BORGERSKABSFRUEN

Fra borgerskabsfrue til garçonnepige

Frederikke i aktion, da Golden Festival Days historiske modeshow løb af stablen sidste lørdag.
Foto: Tak til Jan Paldan

Frederikke Heick gæstede i onsdags sæsonens andet program, da vi, i anledningen af 100 året for 1.verdenskrigs udbrud, samt Golden Festival Days ‘Krig no 1’ tema stillede skarpt på moden i perioden, 1914-1924. Nåede du ikke at lytte med, bringer vi her interviewet. God lørdags læsning!  



  – Modeshowet i forbindelse med Golden Days , Krig No1 viser moden fra 1914 til 1924. Hvorfor faldt valget på lige denne periode?


Dels fordi krigen udbrød i 1914, hvilket er 100 år siden i år. Vi valgte at vise moden i den 10 årige perioden, fordi det er et godt rundt tal. Op igennem 1920’erne gør ”garconne pigen” sit indtog på modescenen, og det er denne pigetype udviklingen ender med.


 – Hvem er denne garconne pige?

I forhold til datidens borgerskabsfrue har hun taget nye sexsymboler på sig: Hun er vild, ung, slank,
har kort hår og er frigjort. Hun er selvstændig, ryger cigaretter, tager læbestift på, og har taget sin seksualitet i egen hånd.


 – Hvilket tidsbillede repræsenterer borgerskabsfruen, i forhold til 1920’ernes garconne pige der hen imod 1920’erne klæder sig mere i en enklere, funktionel stil der skuer hen imod det maskuline?

Den ‘ideel kvinde’ i starten af 1900tallet er borgerskabets idealfrue: hun er interessant, fordi hun har ét mål i livet, hvilket er at hun skal giftes. Hun er mandens statussymbol og hun er påklædt for hans skyld. Dermed bærer hun en masse attributter, med det formål at vise dem frem: korsetter, hatte, paraplyer og handsker. Borgerskabsfruen er stadset ud og ’gjort’ til en rigtig kvinde. I denne perioden, interesser man sig for den voksne kvinde, og hun skal derfor have former og fylde. i løbet af 1920erne vinder et nyt ideal frem. Det er den unge, slanke, nærmest androgyne pige med kort hår, lille barn, hofter etc. De kvindelige attributter man før forbandt med kvindelige er forsvundet, til fordel for noget mere’ungpige agtige’. 


 – Hvordan tror du selv en krig kan ændre på folks opfattelse af æstetik  og mode?
    
    Det er svært at spå om fremtiden, men jeg har lagt mærke til, at silhuetten før 1. Verdenskrig var relativt smal. Efter krigen skete der en ændring med meget vidde og bredde ’krigskrinoliner’. Denne ændring skete også efter 2.Verdenskrig, da Dior lancerede New Look i foråret 1947. Jeg synes det er sjovt at tænke på, at den romantisk ide om store, hvide kvindelige kjoler, introduceres efter begge verdenskrige. 

Datidens krinolinekjoler.
Foto: Den Ganle By i Århus 


Diors New Look far 1947
Foto: fashion.telegraph.co.uk