ANBEFALER

En tur på museum

Vores nye redaktionsmedlem og blogger Lei giver her sin personlige anbefaling: Besøg et af Københavns måske lidt glemte museer!
Mens alle andre stormer til Louisiana for tiden for at se på Yayoi Kusamas udstilling, valgte jeg i sidste uge at besøge et andet af Sjællands museer. Lad mig slå det fast: Jeg er ikke i tvivl om, at udstillingen på Louisiana er både smuk, fascinerende og noget udover det sædvanlige. På baggrund af fotobombardementet på Instagram de seneste uger, kan jeg dog godt føle, at jeg allerede har set Yayoi Kusamas udstilling med de gule græskar, spejlrummet med de blinkede LED-lys samt det røde rum med de hvide prikker og de hattifnat-lignende figurer.  Og ja – det ser da helt eventyrligt ud, men jeg kan godt blive lidt stædig og trodsig, når sådanne udstillinger bliver ensbetydende med en pseudo kulturel statusmarkør.
Glyptoteket
Foto: Copenhagen Art Week
I stedet for at tage turen helt til Humblebæk, hoppede jeg op på min cykel og tog forbi Glyptoteket. Mest fordi jeg husker Glyptoteket som et magisk og roligt sted, og fordi jeg ikke har været der siden dengang, det vildeste var at få lov at se de udstillede mumier i kælderen.
Et glyptotek betyder i ordets forstand et sted, hvor man stiller skulpturer. Ligesom at et bibliotek er et sted, hvor man stiller bøger. Inden mit besøg havde jeg læst mig frem til, at de skulle have en særudstilling af Lara Favaretto ved navn ”We All Fall Down”, som er hendes første soloudstilling i København.
Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forventet og derfor heller ikke, om udstillingen levede op til dem. Forventningerne altså. Den bestod nemlig af et glasindrammet rum med et utal af grønt konfetti. I hvert hjørne af rummet var placeret en blå blæser, som hver især sørgede for, at konfettien lige så fint blæste rundt og lagde sig forskellige steder. På den måde udgjorde de små grønne papirstykker et foranderligt landskab.
Umiddelbart kan det godt virke lidt ensformigt, hvis man bare går forbi, kaster et blik på de grønne bunker og går videre. Hvis man derimod tager sig tid og observerer bevægelserne, er det faktisk ret fint. I hvert fald et ret fint afbræk fra de flestes hverdag, som er præget af højt tempo og mange bolde i luften.

“We All Fall Down” af Lara Favaretto
Foto: Copenhagen Art Week

”We All Fall Down” har været der siden marts og lukkede desværre i søndags, og det er derfor for sent at nå et smut forbi for at se på blæsende konfetti og mærke et stop i tiden. I stedet kan man se på  særopstillingen af Edgar Degas, som viser hans arbejde med voksfigurer støbt i bronze. Temaet er bevægelse, og de 73 udstillede skulpturer viser bl.a. smukke ballerinaer i balancekrævende positioner. Ellers ser deres program for Kulturnatten også ret interessant ud. Se mere her.
Glyptotekets smukke omgivelser er også, hvis I spørger mig, som sådan et besøg værd i sig selv, og jeg forstår godt, at Wood Wood bl.a. valgte at afholde deres SS14 modeshow i ”Festsalen”. For findes der mange andre steder i København, der er smukkere end netop Glyptoteket?
Jeg er ikke selv den store kunstentusiast. Nok mest fordi min viden om kunsten er ret begrænset. Hvis man har det på samme måde som jeg, kan man altid vælge at tage en hurtig rundtur for derefter at sætte sig i Vinterhaven og nyde synet af de gigantiske palmer samt de andre smukke planter, eventuelt tage en bog med i tasken og nyde en kop kaffe og en kage i den tilhørende café. For selvom Mette Blomsterberg ikke længere styrer stedet, ser kagerne stadig ud, som var de små kunstværker.
Værd at tage med er, at det er gratis at besøge museet hver tirsdag. Man skal dog lige være opmærksom på, at det også er denne dag på ugen, de fleste folkeskoleklasser vælger at aflægge besøg (primært for at se mumierne tror jeg).

Vinterhaven
Foto: Glyptoteket

Som I kan læse, kan jeg kun anbefale at tage en tur forbi Dantes Plads 7. Hvis ikke for de romerske og græske portrætter, så bare for synet af bygningens smukke udsmykning.
Og lad mig afslutningsvis gå til bekendelse: Måske var jeg en af dem, der lagde et enkelt billede op på de sociale medier af Richard Mosses morbide og dragende udstilling på Louisiana for nogle måneder tilbage. I ved den med de lyserøde landskabsbilleder fra Congo. Måske narrede jeg en eller to til at tro, at jeg rent faktisk vidste noget om kunst med det billede. Måske ikke..