FASHIONNEWS

Kom lidt tættere på Helena!

Alle fotos: PR

Dette efterår lancerer InWear kollektionen InWear by Helena i samarbejde med den kreative supermodel, fotograf og stilikon – Vores alle sammens Helena Christensen. Helena har designet 20 forskellige styles, der går i tråd med InWears stolte design dna, der førse gang så dagens lys i 1970’erne. I følge InWears Design Manager Jette Romvig er samarbejdet et gensidigt udtryk for en fælles forståelse af, at god stil er lig med tidsløshed. “Et af mine første jobs som model var netop for InWear, og nu arbejder jeg for dem igen, men på en ny og interessant måde. Det giver god mening og føles rigtig godt“, fortæller Helena Christensen i forbindelse med lanceringen.

InWear by Helena er at finde hos InWear fra midten af oktober 2015. Indtil da kan du nyde de smukke kampagnebilleder herunder!

BREAST HEALTH INTERNATIONAL

En taske i en god sags tjeneste

Susan Schwartz fra BHI fotograferet sammen med dette års ambassadør og kampagnenmodel, Naomi Watts
Fotograferet af: Patrick Demarchelier 

Dét der med at købe en ny, lækker taske skulle gerne være en langsigtet investering. Jeg tror mange overvejelser går gennem hovedet på én når valget skal træffes: Hvilket mærke skal tasken være, hvilken slags læder skal den være fremstillet i, hvilke behov har man som tasken skal opfylde: skal man f.eks. kunne cykle med den hver dag til arbejde? For mange kommer etiske overvejelser måske også ind i billedet: hvor er tasken produceret, under hvilke forhold, og i sidste instans, hvem får egentlig glæde af ens penge?

I samarbejde med non-profit stiftelsen Breast Health International (BHI) lancerede Tommy Hilfiger d. 1. oktober en limited edition håndtaske til støtte for kvinder med brystkræft. Det er 8. år i træk at designeren og non-profit stiftelsen går sammen om at lancere en håndtaske, hvor en del af overskuddet går til at støtte kvinder, der er blevet ramt af brystkræft. BHI opererer på globalt plan, og hjælper kvinder med at klare små dagligdags ting som f.eks. transport til og fra læge, børnepasning etc. Udfordringer der kan være svære at overskue hvis sygdommen bryder ud. I år er skuespillerinden Naomi Watts valgt som kampagnemodel og ambassadør for tasken, tidligere har blandt andre Helena Christensen haft den fornemme opgave.
Tasken koster 2.500 kroner, hvoraf 850 kroner går til projektet. Tasken kan købes på tommy.com, i Illum eller Magasin.

Min anbefaling til dig, hvis du går og overvejer at købe en ny taske: Tag et ekstra kig på denne løsning og vær med til at støtte et godt, og yderst relevant formål!


Susan Schwartz fra BHI interviewer i denne video Naomi Watts om samarbejdet. 

ANNA WINTOUR

Fashion treat: Gensyn med 90’erne

Det er ikke til at komme udenom: 90’erne gør lige nu et come back, og vi ser tendensen alle vegne: Fra sommerpigernes mavebluser, forvaskede jeans i gadebilledet og mon ikke at logo-manien har sneget sig ind, her og der? Uanset om man vil det eller ej, er det 20-århundreds sidste 10 år svære at undgå. Da designerne for nylig viste deres bud på næste års sommermode, havde 90’erne ligeledes sneget sig med, b.la. i form af referencer til grounge hos Designers Remix og cropped topsi neon farver hos Asger Juel Larsen.  Men, men, men! 90’erne er slet ikke så ringe endda, det gælder bare om at kigge efter de rigtige steder. I 90’erne brillerede vores egen, danske supermodel Helena Christensen f.eks. som Miss Univers, hvorefter hun indtog verdens catwalks med storm. Tim Blanks fra Style.com giver dig her to bud på, hvorfor 90’erne er værd at snakke om. God fornøjelse!