ANMELDELSER

Tonsure åbnede CPH FASHION WEEK AW16

Photos: Copenhagen Fashion Week

Herretøjsmærket Tonsure afholdte i går deres debutshow på modeugens officielle venue, Københavns Rådhus.
Man kunne til showet se den underspillede kreativitet komme udtryk hos de danske designere Malte Flagstad og Adam El-Zayat Hjorth, der står bag herretøjsmærket.
Tonsure vandt Dansk Design Talent – Magasin Prisen 2015 og siden da har de to designere vundet anerkendelse i Skandinavien og sat sit præg på modeverdenen. Mærket har også haft stor succes i Japan.
Tonsure er et alsidigt herretøjsmærke med et unikt udtryk. Kollektioner bliver forhandlet i Soulland-butikken i København.

Læs det eksklusive interview med designeren Malte Flagstad af Monique Schröder.


DANSK DESIGN TALENT

Nu kan du stemme til dette års Dansk Design…

Dette års talenter samt folkene bag DANSK MAGAZINE
Alle fotos: danskdesigntalent

Den største designkonkurrence herhjemme DANSK DESIGN TALENT – MAGASIN PRISEN åbner lige nu sine vinger for morgendagens designere. Det er tredje år i træt at fire lovende designere kridter feltet – alle håber de på at vinde den fornemme førsteplads ledsaget af en præmiesum på 500.000 kroner samt et show under Copenhagen Fashion Week.

DANSK DESIGN TALENT – MAGASIN PRISEN bliver til som et samarbejde mellem Magasin og DANSK MAGAZINE. Fire talenter skaber hvert år en kollektion, hjulpet på vej af hver deres muse og inspireret af en dansk kunstner eller band fra musikkens verden. Sidste år vandt Mark Kenly Domino Tan, og det at vinde prisen beskrev han på daværende tidspunkt som “uvirkeligt”. 

Herunder har vi samlet et galleri med dette års dystende talenter. Stem på din favorit her

Tatiana Andersen Camre
Mentor: Julie Fagerholt
Kunstner: Anya
Maikel Tawadros
Mentor: Peter Ingwersen
Kunstner: Navneløs
Nicholas Nybro
Mentor: Bitte Kai Rand
Kunstner: Saint Cava

Tonsure
Mentor: Silas Adler
Kunstner: Scarlet Pleasure

DANSK DESIGN TALENT

Aftenens Program: Vejen Til Designer

Mark Kenly Domino Tan
Foto: Markkenly.com

I aften sender FASHIONFLADEN! Denne gang skal det handle om, hvad der skal til for at få succes som designer. For at blive klogere på dét spørgsmål, har vi talt med selveste Mark Kenly Domino Tan, der om nogen er et designtalent på vej frem. For nylig vandt han DANSK Design Talent Magasin Prisen, der sætter fokus på morgendagens nye designtalenter. Mark Kenly Domino Tan er uddannet fra Designskolen Kolding samt Londons Royal College of Art. I august 2013 debuterede han ved Copenhagen Fashion Week med sin spring/summer 2014 kollektion. 
Vi har også talt med FASHIONFLADENs tidligere medlem, Nikolaj Storm Tost, som er midt i at uddanne sig til beklædningsdesigner på Danmarks Designskole. Nikolaj giver os et øjebliksbillede af livet som designstuderende, og går du med en designerdrøm i maven, giver han giver sine fif til, hvordan man bærer sig ad med at komme frem i branchen. 

Hvad? FASHIONFLADEN i din radio!
Hvordan? 95,5 fm eller universitetsradioen.dk
Hvornår? I aften d. 26. november ’14 kl 23-24 
ANNE SOFIE MADSEN

Dansk Design Talent 2013

billeder: www.fashionforum.dk

I går blev der holdt en overdådig middag for hele den danske modebranche på Statens Museeum for kunst, hvor en vinder af Magasins pris Dansk Design Talent 2013, skulle offentliggøres. 
I løbet om vinderpladsen og prisens medfølgende check på hele 500.000 kr var fire designere; Asker Juel Larsen med en kollektion til Thomas Troelsen, Astrid Andersen med en kollektion til Ukendt Kunstner, Nikoline Liv Andersen for Mette Lindberg fra The Asteroids Galaxy Tour og Anne Sofie Madsen for Oh Land. 

Vinderen, der fik overrakt hæderen og checken i går efter middagen på SMK af HKH Kronprinsesse Mary, endte med at blive det hypede talentskud Anne Sofie Madsen med hendes kollektion for Oh Land. 
Siden Anne Sofie Madsen debuterede under London Fashion Week i 2012, har hun taget modebranchen med storm med hendes smukke illustrationer på print og de skulpturelle stykker tøj som løber ned af catwalken og har derved skabt et navn den danske modescene kan være stolt af. Her fra FashionFladen ønsker vi et kæmpe tillykke!