CARA DELEVINGNE

Reincarnation



For Karl Lagerfeld kan det ikke blive ekstravagant eller originalt nok. For CHANELs regning bygger han Grand Palais om til et kæmpe supermarked, og flyver topmodeller verden rundt, for at iscenesætte CHANELs næste stunt.

Modehusets pre-fall 2015 kollektion var ingen undtagelse. Lagerfeld er selvudnævnt filminstruktør, og har flere gange instrueret film for CHANEL. Denne gang gik turen tilbage til 1800-tallets Østrig, hvor historien om kejser Franz Joseph I og kejserinde Elisabeth of Austria blev vagt til live – og det både med en kollektion der hentede inspiration i deres historie (og talte mere end 80 styles!), samt filmen Reincarnation, med Pharrell Williams i rollen som Franz Joseph og Cara Delevingne i rollen som Elisabeth. Filmen starter i nutiden, hvor vi befinder os på Mittersil Hotel i Salzburg, som også var pre-fall 2015, ‘Métiers d’Art’ showets lokation. Om natten vækkes malerierne til live, og således danser Franz Joseph og Elisabeth ud af deres rammer. I dagslys er Pharrell Williams blot en simpel piccolo, og den amerikanske skuespillerind Géraldine Chaplin spiller Coco Chanel, der spotter hans jakke og spørger ham, hvor han har den fra. En krølle på hele historien er, at den østrigske skuespillerinde, Romy Schneider i 1950’erne havde æren af at spille kejserinde Elisabeth i en triologi. I 1961 blev Coco Chanel, af filminstruktøren Luchino Visconti bedt om at klæde netop Romy Schneider på. 

Du kan se hele kollektionen på style.com, eller nøjes med et lille uddrag i slideshowet herunder.

1.VERDENSKRIG

Pernille anbefaler: Perlehalskæden à la Coco Chanel

kilde
I morgen, onsdag den 17 september sender vi denne sæsons andet program. I dette program skal det handle om 1.verdenskrig i anledningen af 100 året for krigens udbrud. 1. verdenskrig bar en masse forandring med sig, også på modefronten. Coco Chanel blev efterkrigstidens toneangivende designer, med sine nyskabende, drengede silhuetter.  Personligt holder jeg særligt af Chanels legende tilgang til den klassiske perlekæde, et element hun tilføjede moden i årene der fulgte efter 1.verdenskrig. Således måtte perler gerne bæres på ryggen af en nedringet kjole, eller måske blot som smuk kontrast til en sort bluse. 
Frederikke Heick, kurator på Golden Festival Days historiske modeshow, der løb af stablen lørdag d. 13 september, er vores ekspert når vi stiller skarpt på moden anno 1914-1924. Det er i morgen på 95,5 fm kl 23-24!
COCO CHANEL

På besøg hos Yves Saint Laurent

– Med sit exit fra København har FashionFladen fået en rapporter i Paris, og Pernille vil hver uge dele sine oplevelser fra den franske hovedstad. Del 8: På besøg i Yves Saint Laurents studie. 

Monsieur Yves Saint Laurents briller og skitser. Foto:  ©Fondation Pierre Bergé – Yves saint Laurent / Luc Castel copyright 
På L’avenue Marceau 5 har en af fransk modes mest kendte og toneangivende designere holdt til siden 1974; Monsieur Yves Saint Laurent. I de smukke lokaler, dekoreret i second empirestilkreerede Yves Saint Laurent adskillelige kollektioner indtil sin pension i 2002. Den berømte designeres studie har siden 2004 været åbent for publikum, og FashionFladens udsendte i Paris var naturligvis en tur forbi for at se nærmere på dette stykke fransk kulturarv.

