BAUHAUS

Modern Bauhaus

Collage: Christoffer Juul/FashionFladen

Forrige uge bød for mig, og FashionFladens redaktion, på Københavns modeuge – ugen hvor de danske top-designere skal bevise hvorfor skandinavisk mode er den bedste der findes. Det plejer at blive gjort ved at vise kvalitet på højkant, skarpe snit og afslappet chic, som Bruuns Bazaar, Designers Remix og By Malene Birger. Men hvor er det skæve blevet af og hvornår får vi noget kant at se? Det mener jeg, og sågar The Telegraph, at vi fik af se i år.

Krisen er ovre og nu bliver det store skyts hevet frem, så resten af verden kan se, at skandinavisk mode altså også kan andet end minimalisme – der har været alt fra haute couture hos Barbara í Gongini, til neopren hos Wali Mohammed Barrech og multifarvet glitter hos Moonspoon Saloon. 
Men dog er der nogen få tendenser der går igen hos de designerne, bl.a. blok-farverne i geometriske former, og print der kan henlede ens tanker på det etniske. Jeg kalder det Bauhaus; tysk arkitekt-, møbel- og designskole grundlagt i 1919 af Walter Gropius, og har sidenhen været inspiration for hele den kreative industri. Stilen er præget af de stærke komplimentær-farver rød, blå, gul og grøn, minimalistiske og slanke silhuetter tilført et snært af afrika. Den særegne stil, kan for nogen forveksles med et 80’er look, men Bauhaus bare lyder mere chic i modesammenhæng, right? 

Freja Dalsjø viste hendes forår/sommer 2014 kollektion frem fredag under modeugen, og det gjorde hun med den omstridte supermodel Lindsay Wixton i spidsen for i alt tre modeller, og til stående bifald efterfølgende. Tøjet var holdt i let silke og dertil tilsat lidt mere hårdføre materialer. Store, geometriske flader af farver og asymmetriske snit havde klare referencer til design-skolens stilistiske udtryk. 

De samme referencer, kunne man se hos Henrik Vibskov, da han viste sin kollektion The Bathtub Observer på Papirøen; her kunne man gå på opdagelse i et væld af grafiske print og farver, opklodsede herresko og ikke mindst sjov. Især blev der bidt mærke i hvad der umiddelbart ligende etniske print i såvel klare som støvede farver, men igen med klare referencer til den grafisk eksperimenterende Bauhaus-stil. Et måske forældet udtryk, men sat ind i en moderne og nutidig sammenhæng, uden man fik lyst til at danse til lyden af bongotrommer. 

Selv hos det hypede herretøjs-brand, Soulland, med Silas Adler i spidsen, som i år havde droppet det klassiske showformat til fordel hvor en 6-retters middag, kunne man fornemme inspirationen fra Bauhaus; med kølige og afslappede farver som blå og hvid sat op i firkanter og grafiske elementer, kunne man sagtens lede tankerne hen på de markante Bauhaus-plakater, og gav dermed street-wear et udtryk, som er nyt og forfriskende.

Det sidste år, er jeg gået amok i grimme silkeskjorter og sportstrøjer som mine forældre gik med da jeg var barn, jeg har genopdaget TLC, Vanilla Ice og The Notorious B.I.G. og jeg har virkelig prøvet at vænne mig til Buffalos igen. 
90‘erne har været over os, og jeg skal gerne indrømme, at jeg har en forkærlighed for det årti jeg er vokset op i, men nu er vi så på vej tilbage til noget mere afdæmpet. Eller er vi? Skal vi hele tiden se tilbage i tiden, for at skabe noget nyt? 
Måske denne modern Bauhaustendens faktisk ser frem i tiden? Bauhaus-skolen var jo enormt fremadseende og rykkede grænser inden for design, og passer måske i virkelig bedre ind nu, i en tid hvor vi konstant omgiver os med nytænkende trendsettere og funktionalitet på højeste plan. Det er nok på tide at rykke grænserne igen i det ganske modeland, og København er bestemt godt på vej.