CALVIN KLEIN

#mycalvins

Alle fotos: © Alasdair McLellan

Calvin Klein er mere end bare et fremtrædende logo på boksershorts. Bare tænk på 90’ernes heroin chic kampagner der eksponerede det ultra tynd look, og portrætterede meget tynder modeller,  med sorte rander under øjnene, henslængt i slidte sofaer. Eller en meget ung og ditto tynd Kate Moss for Calvin Klein. ”Nothing tastes as good as skinny” udtalte Moss dengang. 
I dag ser vi stjerner som Justin Bieber i selskab med Lara Stone i Calvin Kleins sexede kampagner. Det amerikanske modehus forstår at bruge modeller og personligheder i dets kampagner, der vækker opsigt og sælger drømmen om den perfekte krop i de perfekte Calvin Klein jeans.

Med den nye denim serie #mycalvins viser Calvin Klein sig endnu en gang som et trendskabende brand. #mycalvins startede som en global kampagne på de sociale medier. Med #mycalvins opfordrede Calvin Klein fans af brandet til at tage selfies af dem selv og tagge #mycalvins. Indtil videre har kampagnen engageret hundredvis af digitale indflydelsesrige personligheder i mere end 25 lande og er nået ud til 400 millioner fans. Derudover har kampagnen genereret over 13 millioner interaktioner på verdensplan.
Oven på successen lancerede Calvin Klein fornylig limited edition serien #mycalvins, med model og realitystjerne Kendall Jenner som kampagnepige. “At være model for Calvin Klein Jeans er virkelig en drøm der går i opfyldelse,” fortæller Kendall Jenner, der er vokset op med brandet.
#mycalvins sortimentet er forankret i ”Calvin” logoet, men med et moderne tvist, der er gennemgående i Calvin Kleins ikoniske jeans. Kollektionen indeholder desuden logo t-shirts og sweatshirts, som passer til den personlig stil med en sporty detalje.
Hele linjen vil være tilgængelig online fra d. 1. maj på calvinklein.com, og indtil da forhandles den eksklusivt i WoodWoods butikker i Århus og København.