DANISH DESIGN

Tilbage til fremtiden



Børsens fornemme, gamle lokaler lagde mandag d. 23 juni ramme om et ganske særligt modeshow. Nyudklækkede designere fra Designskolen Kolding, Teko Business & Design og Kunstakademiets Designskole fremviste for andet år i træk deres afgangskollektioner for en forsamling af både danske og internationale virksomheder, under arrangementet Future of Fashion.

Eventet blev åbnet med en tale af Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. Herefter åbnede Designskolen Kolding showet, og til lyden af boblende elektroniske musik sendte debutanterne deres kreationer ned af catwalken i en, lang, uafbrudt strøm. Det var især sportswear og retro-referencer der prægede kollektionerne, men dette gjorde dem langt fra ensartede. Der var vinterfrakker der ledte tankerne hen på skiløb i 80’erne, monokromatisk sportswear der var som taget ud af en ældre science-fiction film og god, gammel, dansk landidyl. 

Alle fotos: Victor Jones


Efter showet fulgte en kort pause, hvor man kunne snakke med designerne fra Kolding, høre lidt om tankerne og processen bag kollektionen, samt kigge i deres portfolio. 
Efter pausen indtog Kunstakademiets Designskole catwalken. Deres show bød bl.a. på mere avant-gardisk design, hvor der virkelig var kælet for wauw – effekten, samt en herrekollektion der bedst kan beskrives som Godsejer-chic. 


Sofie Carsten Nielsen lagde i sin åbningstale stor vægt på bæredygtigt –  eller “grøn” – mode, hvor miljø og socialt ansvar spillede en større rolle i materialevalget. Den øgede bevidsthed om miljøvenlige materialer kom også til udtryk i nogle af kollektionerne, bl.a. i kraft af bambus, som erstatning for bomuld.
Line Rosenlund Jensen fra Designskolen Kolding havde for alvor taget mantraet om bæredygtige, lokale materialer til sig, og det kom til udtryk i hendes kollektion som smukke frakker (herunder) og kjoler i håndfiltet, fynsk fåreuld og en rygsæk i filtet uld og pileflet. 

Der var en god stemning, og et rigtigt fint fremmøde til showet, der forhåbentligt vender tilbage næste år. Det var spændende at se hvad fremtidens danske designtalenter havde at byde på, og en oplagt mulighed for både virksomheder og designere for at networke og skabe fremtidige samarbejdspartnere. Sofie Carsten Nielsen kom, i sin tale, ind på design som en af Danmarks store eksportvarer, og da de sidste modeller forlod catwalken virkede den fremtidsplan pludselig ikke så urealistisk.
AFGANGSSHOW

FUTURE OF FASHION – 2013

Tre af Danmarks store designskoler var i mandags gået sammen om projektet ‘Future of Fashion – 2013’, et projekt der skulle være med til at etablere en stærkere bro mellem afgangsstuderende fra de forskellige designskoler og modebranchen i både ind og udland. En imponerende initiativrigt projekt der bliver støttet fra flere sider – også herfra redaktionen af, som forhåbentligt bliver båret videre mange år fremover.

Der var et skønt fremmøde til showet, hvor der både var fremvisninger, samt tid til en personlig snak med de forskellige elever. Der var alt fra internationale indkøbere, dagspresse, kendte danske designere samt repræsentanter fra internationale modehuse – mulighederne var mange for de ivrige nyudklækket designere, for at skabe sig gode kontakter, eller i hvert fald få vist hvad de kunne.

Showet bestod af afgangsprojekter fra Kunstakademiets Designskole, Designskolen i Kolding og TEKO i Herning. Der var alle mulige afskyninger af kreationer, snit og materialer, der blandt andet talte træ, lyskæder, pels, gigantisk strik, lazercut og 1400 swarowski krystaller på en sweater. Kreativiteten blev i hvert fald ikke holdt tilbage!


Fra redaktionens side var vi meget begejstret over projektet og synes der var en god stemning blandt alle til showet. De følgende dage kan man læse meget mere om hver enkelt designer der var repræsenteret på FashionForums hjemmeside.