ANJA ARONOWSKY CRONBERG

The Journal of Sartorial Matters: Anden del

 
kilde
Den 18. april bragte vi første del af interviewet med Anja Aronowsky Cronberg, grundlægger og redaktør af det kritiske modemagasin Vestoj. Her får du anden og sidste del, god fornøjelse!
 
Af Pernille Hammershøj Madsen
 
 
Hvor finder Vestoj sig selv i mængden af andre modepublikationer?
 
Vi er lidt ude i periferien, og står med én fod i hver lejr: én fod hos de gadeinspirerede publikationer og én fod hos de akademiske publikationer. Selvom vi arbejder med akademikere, er det vigtigt for Vestoj, at vi ikke mister forbindelsen til modeindustrien. Måske har vi mere tilfælles med den akademiske verden end den forbruger-orienterede modejournalistik, men det er meget vigtigt, at vi ikke går for langt, og pludselig finder os selv pege fingre ad modeindustrien. Mange af dem, der skriver kritisk om mode, er folk, der ikke selv er en del af modeindustrien, og jeg ved ikke hvor mange artikler, jeg har læst af folk hvis tilknytning til modeindustrien først og fremmest er forbrugerrelateret. Uanset om det handler om produktionsmetoder eller uopnåelige skønhedsidealer: Hvis du ikke er en del af modeindustrien, så ved du ikke hvordan den fungerer. Ifølge mig er værdien af den slags kritik ikke noget værd i forhold til de mennesker, der rent faktisk arbejder med mode og kan se dens fejl. For at din stemme er relevant i debatten, er du nødt til selv at være en del af modeindustrien. Du kan ikke stå udenfor og se på den med et teleskop.
 
 
Hvem læser Vestoj?
 
Vestojs læsere kan være folk, der arbejder i modeindustrien, og som er trætte af den store fokus på mode som forbrugsvare og som vil have andet læsestof end den modemagasiner, der er afhængige af reklamer, har. Folk der ikke nødvendigvis er akademikere, men som kan lide, at vi mikser grafiske udtryk med tankevækkende artikler, som forhåbentlig er lette at gå til. Den lidt yngre generation, som elsker mode, men ikke til et punkt, der gør, at de bliver ude af stand til at tænke kritisk.
 
 
Hvordan er Vestoj blevet modtaget af andre ”seriøse” medier?
 
Det er lidt svært at svare på, for hvordan ”måler” jeg det? Jeg oplever en voksende interesse for Vestoj, men skyldes det, at budskabet spredes blandt folk eller, at der er ved at ske en ændring i, hvad folk tænker om mode? De etablerede (kommercielle) modemagasiner er meget involverede i branchen, og jeg tror ikke man nogensinde skal forvente sig, at disse medier vil opgive den magtposition, de besidder. Dem der bifalder vores arbejde fra den etablerede branche, er individer for hvem de idealer, vi repræsenterer, er vigtige, men vi kan på den anden side ikke forvente, at alle deler vores opfattelse.
Ud fra dén måde modemagasiner ofte omtaler sig selv på; ”det sidste nye, du skal eje etc.”, undrer det mig ikke, at andre ikke-modeorienterede publikationer ser modejournalistik som overfladisk eller ligegyldig. Inden for modeindustrien tager vi dog os selv meget seriøst, og vil gerne tages seriøst – hvorfor skal tøj tages alvorligt? Jeg håber, at publikationer som Vestoj og andre, der måtte komme i dets kølvand, kan influerer den mainstream tilgang til moden, som dominerer mediebilledet. En historisk forklaring på hvorfor, mode ikke er blevet taget seriøst gennem tiden, kan skyldes, at mode længe blev kædet sammen med kvinder, og i mange år blev dét kvinder brugte deres tid på ikke taget seriøst. Det er dog ved at ændres. Der er stadig konservative kræfter på spil, men jeg tror, deres stemmer ligeså stille vil forgå og efterlade plads til nye måder at tænke mode.
 
 
Hvad kommer det næste nummer af Vestoj til at handle om?
 
Det femte nummer af Vestoj skal handle om ”slowness”, og med det mener vi ikke kun håndværk og bæredygtighed. Hvad vi virkelig er interesserede i er at udforske alle aspekter af mode og tid: aspekter som tempoet, modeindustrien bevæger sig i, og teknologiske hjælpemidler, der hjælper den på vej. Vi vil arbejde med andre produktionsmåder og aspekter af beklædning, der får os til at skrue ned for tempoet, og tvinger os til at ”tænke langsommere”.
 
 
– Det femte nummer af Vestoj udkommer i oktober 2014 (red.). Se mere om Vestoj via dette link