ARTIFA RASOOLI

Fem skarpe til Artifa Rasooli

Vi bragte i sidste uge et portræt af den unge designer Artifa Rasooli, hvis design kredser om det gode håndværk og er fuld af udtryk og personlighed. Artika elsker tøj der er enkelt og samtidig fuld af udtryk, og når hun designer prøver hun at skabe en balance imellem tradition og innovation. Vi har stillet hende vores “fem skarpe spørgsmål”, og her er hvad hun svarede: 



Favorit high street brand?

Jeg har faktisk ikke et decideret favorit high street brand. Jeg holder mig generelt ikke opdateret om de nyeste tendenser i high street moden, men hvis jeg skal nævne et må det være WeekDay – det var der jeg sidst købte noget.

Favorit luksus brand?

Yves Saint Laurant. Modigt men samtidig elegant.


Hvilken modepersonlighed inspirere dig?
Coco Chanel. Hun var meget modig i sin tid.


Din foretrukne modedestination?

Jeg lægger altid meget mærke til, hvad folk har på når jeg rejser. Jeg synes navnligt at folk i Tibet altid ser meget smukke ud uanset hvad de har på. 


Kan du nævne en modeoplevelse du husker for noget særligt?

Det må være da jeg blev færdig med min første kollektion og virkelig blev glad og tænkte: “hey det her kan jeg godt finde ud af.”