CHRISTOFFER EGELUND

Emma Lindqvist vinder af Muuse x N Degrees designpris

Billede: FashionFladen

I fredags, den 6.september blev den skandinaviske vinder af talentkonkurrencen Muuse x N Degrees kåret og fejret med en flot reception på Galleri Christoffer Egelund. Svenske Emma Lindqvist var den udvalgte for sin evne til at re-tænke måden, hvorpå man arbejde med mode og nye mønstre.

35 udvalgte, håbefulde skandinaviske designere, udstillede under Copenhagen Fashion Week I februar, deres design på CIFF-messen, hvorefter mere end 800 indkøberer og pressefolk stemte fem favoritter i finalen. Medredaktør af magasinet N Degrees Dorthea Grundtoft var kvinden der havde det sidste og afgørende ord i valget af vinder; ”jeg kan især godt lide, den måde hun ser på fremtiden, for at finde nye måder at arbejde med samspillet mellem mode og mønsterdesign, og hvordan dette kan anvendes i en kommerciel virksomhed”.

Med titlen går Emma Lindqvist samtidig videre til Muuse x Vouge Talents konkurrencen, og kan desuden glæde sig ved, at have vundet Lindex-awarden tidligere på året. Den unge designer har dermed mulighed for at kreere en kollektion, der bliver produceret og solgt gennem Muuse, en webshop, der producerer små kollektioner fra typisk relativt nye og up-coming designere. En unik mulighed for den talentfulde “up and coming” designer, idet MUUSE vil stå for produktion, marketing og salget af kollektionen. Derudover vil Emma Lindqvist blive præsenteret i en udgave af N Degrees Magazine’s kaldet ”New Talent”.


KIlde: FashionForum