FASHIONNEWS

Danmark slår rekord med Marc Jacobs

Foto: http://www.butterboom.com/2009/05/27/marc-marc-jacobs-swimsuit-beachwear-collection/


Danmark er nu det land i Europa, som har flest Marc by Marc Jacobs-butikker.
I begyndelsen af marts åbnede nemlig den tredje Marc by Marc Jacobs-butik på dansk grund. Butikken ligger i Kastrup Lufthavn. De to øvrige butikker ligger i København K og i Aarhus.
Danmark slår desuden endnu en rekord ved at være det første land i Europa, der har en Marc by Marc Jacobs-butik i lufthavnen.
Marise Østergaard, der er kvinden bag de danske Marc by Marc Jacobs-butikker, udtaler følgende i forbindelse med butiksåbningen:
”Danskerne har taget rigtig godt imod mærket, der allerede var efterspurgt, inden den første Marc by Marc Jacobs-butik åbnede i Danmark i 2007. Marc Jacobs er kendt for at overraske sæson efter sæson, og hans kreationer er noget mange skæver til for at følge med i tidens trends. Samtidigt har alle items fra Marc by Marc Jacobs en lang levetid grundet det specielle design og den gode kvalitet, som man har lyst til at beholde for evigt,” slutter Marise Østergaard.
(Kilde: http://www.in.dk/Mode/Nyheder/2013/Marts/Ny-Marc-by-Marc-Jacobs_butik-i-Danmark.aspx#.UUXZqI74sZM)