ALEXANDER WANG

Alexander Wang x H&M

Hurra!! Alexander Wang x H&M er blevet offentliggjort, og kommer snart i butikkerne!
Hvilken fest!
Hvis du endnu ikke har set kollektionen, kan du lige klikke igennem slideshowet herunder:



Jeg har valgt kun at kigge på herrekollektionen, da jeg ikke har ret meget forstand på Wang’s kvindetøj.. 
Men er du gal hvor er det trist det her. 
Kollektionen er, i sig selv, ganske nydelig, men fremstår ikke som andet end Wang’s designs i udvandet og overbrandet kvalitet. Og det er præcis deri problemet ligger. Den forbrugerkultur, som kollektionen henvender sig til, er, i min optik, alt det der er galt med modeindustrien. 
Hvorfor skulle en designer være nødt til at gå på kompromis med kvalitet, både designmæssig og rent fysisk, for at please en gruppe, der dybest set kun er interesserede i hans brand af prestigemæssige årsager? Kollektionen her smider al integritet ud ad vinduet, for at fuccbois kan paradere ned ad strøget og vise alle at “Den her crewneck er Wang, dude. Swag”, og samtidig fryde sig over at de fik prestigen til under halv pris. For det er ikke designet man køber den her kollektion for.

Hvis man reelt synes at Alexander Wang er en dygtig designer, og laver fede styles, så er man sgu villig til at spare sammen og punge ud for at få del i hans univers, og den kvalitet han er kendt for. Og det er lige sådan med alle andre designere. Når man køber et stykke designertøj, så køber man en idé, og man betaler lidt ekstra fordi man ved at kvaliteten er der, og at tøjet er fremstillet under ordentlige forhold. Hvis det eneste man interesserer sig for ved en designer er den prestige der følger med navnet, og man er villig til at se stort på alle de aspekter der gør designeren til den han er, så er man et Fashion Victim, punktum.

(Artiklen er udtryk for forfatterens personlige tanker og holdninger)

CITYLIFE

Ready for some festival gear?

Nu begynder sommerens højdepunkter så småt – det store festivaller rundt omkring i landet, begynder så småt at blomstrer op, og for mange betyder det også en opdatering til gaderoben. For selvom det både kan betyde mudder, slam, sol og badeferie – så kan man være udfordret til lidt af hvert.
Der er 1000vis af styleguides rundt omkring på nettet, og de fleste magasiner har allerede været godt igang med diverse tips og tricks. Så der er nok steder at finde inspiration.
Personligt må jeg jo blive tilbage i København og holde skansen på kontoret (someone has to do it) også må man jo bare finde en anden undskyldning, for at opdatere garderoben, hvis ikke man skal være festival-chick så må man jo være city-chick!
Det danske streetmærke Rascals’ er et sublimt bud på dette, og i starten af Juli sender de deres nye kollektion på gaden, som indeholder mørke toner blandet med stænk (bogstavlig talt) stænkt af neon, som jo er perfekte til de kølige sommeraftner, om du så skal nyde en omgang grill på bryggen, en midnatssol på amagerstrand, en tidlig hjem-fra-byen-kaffe ved søerne eller en ordentlig omgang gårdhygge på Nørrebro. Jeg ser personligt meget frem til, hvad det danske brand har valgt at diske op med i denne omgang!
Mens vi venter, kan i jo passende fristes af et lille sneak-peak her på siden!