COPENHAGEN

vintage, genbrug, fund og retroperspektiv.

Er du, som redaktionen, helt vild med genbrugsfund og lækre sager man kan grave op i diverse butikker? På samme tid, ved du så hvor du skal gå hen hvis du mangler en overdådig gammeldags kjole, slidte 60’er jeans, farverit 80’er tøj, genbrugs streetwear eller luksuriøst secondhand shopping? Det giver Soundvenue nu et bud på, med deres top 10 over bedste genbrugs butikker i København. Selv her på redaktionen dukkede der nye butikker op, som fortjener et besøg for at nyde deres udvalg og måske tilrage sit et unikum af et genbrugsprodukt. Listen spænder bredt og tager alle forskellige slags secondhand butikker med (dog ikke direkte genbrugsbutikker, så der er det op til læserne at komme med jeres bud på hvor Københavns bedste Røde Kors, Blå Kors osv. er placeret!), og du vil opdage at der er noget for en hver smag, om du så er til lange stativer spækket med jakker, eller mere minimalistisk indrettet med mindre bøjler og mere overskuelighed. Så tag FashionFladen i hånden og tag med os på genbrugsjagt!

/ Soundvenue

Se Soundvenues liste her!

BÆREDYGTIGHED

Genbrug er guld

Billede: http://svalerne.dk/index.php?page=fredericia-genbrug

Genbrug er guld

Minkpelsen erstattes med faux fur og de store high street brands som H&M og danske Vero Moda har efterhånden alle lanceret en linje med økologisk basistøj. I disse år taler man meget om miljø og bæredygtighed inden for modebranchen. Og nu kan de danske genbrugsbutikker også mærke, at miljø- og prisbevidsthed er blevet mere udbredt blandt tøjshoppere i Danmark.
Inden for de senere år er salget af genbrugstøj steget markant. Faktisk bliver der langet så meget second hand-tøj over disken, at Røde Kors-butikkerne har lavvande på lageret. Efterspørgslen overgår simpelthen udbuddet. Det bekræftes af nye tal over Røde Kors-butikkernes omsætning, der ifølge en nyhedsopdatering fra Dansk Mode og Textil er steget med hele 20 % i år.
Tidligere var det ofte folk med færre økonomiske midler, der købte genbrugstøj, men i dag er genbrugsbutikkernes kundeskare langt mere broget – unge som gamle, mænd, som kvinder, guldkortejere såvel som SU-modtagere handler gladeligt ind til gaderoben i den lokale genbrugsbutik.
Oveni den øgede omsætning oplever Røde Kors også, at dét tøj, der indleveres er langt mere slidt end tidligere, hvilket må vidne om, at forbrugerne bruger deres tøj i længere tid. Dertil kommer, at forbrugerne sandsynligvis ikke køber nær så meget nyt, ubrugt tøj som før i tiden.
Den øgede interesse for second hand-tøj kan dels skyldes den økonomiske krise, der har sat dybe spor i de danske forbrugeres prisbevidsthed. Men lige såvel kan det være et udtryk for, at vi er blevet mere opmærksomme på at passe på miljøet.
Og det er jo et ganske positivt signal at sende til modebranchen, der – på trods af flere bæredygtige tiltag – stadig ligger nummer to på verdensplan blandt de mest forurenende brancher – kun overgået af olieindustrien.
Oplysninger hentet fra: