ANDREAS ASIGH

Vær med når Hummel & Roskilde Festival lancerer tøjkollektion!

Kill J for Orange Karma kollektionen
Foto: prdagency.com

For første gang lancerer Roskilde Festival i samarbejde med Hummel en kommerciel tøjkollektion. D. 9. maj præsenteres unisex kollektionen der består af 10 forskellige sportsinspirerede styles fordelt på fem dame- og fem herremodeller plus et par unisex sko. Roskilde-stemningen fuldendes med dén ekstra detalje, at skoens inderside er dekoreret med tegninger skabt af en festivalgæst under sidste års festival. Kollektionen er en viderebygning af Hummel og Roskilde Festivals fælles “Orange Karma” projekt, der for tredje år udfoldes op til og under festivallen under mottoet “United to Change the World Through Sport and Music”. Karma er der nok af, salget er nemlig med til at støtte sportsorganisationer som Play31 der har til formål at opnå forsoning mellem Sierra Leones borgere (i 1990erne var landet plaget af borgerkrig) ved noget så simpelt som at arrangere fodboldturneringer. Enkelt men effektivt! Hele projektet toppes af kollektionens ambassadører og kampagneansigter, sangerne Slowolf: Andreas Asigh og Kill J.


Kollektionen sælges i 14 udvalgte Samsøe & Samsøe butikker over hele landet, på www.hummel.net eller simpelthen på selve festivallen. Tager man en forårstur til udlandet, kan man desuden være heldig at finde kollektionen i en concept store et sted blandt Europas storbyer. 

 – PS! Du kan være så utrolig heldig at finde en billet til dette års Roskilde Festival i en skoæske når du shopper unisex skoene i en af de udvalgte Samsøe & Samsøe butikker! 

Hvad? Lanceringen af Hummel & Roskilde Festivals første kommercielle tøjkollektion
Hvor? Købmagergade 44, 1150 København K
Hvordan? Gratis! Bare mød op:)
Hvornår? Fredag d. 9. maj fra klokken 16-19 












Kollektionen bliver fejret nu på fredag og du kan være med!