ANBEFALINGER

BABARA Ì GONGINI

Alle fotos: Copenhagen Fashion Week


BABARA Ì GONINI, Fall/Winter 2014/2015, 28. januar 2014, Copenhagen Fashion Week

Til en dundrende, dystopisk basgang kom Barbara I Gonginis modeller strygende ind på catwalken. Tøjet de var iført havde et avantgarde, postapokalyptisk udtryk med fokus på  forlængede silhuetter. Mange af de kvindelige modeller bar let gennemsigtige, iturevne trøjer med cardigans og overtrøjer i kraftige materialer. 

Mændenes tøj havde et praktisk udtryk i kraftige materialer og detaljer som heftigt forarbejde læderryksække og jakker. For at bidrage til det postapokalyptiske udtryk var kvinderne iført ildvarslende makeup, der nærmest lignede krigsmaling, og mændene havde asymmetriske,  fedtede frisurer. Der var et talstærk fremmøde, og der herskede en ubetinget spændt stemning blandt tilskuerene. Alt i alt præsenterede Barbara I Gongini en spændende kollektion, der dog ikke bød på de helt store overraskelser.

Nøgleord: dystert, mørkt, avantgarde


#danish

HAN KJØBENHAVN

Alle fotos: Copenhagen Fashion Week


HAN KJØBENHAVN Fall/Winter 2014/2015, 28. januar 2014, Copenhagen Fashion Week 


Lokaliseringen hed denne gang Nationalmuseet da Han Kjøbenhavn viste sin seneste kollektion. Med de tidligere sensationelle shows som Han Kjøbenhavn har leveret, var forventningerne høje.
Med et fyldt mørklagt lokale, dystert musik, og en runway langs vægen hvor stillestående modeller iført ens tøj samt gasmasker og placeret som ”vagt” i hvert sit skilderhus-skelet, var scenen sat fra start.

Spotlightet blev tændt, og cyklende bodybuildere kun iført gasmaske og en lille trusse, begyndte at transporterer modellerne langs scenen. Sort og hvid var farverne der gik meget igen på de forskellige styles, ellers var det en blanding af formel og sporty beklædning.

Showet måtte stoppe kort undervejs, da en af de stillendestående modeller pludselig fik et ildebefinde, men han havde det fint igen, da de to designere; Jannik Wikkelsø Davidsen og Tim Faith Hancock, tog ham med ind til det store bifald til slut.
Showet levede op til alles forventninger, og var det mest underholdende vi har set indtil nu. 

Nøgleord: Mørkt, dystert, kontrastfyldt, dystopisk, innovativt show.



#danish

DAVID ANDERSEN

Alle fotos: Copenhagen Fashion Week


DAVID ANDERSEN Fall/Winter 2014/2015, 29. januar 2014, Copenhagen Fashion Week


Efter et par sæsoner væk fra den københavnske modescene er designeren David Andersen  endnu en gang kommet tilbage. Showet denne gang fandt sted i den officielle venue, Rådhuset. Iscenesættelsen og stemningen var meget futurisk i kombination med ’Avatar-feeling’ og neon agtigt lys. Stramt gulvlangt hår var en del af looket, da de kvindelige modeller gik ned ad catwalken. Kollektionen var sandt i Andersens ånd med silhuetterne og spil mellem sort læder og pels, men der var bestemt også plads til dekonstruerede skuldre og oversize dele.  Nøgleord: Mørkt, futuristisk, sort, dramatisk, femininitet.