BURBERRY

Portræt af Angela Ahrendts

Hun vendte Burberrys nedadgående salgskurve til en bragende succes, og fik genetableret Burberrys ry som ikonisk modebrand på den internationale modescene. FASHIONFLADEN tegner et portæt af Angela Ahrendts.
Angela Ahrendts. Foto: Michael Hemy, BoF
Angela Ahrendts er en af verdens mest anerkendte og højtprofilerede erhvervsledere. ”Og hvad har det med mode at gøre?” vil nogen måske tænke. Alt! For med sin visionære tankegang formåede Ahrendts at vende den ellers synkende skude Burberry til en bragende succes, og hun satte dermed et uafvaskeligt indtryk på modebranchen. I dag er Burberry nemlig tilbage blandt de helt tunge drenge i international mode.

Ahrendts blev født i en lille by i staten Indiana, USA i 1960. Hun var ud af en søskendeflok på seks børn. Gennem hendes barndom og ungdom var det hendes drøm at gøre karriere inden for modebranchen som designer. Som ung studerede hun på Indiana Ball State University, og her indså hurtigt, at hun var mere interesseret i den forretningsbaserede side af modebranchen. Hun uddannede sig inden for markedsføring og dagen efter sin afsluttende eksamen i 1981 rev hun teltpælene op og flyttede til New York. Hun begyndte kort efter at arbejde for det amerikanske modehus Donna Karan. Efterfølgende arbejdede Ahrendts kortvarigt hos luksusbutikken Henri Bendel, inden hun sluttede sig til modevirksomheden Liz Claiborne Inc. som koncerndirektør. Her formåede hun bl.a. at gøre Juicy Couture til et verdenskendt brand.

I 2005 forsøgte det traditionsrige britiske luksusmodehus Burberry at headhunte hende, men hun takkede nej i første omgang: ”Jeg havde langt om længe mit liv under kontrol. Jeg havde endelig fået hus, tre børn og hund. Jeg havde det bedste job på 7th Avenue. Jeg troede ærlig talt ikke på, at livet kunne blive bedre. Det var ren idyl og lykke,” har Ahrendts udtalt i det amerikanske talkshow Charlie Rose. Men Burberry gav ikke op så let, og til sidst indvilligede Ahrendts i at mødes med Burberrys kreative chef Christopher Bailey. Han forsøgte ihærdigt at overbeviste hende om, at hun skulle tage imod jobtilbuddet hos Burberry – og det gjorde hun.
Burberry, der led under en styrtdykkende salgskurve og popularitet, var trængt i knæ, da Ahrendts tiltrådte som virksomheden administrerende direktør i 2005. I årene frem til 2013 gjorde Ahrendts Burberry til en bragende succes. Hun omstrukturerede virksomheden og øgede dens fokus på digital innovation. Fra at Burberry havde været et uaktuelt modehus, gjorde Ahrendts’ Burberry til et globalt og ikonisk modebrand, som modejournalister og bloggere hylder, og som forbrugerne sukker længselsfuldt efter.
I dag besidder Ahrendts en stilling som senior vice-president hos Appel Inc, men der er ingen tvivl om, at hun har sat sit præg på modebranchen i en sådan grad, at det er gået over i modehistorien.
BURBERRY

Burberry

Burburry Prorsum S/S 2014, London Fashion Week

London Menswear Fashion Week har være over os, og det ville jeg da ikke have haft noget i mod at overvære. Londons helt store spiller på mode-landsholdet, må i den grad være modehuset Burberry, der er kendt for deres karakteristiske tern og ikoniske trenchcoats. Sidste år gav huset de kvindelige bloggere, redaktørere og modeller noget at snakke om, og tage på, da de præsenterede deres multifarvede kollektion af trenchcoats i metallic-lignende materiale under London Fashion Week.

Nu må jeg ærligt indrømme, at udover modehusets fantastiske trenchcoats og andre frakker, så er jeg ikke så vild med Burberry, og jeg var sådan set heller ikke ovenud lykkelig for sci-fi-trenchen sidste år. Derudover, er voldsomme farver heller ikke det der fylder min garderobe mest, men, når det så er sagt, så må jeg indrømme, at jeg er voldsomt overrasket over min begejstring for deres nyeste kollektion til mænd – for mig er farverne her kombineret på en lækker og afdæmbet måde, men samtidig er det ret spændende at se på. Som mand, kan color.blocking være svær at pull of men på den her måde synes jeg det fungerer ret godt. Way to go, Burberry!