ASGER JUEL LARSEN

Sport i sport

Collage: Christoffer Juul/FashionFladen
Det er før blevet sagt, at gaderne kan være mindst ligeså trendsettende som et modeshow, og det er vidst også tilfældet her – Det startede med en opgang i salget af sneakers. Så begyndte Københavns førende vintagebutikker, at mærke et boom af interesse for gamle sport-sweaters. Dertil kom interessen for de multifarvede 90’er sportsjakker, som vores forældre gjorde os forlegne i da vi var små. Så blev Adidas track-buksen også populær og nu er det hele for alvor brudt ud – vi befinder os midt i et sportsligt modeopgør.

Read more “Sport i sport”

BASKETBALL

One Minute Fashion Story: Converse

Billede: http://hoopedia.nba.com

I FashionFladens seneste radioprogram om sneakers, handlede One Minute Fashion Story om Converse-skoens oprindelse. Gik du glip af indslaget eller ønsker du bare at få genopfrisket historien om Converse, så læs med her:

One Minute Fashion Story: Converse

Skoen har eksisteret siden 1917. Den er blevet solgt i millionvis på verdensplan. Og den bliver især forbundet med basketball. Vi taler selvfølgelig om den karakteristiske kanvassko med gummisål: Converse All-Star.
Marquis Mills Converse grundlagde i 1908 firmaet Converse Rubber Shoe Company i Malden, Massachusetts USA, hvor hovedkvarteret også ligger den dag i dag. Det var et af de første firmaer, der producerede sko med gummisål. Converse-skoene blev så populære, at firmaet blot to år efter dets grundlæggelse producerede 4000 par gummisko om dagen, hvilket var en stor produktion i 1910.
Til at begynde med producerede Converse primært vintersko til børn og voksne.
1915 blev et vendepunkt for Converse, for da begyndte produktionen af de første sportssko – dog med tennissporten i fokus. I 1917 kom den første specialdesignede sportssko målrettet professionelle basketballspillere. Skoen fik navnet Converse All Star.
Converse All Star-skoen fik sit kommercielle gennembrud i 1921, da den professionelle basketballspiller Chuck Taylor begyndte at gå i skoene uden for basketballbanen. Den tidligere NBA-stjerne blev så vigtigt et ansigt udadtil for Converse, at firmaet i 1923 besluttede at skrive ”Chuck” Taylors navn på ankel-patchen som tak.
Converse har gennem årene lanceret en lang række forskellige sneakers, blandt andre den populære low cut-udgave af Converse All Start-skoen, som så dagens lys i 1962. Modellen fik navnet Oxford eller OX – som er det navn, den går under i dag. Og denne model pryder i dag lige så mange danske fødder som den oprindelige All Star-model med højt skaft.