ANBEFALINGER

I weekend i bjergene

kilde

Christine Phung Fall/Winter 2014/2015, 25. februar, Paris Fashion Week Women’s Ready To Wear

Christine Phungs kollektion til næste års kolde måneder bød vinteren velkommen, med alt hvad denne årstid har at byde på. Designerens budskab syntes at være “nyd vinteren i stedet for at hade den”, og den første model på podiet bar dermed på et par glitterende ski, skibriller i panden og en “her kommer jeg” attitude. Christine Phung forstod at håndtere vinterens temperaturmæssige udfordringer på en elegant måde, og uldfrakker, cachemire- og striktrøjer var dermed faste indslag i kollektionen, tilføjet nederdele i 1950’ernes “a-line” snit. Klare farver som bordeaux og koboltblå supplerede de mørkere nuancer og mindede os om, at man ved hjælp af enkle virkemidler nemt kan lyse op i vinterens mørke.
Christine Phung er god til prints, og et yndlingselement i den seneste kollektion var en uldfrakke, hvor mønsteret af en snedækket skov dækkede dens overflade, og gav referencer til vinterens smukke skove. Et andet print, der blev brugt i toppe og kjoler, var af et ubestemmeligt mønster i røde-orange farver, hvilket virkede malplaceret i kollektionens ellers klare visuelle udtryk. 


PS! Se vores omtale af Christine Phung spring/summer 2014 kollektion her


ANMELDELSER

Simpel elegance

Alle fotos: FashionFladen
Christine Phung Spring / Summer 2014, 24. september, Paris Fashion Week
Til tonerne af akustik guitar akkompagneret af en smuk kvindestemme, viste den franske designer Christine Phung sit bud på næste års sommertøj på Galleri La Fayette’s tagterasse. Unge Christine Phung har tidligere arbejdet for blandt andre Chloé og Vanessa Bruno, og i 2011 vandt den talentfulde designer den franske modedesign pris “ANDAM” i kategorien “første kollektion”, og dermed en sum på 75.000 euro.  Christine Phung må siges at have fået et skub i den rigtige retning, og der tegner sig her et billede af en designer, vi sandsynligvis vil komme til at se mere til fremover. 
Sommerkollektion 2014 blev fremvist af 10 modeller der tilsammen repræsenterede skønhed fra de fire verdenshjørner. Elegant bevægede de sig rundt mellem hinanden, og det stående publikum fik dermed et godt udsyn til kollektionen, der ligeledes bestod af 10 forskellige styles. På blot 10 styles formåede Christine Pung dermed at fremvise tøj til den moderne kvinde, der har behov for en garderobe til både hverdag og fest. Et eksperimenterende – og vovet element i kollektionen fandtes  i form af draperinger i transparente materialer.