ANBEFALINGER

Marokkansk romantik

Alle fotos: Copenhagen Fashion Week


Baum und Pferdgarten AW15, 29. Januar 2015, Copenhagen Fashion Week

Der var skruet op for romantikken da duen Rikke Baumgarten og Helle Hestehave viste Baum und Pferdgartens bud på næste års vintermode. Med sin akustiske guitar, sørgede Jesper Madsen fra Echo Mes for stemningen, og ind slentrede modellerne, der alle virkede afslappede og i balance. Ordet balance kan også bruges til at beskrive den aktuelle kollektion. Inspirationen kom fra Marokko, og Baum und Pferdgarten kan noget med farvesammensætninger og mønstre, som på smuk vis gik op i en højere enhed. Referencer til sportens verden blev kreativt brugt i kombination med pencilskirts og figursyede jakker. Et klart signal om, at den kvinde der iklæder sig Baum und Pferdgartens kreationer er travl og har øje for karrieren. Samtidig har hun ikke lagt det ungdommelige og sporty på hylden, men kombinerer elegant de to ting.  


ANMELDELSER

Chic i alle aldre

Alle fotos: www.copenhagenfashionweek.com

Baum und Pferdgarten SS14 – 8. august, Copenhagen Fashion Week

Statens Museum for Kunst dannede rammerne om Helle Hestehave og Rikke Baumgartens show, da de viste deres spring/sommerkollektion frem, foran et publikum bestående af Danmarks vigtigste modepresse og kendisser, hvor Kronprinsesse Mary må regnes som den vigtigste heriblandt. Sommerens absolutte hit, Daft Punks Get Lucky, flød ud af højtalerne i en remix version, og dermed var rammerne sat for en kollektion der var anvendelig og indeholdt styles til kvinder i alle aldre, og i alle professioner, fra den sporty type til hende der er omgivet af mænd i hverdagen, og derfor må klæde sig maskulint og dyrke work wear-stilen. Farven orange blev brugt i flere forskellige sammenhænge, mest bemærkselesværdigt var et orange sæt, der trak referencer til 1950’erne og dermed fremhævede taljen. Designer duoen dyrkede en vigtig tendens i moden, nemlig matchende sæt der kom i flere forskellige variationer, mange med et sporty touch, og fartstribe ned af benet, en tendens vi kommer til at se meget mere til. Ifølge Baum und Pferdgarten må bukserne iøvrigt gerne være lange og have slids forneden, og det skal blive spændende at se om denne tendens, der bringer minder frem fra de tidlige 00’er, er kommet for at blive.