BORIS

Under The Sea

Ej, så er det bare Sebastian, tihif9z!



Så, tilbage til de postpubertære rækker. 
Det er januar, der er vådt, trist, halvmørkt og der hersker en umiskendelig stemning af rendyrket øv – men fortvivl ej! FashionFladens evigt knoklende (host) redaktørteam har været i marken (eller engen er det vel, når der er så vådt..) og fundet 3 vandrelaterede albums der kan hjælpe dig op af øv-suppen.
Så lav en kop kaffe, smæk hørebøfferne på og læn dig tilbage.

///

It’s January. It’s wet, it’s cold and just all around unpleasant. However! The ever hardworking staff here at FashionFladen got your back and proudly present to you: three water themed albums that’ll save you from the soup of pure downer that is the January weather. 
So turn off the lights, grab a cup of coffee and your favourite headphones and dig in!


1. Boris – Flood (2000)

Det Japanske noise-rock band, med det kreativt klingende navn, har begået det, hvis ikke mest essentielle, så i hvert fald bedste, vandrelaterede album. Som titlen antyder handler det om oversvømmelse, men det er så meget mere end det.
Albummet består af fire numre (Flood I – IV), men er i realiteten ét langt nummer.
Det starter blidt, som at ligge i en jolle og blidt blive vippet af bølgerne mens solens sidste stråler glimter i vandoverfladen. 
Den behagelige stemning fortsætter gennem de første to numre, dog med en snigende understrøm af udefinerbar rædsel, der lige så stille trænger ind på dig indtil det er for sent og du er fanget i malstrømmen. Stormskyerne forsvinder dog lige så hurtigt som de kom, og inden længe ligger man igen stille i vandet – dog uden af mørket fra tidligere helt fortager sig.
Det er et stemningsfyldt, instrumentalt mesterværk der, uden et eneste forståeligt ord, formår at sige mere end de fleste bands klarer på en hel karriere.
Du skylder dig selv at høre det her.

///

Japanese noise-rock outfit Boris struck gold with their third full-length and made the quintessential water themed album. Like water it ebb’s and flows and is simultaneously filled with the peaceful serenity and a monolithic dread that water can induce.
If you haven’t heard it yet, you owe it to yourself.


2. Tycho – Dive (2011)


Er man knap så meget til guitar og sengevæddefremkaldende understrømme, kan man kaste sig over Tycho’s Dive. 
Dive er et smukt og, frem for alt, fredfyldt album – perfekt til sløve morgener og lange eftermiddage. 
Selvom det er fredfyldt bliver det dog aldrig kedeligt. Tycho formår at holde på lytterens opmærksomhed gennem konstantskiftende teksturer. Tilsat en tilpas mængde repetition fremmaner han billeder af ringe der spreder sig i stillestående vand og sagte bølger der slår mod stranden.

///

If you’re not into guitars and creeping dread, you should give Tycho’s Dive a listen.
Through ever shifting textures op top of a base of repetition, Tycho conjures images of rings spreading through water and tiny waves hitting the shore.


3. Viet Cong s/t (2015)


Vandreferencerne er knapt så tydelige på Viet Congs selvbetitlede debutalbum, men de er der. Albummet gennemsyres af en blanding af kulde og tyngde der leder tankerne hen på Alaskas forrevne kystlinjer. Især nummeret Continental Shelf lyder som en rejse ned ad kontinentalsoklen mod det kolde, upenetrerbare mørke der venter under isen. Albummet fanger perfekt følelsen af af være fanget af is og sne, og af en sol der ikke viser sig i månedsvis – så føles vores januar pludselig ikke så slem.

///

Viet Cong’s self titled debut LP is a masterstroke in abysmal heaviness and impenetrable cold. Listening to this album feels like being caught inside by ice and snow, and knowing the sun won’t rise again for months.
It suddenly makes January seem like spring.