ALL STAR

Converse x Maison Martin Margiela

 
Billeder: www.hypebeast.com

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at vi her på redaktionen har noget for sko, og i særdelseshed sneakers. Og når en af verdens mest kendte, ikoniske og mest amerikanske brands som Converse, går sammen med det über-franske modehus Maison Martin Margiela, så er det om at spærre øjnene op, så her er lige en opfølgning på samarbejdet som vi tidligere har nævnt her på siden – der er nemlig kommet mere info frem! 
Maison Martin Margiela har nemlig håndmalet Converse ikoniske All Star sko med hvid malening, som eftersigende er en slags maling der skulle give en helt speciel og unik patina med tiden. 
Vi ved ikke rigtig om vi synes det er let sluppet fra af et samarbejde at være, eller om de bare har tænkt kreativt, men vi kan i hvert fald blive enige om, at det nok er det mest højtråbende design vi har set fra hverken Converse eller Maison Martin Margiela. 
Skoene kan erhverves fra slutningen af denne måned i udvalgte Converse- og Maison Martin Margiela butikker.
CONVERSE

Sneakers, samarbejde, skodille i den nye sæson?

Vi har sommeren igennem snakket om flere samarbejder mellem modehuse (store som små) og forskellige skofirmaer. Vans, Nike, Adidas m.fl. der slår pjalterne sammen med designeren som Kenzo, Comme-dea-Garcons, Rick Owens osv. Det er spændende at få mere streetvenlige mærker til at gå sammen med high-fashion designeren og skabe sko til en større fanskare.

Det næste samarbejde i rækken er det fanske modehus Maison Martin Margiela, som for et års tid siden havde et større samarbejde med det svenske highstreet mærke H&M, som igen satte fokus på det skæve designermærke. Det franske modehus skal samarbejde med skogiganten Converse – som for nogen vedkommende, kan være gledet lidt i glemmebogen, efter de mange udspil fra de andre skomærker.

Indtil videre er informationerne sparsomme, men eftersigende skulle der komme mange flere informationer den 11. september – so SAVE THE DATE!

BASKETBALL

One Minute Fashion Story: Converse

Billede: http://hoopedia.nba.com

I FashionFladens seneste radioprogram om sneakers, handlede One Minute Fashion Story om Converse-skoens oprindelse. Gik du glip af indslaget eller ønsker du bare at få genopfrisket historien om Converse, så læs med her:

One Minute Fashion Story: Converse

Skoen har eksisteret siden 1917. Den er blevet solgt i millionvis på verdensplan. Og den bliver især forbundet med basketball. Vi taler selvfølgelig om den karakteristiske kanvassko med gummisål: Converse All-Star.
Marquis Mills Converse grundlagde i 1908 firmaet Converse Rubber Shoe Company i Malden, Massachusetts USA, hvor hovedkvarteret også ligger den dag i dag. Det var et af de første firmaer, der producerede sko med gummisål. Converse-skoene blev så populære, at firmaet blot to år efter dets grundlæggelse producerede 4000 par gummisko om dagen, hvilket var en stor produktion i 1910.
Til at begynde med producerede Converse primært vintersko til børn og voksne.
1915 blev et vendepunkt for Converse, for da begyndte produktionen af de første sportssko – dog med tennissporten i fokus. I 1917 kom den første specialdesignede sportssko målrettet professionelle basketballspillere. Skoen fik navnet Converse All Star.
Converse All Star-skoen fik sit kommercielle gennembrud i 1921, da den professionelle basketballspiller Chuck Taylor begyndte at gå i skoene uden for basketballbanen. Den tidligere NBA-stjerne blev så vigtigt et ansigt udadtil for Converse, at firmaet i 1923 besluttede at skrive ”Chuck” Taylors navn på ankel-patchen som tak.
Converse har gennem årene lanceret en lang række forskellige sneakers, blandt andre den populære low cut-udgave af Converse All Start-skoen, som så dagens lys i 1962. Modellen fik navnet Oxford eller OX – som er det navn, den går under i dag. Og denne model pryder i dag lige så mange danske fødder som den oprindelige All Star-model med højt skaft.