
CFW – lige om hjørnet
1. Wali Mohammed Barech
1. Wali Mohammed Barech
![]() |
Fra look book fall/winther 2013 |
![]() |
Fra look book fall/winther 2013 |
![]() |
På Vision messen fik vi er nærmere kig på kollektionen. Her forsiden af en frakke. |
![]() |
På Vision messen fik vi et nærmere kig på kollektionen. Her bagsiden af frakken ovenfor. |
![]() |
Foto: www.elitemodellook.com |
Han Kjøbenhavn A/W 2013-2014, 1. februar, Copenhagen Fashion Week.
Når man som nyt brand vil etableres på modescenen, må der nytænkning og kreativitet til. Det handler om at skille sig ud, så folk husker ens navn. Dette må siges at lykkes for Han Kjøbenhavn, da brandet som det sidste i Copenhagen Fashion Weeks officielle program, viste sin kollektion fredag aften. Game Boy temaet var gennemført til mindste detalje, og alle modeller var iført det samme maskelignende ansigt, der bevirkede at de kun kunne se ud af to små kig-huller, et meget underholdende element idet det var tydeligt, at der blev talt skridt for på den måde at undgå, at gå ind i de opstillede figurer.
Han Kjøbenhavn formåede at re-fortolke klassiske herrestyles som f.eks. en gammeldags vest med påsyede læderærmer der tilføjede et moderne look, eller en herrefrakke stylet med en sportsjakke uden på. Alt i alt en vellykket start for Han Kjøbenhavn.
Peter Jensen A/W 2013-2014, 1. februar, Copenhagen Fashion Week.
Peter Jensens efterår/vinter kollektion 2013 fandt inspiration i historien om den 22 årig bagerjomfru Vivian Nicholson der i 1961 vandt 152,300 pund, hvilket svare til 5 millioner danske kroner. På fem år brugte hun rup og stub, indtil hun måtte erhverve sit levebrød ved at synge ”big spender” kun iført BH og strømper på en stripbar i London. Hendes historie blev til en stor sælgende biografi, og endte som en West End Musical.
Denne historie, fra fattigdom til rigdom var for Peter Jensen inspiration til en kollektion der umiddelbart var typisk 60’elegant men samtidig naiv, et element der understregede Vivians ødselhed med pengene. Det naive kom til udtryk i printet, “spend spend spend” samt i form af prikker, der rundhåndet var tilstede på skjorter gemt væk under sweatshirts, men dog alligevel med en pointe. Kollektionen var ved første øjekast elegant uden for mange udskejelser, men kiggede man nærmere efter havde Jensen tilføjet moderne elementer der understregede historien om Vivian Nicholson.
Asger Juel Larsen A/W 2013-2014, 31. januar, Copenhagen Fashion Week.
Hvis man skal beskrive Asger Juel Larsens design med et ord må det blive “modig”. Her var der ikke sparet på noget, og modellerne skred ned af podiet iført vilde flammer fra top til tå, skrigende gul og prints der lignede en blanding af tribal og et flammehav i bedste 90’er stil, med dertilhørende røgdykker lignende masker. Asger Juel Larsen kan dog også lave anvendelige styles, til både mænd og kvinder. Således fungerede lag på lag looket rigtig godt på herrefronten, og til pigerne var der skruet op for farver og prints. Et interessant in put var herremodellen Linus der viste sig en enkelt gang på catwalken iført kjole, et element der rammer lige ned i tidens fokus på det androgyne.
Jesper Høvring A/W 2013-2014, 31. januar, Copenhagen Fashion Week.
Det er ikke så underligt at kendisser som Medina og Julie Zangenberg sad front row da Jesper Høvring viste sin kollektion torsdag formiddag, for her var der virkelig tale om gode bud på kjoler man kan vise sig i på den røde løber. Der var skruet op for elegancen, med brokademønstre, fine draperinger og 1950ernes new look med fokus på taljen var at spore i kollektionen. Et andet årti der smukt viste sig var 1920erne, som kom til udtryk i pailletbesatte kjoler og hovedbeklædning i form af turbaner. Jesper Høvring må siges at være en designer der formår at klæde kvinder elegant på, og i denne kollektion var der også noget at finde til den mere drengede type, nemlig buksedragter.
![]() |
Astrid Andersen |
![]() |
Astrid Andersen |
![]() |
Astrid Andersen |
![]() |
Leonid Alexeev |
![]() |
Leonid Alexeev |
![]() |
Leonid Alexeev |
![]() |
Maison Christian LaCroix |
![]() |
Maison Christian LaCroix |
![]() |
Maison Christian LaCroix |