AMAYA ARZUNGA

Til den modige

Foto: FashionFladen

AMAYA ARZUNGA Spring / summer 2013, 1. oktober 2014, Paris Fashion Week

Spanske Amaya Arzunga valgte mandag aften, at fremvise sin kollektion i et lokale med blåligt lys der skabte en atmosfære som at være på en natklub fra 90’erne. Høje toner af elektronisk musik kom publikum i møde og baren stod klar i det tomme, blålige rum. Efter lidt tid drejede lyset sig mod en balkon, hvor modellerne kom ud, en efter en iført spring / summer 2014 kollektionen.
Med simple virkemidler skabte Amaya Arzunga en kollektion der legede med silhuetter og eksperimenterede med snit og konstruktion. Således skabte hun en blomster-lignende effekt ved at tilføje en simpel kjole et gult stykke stof, der i sit fald fik form som en rose, denne effekt dukkede ligeledes op i en grøn, og mere blad-lignende version. De asymmetriske udskæringer, med mere længde i den ene side end den anden, var også at finde i kollektionen, ligesom det er set i mange andre af næste års bud på sommermoden. Amaya Arzunga var modig i sin brug af farver og colour blocking-tendensen må siges at være noget der her blev satset på. Maveblusen var endnu engang at finde i kollektionen, og kom i mange forskellige udformninger og silhuetter. 
I kræft af de eksperimenterende udformninger, voluminøse mavebluser og ditto bukser, samt lange asymmetriske snit var kollektionen ikke den mest salgsbare til alle og enhver. Amaya Arzungas kollektion henvender sig til den modige kvinde der tør skille sig ud fra mængden – og som har en hvis højde at gøre godt med.
Alle fotos herunder er fra den officielle look book fra www.totemfashion.com