ANN DEMEULEMEESTER

Ann Demeulemeester uden kvinden selv

kilde


Siden 1985 har den belgiske designer Ann Demeulemeester drevet modehus i eget navn sammen med ægtemanden Patrick Robyn, men dette ser nu sit endelige. I et håndskrevet brev skriver hun til den toneangivende modepresse: 


I always followed my own path.
A new time is coming both for my personal life and the brand Ann Demeulemeester. I feel it’s time to separate our paths.

Ann Demeulemeester is an adult brand now with its own identity and legacy that is able to continue growing without me.

Som elev på Antwerpens berømte designskole The Royal Academy of Fine Arts Antwerp (hvor danske Freya Dalsjö har gået), blev Ann Demeulemeester i 1980’erne, kendt for sin medvirken i designerkollektivet The Antwerpen Six. Modehuset Ann Demeulemeester viser som planlagt både herre-og damekollektion når modeugerne rammer Paris til foråret, dog uden The Woman Herself ved roret.  



ANTWERPEN

5 skarpe til… designeren

5 skarpe til… designeren

Freya Dalsjö

Freya Dalsjö er lettet efter et veloverstået S/S 2013-show.
Billede lånt fra: http://www.rollingstone.com/culture/pictures/best-of-copenhagen-fashion-week-20120814



Har du et favorit high street brand?

Gina Tricot. Jeg har lige købt nogle bukser derinde. De er fine, og de var mega billige. Det er det jeg synes er vigtigt med high street brands – at de er billige, og at det fungerer. Og så kan man købe alle sine basic-ting der. Jeg kan også godt lide Zara. Og H&M, selvfølgelig. H&M er vel kongen.
Er der en designer, du identificerer dig med?
Det ved jeg faktisk ikke. Altså der er da mange som jeg ser op til og som jeg synes er rigtig dygtige. Jeg synes, at Hussein Chalayan laver nogle fede ting. Og Riccardo Tisci.
Jeg synes faktisk generelt, at designerne i dag falder lidt af på den. Der har været vildt mange tidligere. Alexander McQueen var jo også mega god.
Jeg synes, at de designere jeg har nævnt alle har en spændende tilgang til deres arbejde på forskellige måder. De har ofte ramt virkelig skarpt i tiden med deres kollektioner. De laver mega flotte ting.  
Hvad er din foretrukne modedestination?
Jeg synes faktisk at Antwerpen er en fed by. Den er meget flot. Der er brosten over det hele, og pæne gamle hvide huse. Flotte museer og spændende butikker. Alle de der Antwerpen-designere har deres flagship store dér. Og de laver nogle fede stock sales.
Er der en særlig modeoplevelse, der har haft betydning for dig?
Mit eget show (Freya Dalsjö åbnede Copenhagen Fashion Week S/S 2013, red.). Det var virkelig en stor ting. Også hele Antwerpen-perioden. At jeg kom ind på designskolen i Antwerpen, det var mega fedt. Jeg var til en optagelsesprøve, der forløber over to dage. Den foregår på skolen i Antwerpen. Der afholdes optagelsesprøve to gange om året – en i juli og en i september. Først skal man bare sende almindelig dokumentation for, at man har bestået gymnasiet, og så bliver man så godkendt til at kunne komme til optagelsesprøven. Dertil skal man have lavet en portofolio og et motivationsbrev, der fortæller, hvorfor man gerne vil gå på skolen. Og så skal man tegne i to dage – man skal tegne alle mulige forskellige ting, og benytte nogle forskellige teknikker. Man sidder bare i en kæmpegruppe og tegner. Der er flere hundrede mennesker til optagelsesprøven og prøven foregår i nogle bittesmå rum. Der er nogle, som er helt vildt gode til at tegne. Der var for eksempel nogle fra Japan, der havde tegnet hele livet. Og jeg tænkte bare ”Shit!”. Jeg har nærmest aldrig tegnet noget i mit liv.
Vi skulle tegne efter nogle bestemte ting, blandt andet tegne en jakke som hang. Og så skulle vi som sagt tegne det med forskellige teknikker – akvarel, blæk og blyant. Og til sidst skulle man så til en samtale med to lærere. 
Er der en specifik person, som inspirerer dig?
Malte. Malte er min samarbejdspartner og ven. Han har nogle gode idéer og en god tilgang til vores arbejde. Og så synes jeg, at han er mega fresh i sin tankegang omkring mode. Han har et skarpt blik på tingene. Han er en god kritiker. Hvis jeg sidder og syer 24/7 nogle gange, og jeg til sidst tænker, at nu må det være fint nok, så kan han godt finde på at sige: ”Nej, det er ikke fint nok.” Han er rigtig god at have med. Han hjælper mig også meget med de praktiske ting omkring mit arbejde. Vi arbejder sammen om brandet.