#CPHFW #BARBARAIGONGINI #AW16

Danse Macabre

Photos: Copenhagen Fashion Week

Barbara í Gongini, 3. februar 2016, Copenhagen Fashion Week AW16


Hvor mange nuancer kan man få ud af sort? Hvis man hedder Barbara í Gongini er svaret: Mange!

í Gongini fremviste endnu en gang sin kollektion i et yderst velbesøgt Cityhall. Og ikke nok med at hun er en designer der kan fylde sæderne (og ståpladserne), hun aftvinger også respekt. Al snak forstummer i det øjeblik de første elektroniske toner høres, og alles øjne rettes mod runwayen.

På catwalken stod det klart, at få kan arbejde med sort som í Gongini. De forskellige nuancer og materialer gled ubesværet sammen og skabte sammenhængende outfits der, trods monokromatien, var detaljerige og interessante. 

Stort set fraværende var de rå kanter, og i stedet havde mange trøjer og cardigans skarpe, asymmetriske bunde. Showet startede streetwearinspireret, for derefter at bevæge sig over mod í Gonginis mere karakteristiske lagrede effekt. Og selvom tøjet havde en nærmest Rick Owensk renhed over sig, havde í Gongini på mesterlig vis formået at fastholde sit eget specielle udtryk, bl.a. gennem en rå, håndstrikket kjole og krøllede, pilgrimsinspirerede hatte.
Showet bød også på smykker og accessories der, i tråd med í Gonginis CSR-politik, var lavet med overskudslæder fra produktionen samt en smuk, hvid(!) kjole lavet af genbrugte runway tæpper.
Som var der et twist i showet, og denne gang var det en avant-garde danseopvisning i skeletlignende haute-couture kjoler, der fungerede som aflsutning og blødte showet en smule op. Barbara í Gongini var, som altid, et af modeugens højdepunkter!

///

Whoever thinks black is simply the lack of colour needs to go see a Barbara í Gongini show: her collections are a rainbow of blacks. 

For AW16, í Gongini’s usual post-apocalyptic look took a more subdued turn. Absent were the raw edges, and clean, almost architectural hem-lines took their place.
An avant-garde dance performance closed the show, and effectively softened the otherwise harsh presentation.

Barbara í Gongini is one of the most interesting danish designers, and she didn’t disappoint.






Stemningsmusik /// Mood – music