt noget tilbage, i hans tilfælde Louis Vuitton og rundt kom han – fra simple, minimalistiske silhuetter, til lag-på-lag look, pelse i pastelfarver og diskoprincesser fra en svunden tid. 
ALEXANDER WANG

Alexander Wang goes Balenciaga

It’s official! Efter 15 år i posten som chefdesigner for Balenciaga forlader Nicolas Ghesquirère det historiske modehus der blev grundlagt af spanieren Christobal Balenciaga i 1918. Christobal Balenciaga var kendt og elsker for sine couture teknikker, og havde øje for det perfekte snit der tilføjede moden nye, simple og elegante silhuetter. Med Nicolas Ghesquirère i føresædet er modehuset idag kendt for sine tasker som The City Bag samt nyskabende og modige designs. Den unge Alexander Wang er på rekordtid blevet en stjerne på den internationale modescene, efter han lancerede sin første kvindekollektion i 2008. Wang vil vise sin første Balenciaga kollektion til foråret, og vi glæder os til at se hvad det byder på!