Si Chanel avait donné la liberté aux femmes, Saint Laurent leur donna le pouvoir. – Hvis Chanel gav kvindernes deres frihed, gav Saint Laurent dem deres magt
Sådan skriver Monsieur Pierre Bergé I et brev på Fondation de Pierre Bergés hjemmeside. Pierre Bergé var Yves Saint Laurents partner, privat såvel som i forretning, gennem et liv hvor en kvindes skønhed og elegance blev nøglen til succes og vedvarende inspiration. Siden 1962 var parret fælles om at skabe et modehus der turde udfordre tidens kvindeopfattelse, og folks holdning til den fransk modescene i almindelighed.
Yves Saint Laurent var siden barndommen i Algeriet stærkt optaget af kostumer og kvindemode. Moderens elegante garderobe og mange modemagasiner var kilden til den første spæde inspiration for drengen, der skulle udvikle sig til en af fransk modes vigtigste designere i nyere tid. I en alder af blot 19 år, blev den unge designer ansat som assistent for Christian Dior. Franske Vogues daværende chefredaktør, Michel de Brunhoff havde vist monsieur Dior skitser og idéer udtænkt af det unge designtalent, som allerede havde deltaget i et antal talentkonkurrencer, hvilket en spirende Karl Lagerfeld også deltog i. To år senere, i 1957 dødede Monsieur Dior drastisk efter et hjerteanfald, og dette resulterede i, at den unge Saint Laurent blev ansat som chefdesigner, blot 21 år gammel. Karrieren hos Dior skulle vise sig at blive kort, idet Yves Saint Laurent blev tvunget i værnepligt, en barsk oplevelse for hans sarte sjæl og svage psyke. Værnepligten resulterede i indlæggelse på et hospital for folk med psykiske lidelser, og en afskedigelse hos Dior.
Yves Saint Laurent var en mand, der interesserede sig for moden på gadeplan og han var en af de første til at tage “Street style” begrebet til sig. Saint Laurent distancerede sig fra datidens toneangivende modeskabere ved at tage afstand til deres dyre modesaloner, hvor kun de rigeste kunne være med. Han ønskede at involvere det yngre publikum, og gøre sit tøj anvendeligt i bredere kredse. Den banebrydende designer fandt inspiration overalt i verden, og var en af de første til at bruge farvede modeller på catwalken.
Fondation Pierre Bergé tillader sit publikum at opleve en snert af alt dette, og her er 5.000 stykker tøj, over 15.000 acessories og adskillige skitser konserveret. Kunstverdenen var en stor inspiration for Yves Saint Laurent, der kreerede kjoler med Pop Art motiver, minimalistiske flader og linjer à la Mondrian. Til ære for Saint Laurents kærlighed til kunsten, udstiller fonden løbende samtidskunstneres værker der har sin rødder forskellige steder i verden – endnu en salut til Saint Laurent der omfavnede fremmede kulturer og formåede at visualiserede sin egen fortolkning af deres æstetik. I studiet på L’avenue Marceau kan man opleve den berømte Mondrian kjole, side om side med jakkesættet der, ifølge modehusets egen kilder, gav kvinden sin magt. Coco Chanel var den første til at klæde kvinder i bukser, men Yves Saint Laurent var den første der kreerede et  jakkesæt, skåret til den kvindelige figur. En vigtig pointe i modens udvikling, skal man tro Fondation Pierre Bergé.


Monsieur Yves Saint Laurents studie og arbejdsbord. Til venstre ses den berømte smoking, til højre Mondrian kjolen.Foto:©Fondation Pierre Bergé – Yves saint Laurent / Luc Castel copyright 






CHANEL

Once upon a time…

Så har Karl Lagerfelds seneste projekt blevet vist for offentlighed, og denne gang er det en kort-film om Coco Chanel, som spilles af Keira Knightley. Filmen er derudover også spækket med nogen af Karls absolutte favorit-modeller som selvfølgelig er stylet fra top til tå i til perfektion.
 Men se filmen herover, og bedøm selv om du synes det er en ægte Chanel-klasiker.
COCO CHANEL

Keira “Coco” Knightley

Karl Lagerfeld har kastet sig ud i endnu et kreativt projekt; nemlig en kortfilm om Chanel og har ingen mindre end smukke Keira Knightley i hovedrollen som den legendariske Gabrielle “Coco” Chanel.
 Den endelig bliver vist frem for verden på onsdag (d. 8. maj) i Singapore, og vi glæder os til at se hvad chefdesigneren for det eksklusive modehus har fundet på i denne omgang. Stay tuned!
CHANEL

CHANEL Pre-Fall 2013

Luksus har til alle tider optaget folk og skabt debat. I middelalderens Europa sukkede man efter krydderier som den fineste luksus, og mon ikke CHANEL er et lysende eksempel på indbegrebet af moderne luksus?                    


Da modehusets pre-fall kolllektion blev vist tidligere i december, var det med bemærkelsesværdige referencer fra svundne tider. Showet blev holdt i Linlithgow Palace i Skotland, en destination Mr. Lagerfeld havde ladt sig inspirere af, med klare referencer til Coco Chanels oprindelige designs. En af den kendte modeskabers elsker, the Duke of Westminster, var skotsk og dermed inspirationskilde til det maskuline look domineret af tweed, strik og cardiganer, som vi kender fra det moderne modehus.                                                                                                                                            

Det skotske har også en personlig referencen til Lagerfeld, idet det første digt han lærte at kende som seks årig, omhandlede den skotske dronning Mary der levede for næsten syv årtier siden, og hvis tragiske livshistorie, komplimenterer den pragmatiske personlighed som Coco Chanel siges at have været. På Linlithgow Palace blev de skotske referencer vækket til live på imponerende vis, og intet var overladt til tilfældighederne. Gæsterne blev således ført af en vindeltrappe til slottets kapel, hvor kollektionen til perfektion viste Chanel’s “métiers d’art”. 


kilde:http://www.style.com/fashionshows/review/2013PF-CHANEL

En Victoriansk brud anno 2013

Frøken fra Victoria-tiden eller moderne it girl?

Referencer til Coco Chanel’s personlige stil: fine hvide perlehalskæder på sort baggrund

Tydelige referencer til 1600-tallets klædedragt var også at spore i kollektionen

Et klassisk CHANEL look: Chick lille skuldertaske med kæderem og bouclé-jakke i uld, her med skotstern indvendigt




COCO CHANEL

Untitled

Fashion is not something that exists in dresses only. Fashion is in the sky, in the street, fashion has to do with ideas, the way we live, what is happening. Coco Chanel