ANBEFALINGER

Til den arbejdende kvinde

Alle fotos: www.fashionising.com


Atsuro Tayama Spring / Summer 2014, 26 September 2013, Paris Fashion Week

Japanske Atsuro Tayama havde sin debut kollektion i Paris tilbage i 1991, og har siden sat sig præg på den parisiske modescene. Da Spring / summer kollektionen 2014 skulle fremvises var det tydeligt, at der her findes en designer som forstår at skabe tøj til den travlt arbejdende kvinde, og Atsuro Tamaya gav dermed sit bud på work wear-stilen i sin måske mest bogstavelige form; jakkesættet. Ind kom model efter model iført forskellige versioner af den klassiske arbejdsuniform, og designeren gav dermed sine bud på, hvordan den kvindelige udgave af uniformen kan varieres. Alternativer til work wear-stilen? Det kunne Atsuro Tayama også byde på, i form af feminine kjoler til lige over knæet, toppe i satin og en enkelt voluminøs skjortebluse med lommer. Jakkesættene var dog klart kollektionens stærkeste side, selvom deres look og udformning indimellem blev lidt ensformigt.