BRANDTS

Danish Fashion Now

Foto: Brandts Museum

 

I sidste uge slog Brandts – Museum for kunst og visuel kultur dørene op for udstillingen Danish Fashion Now. En udstilling der ifølge museet viser et øjebliksbillede af dansk mode lige nu, samt undersøger, hvordan moden berører og influerer vores hverdagsliv.  Læs med da vi tog til Odense og besøgte udstillingen. 

Read more “Danish Fashion Now”

Chris Pedersen

Lyt med i aften!

Foto: Copenhagen Fashion Week

I andledningen af Københavns netop afsluttede modeuge, byder FashionFladen indenfor til en times radio med alt det bedste fra modeugens begivenheder. Vi skal b.la. rundt om brandingen af København som en bæredygtig platform for modeindustrien, også har vi interviewet journalist på Berlingske Sarah Skarum samt DRs Chris Pedersen. Alt sammen i aften kl 20- 21 på 95,5 fm eller  www.universitetsradioen.dk!

Chris Pedersen

De 3 Hurtige til Chris Pedersen

Foto: www.theinsight.dk

FashionFladen mødte Covers redaktionschef Chris Pedersen på front row et par minutter inden Freya Dalsjø showet på rådhuset i fredags. Han sagde pænt goddag med et stort smil og vi fik en hurtig snak om modeugen.

Nu hvor der kun er en dag tilbage af modeugen, hvad glæder du dig så mest til at se?  
Moonspoon Saloon! Det er jo skide sjovt det med, at det hele tiden har været det her kunstnerkollektiv mellem Sarah Sachs, Tal R, Noam (Greist red.) og Melanie (Buchave red.) men nu er Evren Tekinoktay kommet med. Hun lavede jo faktisk en capture collection sammen med Sarah sidste år bygget over Prince, men nu har hun været inde på hele kollektionen. 
Moonspoon startede med at være et fuldstændig crazy couture mærke. På en eller anden mærkværdig måde er de nu begyndt at lave mere commercial pieces, hvilket startede lidt efter, at de lavede Buffalo skoen, som pludselig var et stykke tøj, som du kunne købe ude i butikkerne. Det er jo i virkeligheden dét, at det tit handler om, især som ung avant garde og avant garde i det hele taget, det her med, at på catwalken får du serveret en drøm, der bliver kogt ned til sko eller en sweater eller en taske når du skal ind i butikken – dét glæder jeg mig til. Og så er det altid skide sjovt! De har vildt meget humor!

Hvorfor er modeugen vigtig for København?  
Modeugen er vigtig på to måder. En ting er, at det handler om branchen, det er et sted for designerne og for erhvervslivet, at vise produktet frem og markedsføre produktet, men det der sker i forhold til København, det er, at i kraft med at mode får mere og mere opmærksomhed, så begynder det også at gå op for folk generelt i København, at moden kan noget andet, og at den på en eller andet måde er kulturbærer på samme måde som møbeltraditionen er kulturbærer og på samme måde som musikken og teatret er det. Ligesom det de sidste 5-6 år pludselig er blevet hipt at tale om det nordiske køkken, og at der er konsensus om, at mad også kan fortælle noget om dansk kultur.
Mode fortæller jo også om dansk kultur bare i bekræftelse med, at de fleste af vores designere er kvinder. De designer til frigjorte kvinder, til mødre og de designer til arbejdende kvinder, det er jo noget der trækker tråde tilbage til frigørelsen i 60‘erne og 70‘erne. 
Samtidig har vi dét med, hvordan vores æstetik hænger sammen. På mange måder hænger vores tøjdesign sammen med vores måde at skabe arkitektur på, skabe lysdesign, skabe møbeldesign, men moden indgår, på en eller anden måde, ligesom alle mulige andre kreative felter i Danmark i vores kultur. Når man siger kulturbærer, så er det en national feltforståelse. De kreative felter, er der hvor vi fortæller hvordan vi er som mennesker, og det er ved at gå op for København nu, at vi faktisk har et modeevent hvert halve år, som gør lige netop dette  – derfor er det vigtigt.

Hvad er dit musthave her under modeugen?
Min Samsung telefon og min oplader! Jeg er hele tiden på Instagram og hele tiden på facebook, så jeg har faktisk de sidste par dage løbet tør for strøm 3-4 gange hver dag. Den skal oplades hver 3. time fordi jeg sidder med den konstant! Afslutter Chris Pedersen grinende.

Det var en fornøjelse og vi siger tusind tak for fantastiske svar!