ANMELDELSER

Afdæmpede kvinder og vovede mænd

Alle billeder: www.copenhagenfashionweek.com

Jean Phillip SS14 – 7. august, Copenhagen Fashion Week
Til tonerne af dub techno, gik der en lavmælt fnisen gennem publikum da Mikkel Gregers, iført bukser med brede ben i et alligator-lignende mønster, og dertilhørende bar overkrop, åbnede Jean Phillip showet på rådhuset i København. Herefter fulgte flere styles i alligator print, og med modellernes våde hårstyling, fik man næsten en krybdyrs-agtig fornemmelse. 
Jean Phillip er en designer, der forstår sig på håndværk, og at arbejde med detaljer i form af variationer i materialer og tekstiler. Den klassiske lynlås, der tilføjer de bløde tekstiler mere råhed, var at spore endnu en gang, men der hvor Jean Phillip virkelig brillerer er i brugen af lag på lag og i arbejdet med lange gevandter der tager sig forrygende ud på podiet. Et vovet element i kollektionen var de meget korte herreshorts, der kom i flere varianter, et par endda i læder. Der var arbejdet med prints, i form af opsigtsvækkende rygsøjler i guld på ryggen og brystet af jakker og sweat shirts, men Jean Phillip viste også et mere traditionelt style, jakkesættet udformet i løs pasform der gav et 20’er-agtigt look.       
Ved Københavns modeuge autum/winther 2013, viste Jean Phillip for første gang, at han også formår at designe til det kvindelige køn. Tilbage i februar blev der således vist smukke draperinger i form af både kjoler og toppe, men de kvindelige styles var desværre mere afdæmpede i denne omgang, hvilket var en skam, da man fik indtryk af at designeren tøver med at satse på de lidt vildere kreationer på womens wear fronten.  
En gammel kending blandt designerens foretrukne modeller, Henrik Fallenius lukkede showet, og sørgerede dermed for at give den gulvlange nederdel-lignende kreation han var iført, rigelig med mandeligt modspil.