ANMELDELSER

En gentleman med et tvist

kilde

Y/Project Autumn/Winter 2014/2015, 15. januar 2014, Paris Fashion Week Men’s Wear 

I Paris første cirkusbygning fra 1783, viste Y/Project sit bud på efterår/vinter moden til næste år – i Paris er den aktuelle vinter knapt nok begyndt, og man må allerede vende sig til tanken om vinteren der uundgåeligt kommer igen om et år – sådan er moden, fast forward! 
Y/Project er et men’s wear brand grundlagt i 2010 af duoen Yohan Sarfaty og Gilles Elalouf. I 2013 blev stjerneskuddet, belgieren Glenn Martens ansat som brandets Creative Director et scoop idet, der forventes meget af designeren uddannet fra The Antwerp Royal Academy of Fine Arts, og tidligere samarbejdspartner med Bruno Pieters (kendt belgisk designer ligeledes uddannet fra The Antwerp Royal Academy of Fine Arts, red.)
Kollektionen bød på bukser i løst snit, skulpturelle høje-kraver, flyver-inspirerede frakker og cool detaljer i form af spænder som lukkemetode på lommer i stedet for knapper. Simple snit, som stort set alle kan være med på, uden at skille sin ud som the fashion freek of the crowd. Y/Project bevidste sit værd som et sofistikeret brand der forstår at arbejde med silhuetter og diskrete detaljer uden at overgøre tingene.  For eksempel var en fed detalje udskæringer på ryggen af bluser der tog form som skuldre og rygrad. At piger snildt kan klæde sig i mandetøj gav Y/Project et eksempel på, idet to kvindelige modeller ind i mellem blandede sig med de mandelige. Disse i enkle, maskuline snit, dog med vovede detaljer som en høj slids i hver side af herrebukserne – en detalje Y/Project lod pigerne have for dem selv. Alt i alt en fin kollektion, dog en smule forudsigelig og til tider lidt kedelig.