ANBEFALINGER

En frøken fra en svunden tid

Alle fotos: Davis Sims

Corrie Nielsen Fall/Winter 2014/2015, 25. februar, Paris Fashion Week Women’s Ready To Wear 

Britiske Corrie Nielsen, uddannet fra Central Saint Martins har de sidste seks sæsoner fremvist sine kollektioner i Paris. I 2010 vandt hun prisen “Fashion Fringe” en pris, hvis formand er John Galliano. 

Kollektionen der blev fremvist tirsdag middag i den smukke “salle des miroirs” repræsenterede en bred vifte af inspirationskilder. Corrie Nielsen ønskede at udtrykke en kvindes “hengivenhed til kærlighed og følelser”, og designeren vævede dermed passion, forførelse, begær, utæmmelighed og desperation ind i kollektionen. Som kilde til at udtrykke disse menneskelige egenskaber, brugte Corrie Nielsen dermed figurer som Jeanne D’Arc og Dracula fra Bram Stroker’s gotiske roman af samme navn.  
Farver som mørke nuancer af blå, sort og grå stemte overens med disse mystiske karakterer, men også nuancer af creme-hvid var at finde i kollektionen – det rene menneskehjerte som Jeanne D’Arc passende kunne repræsentere.  
Kollektionen indeholdt ligeledes referencer fra 1600-tallets barokperiode med dens kunstfærdige, høje kraver, samt voluminøse ærmer der næsten kunne gøre det svært at gå gennem en dør. Rundt om ansigterne bar modellernes sarte lysegrå tørklæder der henførte tankerne på en skrap frøken eller en dydig jomfru fra en svunden tid. Alt i alt en interessant kollektion, der trods den konceptuelle, teatralsk udtryk også indeholdt anvendelig elementer som rent faktisk kan sælges.