#CPHFW #BARBARAIGONGINI #FW15

Dansk Modes Mørke Fyrstinde.

CPHFW




Barbara í Gongini AW15, 30. januar 2015, Copenhagen Fashion Week

At Barbara í Gongini er en af dansk modes mest interessante skikkelser er ingen hemmelighed. Hendes vilde, civilisationsfjerne æstetik er unik – og ikke bare på den danske modescene. 

í Gonginis shows er altid velbesøgte, og FW15 var bestemt ingen undtagelse. City hall scenen var proppet, og den dystre, dystopiske musik tordnede mod det høje loft og blandede sig på bedste vis med den forventningsfulde stemning. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed at FASHIONFLADENS udsendte medarbejder ikke var næsegrus begejstret for í Gonginis SS15 kollektion, og derfor var ekstra spændt på, hvad designeren havde i ærmet denne gang. Da første model, med vildt hår og stålsat blik, marcherede ind på scenen stod det dog klart, at Barbara var tilbage på toppen. Væk var hvide snørebånd og store print, og ind kom et matriarkalsk stammesamfund iklædt tøj der favnede alt fra í Gonginis kendte krøllede og asymmetriske udtryk, til outfits der, i mangel på bedre udtryk, var nærmest Rick Owens’ke i deres arkitekturiske linjer. Hvor sommerens hvide snørebånd, som også ledte tankerne hen på Owens, virkede malplacerede midt i Barbaras naturinspirerede udtryk, hævede disse styles sig over deres inspiration og blev uigenkaldeligt “í Gonginiske”. 

 í Gonginis kollektioner besidder ofte en stammeagtig æstetik, som både kunne høre hjemme i en civilisationsforladt for- eller fremtid. Dette synliggøres også af det kraftfulde udtryk kvinderne i í Gonginis shows ofte besidder. 

Før kristendommens indtog havde kvinder en mere fremtrædende status i mange stammesamfund. Man anså kvinden for at være guddommelig, grundet hendes evne til at skabe liv og kvinder besad ofte poster som shamaner eller heksedoktorer. I denne kollektion blev kvindernes empowerment gjort ekstra tydelig af et print på de leggings, modellerne bar under showet. Kvindernes leggings havde printet “Never On My Knees” trykt på knæet, mens mændenes print var “Down On My Knees”.

Barbara fortalte utroligt meget med meget få virkemidler, og det er netop det der gør hende så interessant og gør hendes shows til de tilløbstykker, de nu engang er.