Copenhagen Fashion Week

Still a way to go

Images: B.dk
Maikel Tawadros SS17, Søetatens Pigeskole, 10. august, Copenhagen Fashion Week 

Maikel Tawadros viste sin “mest wearable kollektion til dato” på Søetatens Pigeskole efter at have modtaget kritik for sine tidligere kollektioner. De var for konceptuelle og svære at sælge, lød det.  Kollektionen hentede sin inspiration i ”the beauty that can be found in the feeling of fear”, og referencer til Maikel Tawadros mentorforløb med Peter Ingwersen, i forbindelse med designkonkurrencen Dansk Design Talent – Magasin Prisen, kunne tydeligt spores. Dels havde Maikel Tawadros strammet sit look op, og den mørke farvepallette har også været Peter Ingwersens favorit.
Da Maikel Tawadros præsenterede sin AW16 kollektion var det med et skræddersyet look inspireret af 1940’ernes uniformer.  SS17 kollektionen stak i en hel anden retning, hvilket måske skyldes, at Maikel Tawadros har lyttet for meget til sin mentor og for lidt til sin egen mavefornemmelse. For fremtiden vil vi gerne se en klarere design DNA fra Maikel Tawadros, hvis kollektioner lige nu skifter som en kamæleon.
///

Maikel Tawadros presented his ”most wearable collection to date” after having meet criticism for being too conceptual in his design approach. The collection was inspired by  “the beauty that can be found in the feeling of fear”. Tawadro’s mentorship with Peter Ingwersen (known from Noir and Day Birger et Mikkelsen) for the design contest Dansk Design Talent – Magasin Prisen was visible in his more commercial approach to the SS17 collection working with a dark colour scale and sharp cuts. 

The mentorship with Peter Ingwersen has certainly directed Maikel Tawadros’ design to become more commercial but he still has a long path ahead of him before he truly finds his very own design dna. His AW16 collection, which presented a tailored look inspired by uniforms of the 1940’ties was miles from the SS17 looks. In the collections to come, we would like to see just a little more coherence in his designs. 

CPHFW

Militær Præcision

Photos: Copenhagen Fashion Week

Maikel Tawadros, 4. februar 2016, Copenhagen Fashion Week AW16

Maikel Tawadros klæder ikke blot kvinder på, han giver dem en rustning. 
At denne rustning hverken behøver være ufeminin, usexet eller uformelig, beviste han strålende ved sin præsentation torsdag formiddag i Rundetårn.

Kollektionen havde klare, militære referencer – lige fra fremmedlegion til russisk militær – og kraftige materialer som uld og denim var gennemgående. Snittet var dog feminint og flatterende, og de kraftige materialer smøg sig, sammen med bl.a. en dyb, flaskegrøn velour, elegant om modellernes kroppe mens de gled ned ad runwayen. 

At en top i sheer og velour, på trods af sin afslørende natur, ikke virkede det mindste udstillende, er blot en understregelse af Maikels evner som designer. Han får også prisen for den ubestridt mest kreative brug af en bomberjakke: en bomberkjole!

Alt i alt var det en meget fin kollektion, der flot viser Maikel Tawadros progression som designer.




DANSK DESIGN TALENT

Nu kan du stemme til dette års Dansk Design…

Dette års talenter samt folkene bag DANSK MAGAZINE
Alle fotos: danskdesigntalent

Den største designkonkurrence herhjemme DANSK DESIGN TALENT – MAGASIN PRISEN åbner lige nu sine vinger for morgendagens designere. Det er tredje år i træt at fire lovende designere kridter feltet – alle håber de på at vinde den fornemme førsteplads ledsaget af en præmiesum på 500.000 kroner samt et show under Copenhagen Fashion Week.

DANSK DESIGN TALENT – MAGASIN PRISEN bliver til som et samarbejde mellem Magasin og DANSK MAGAZINE. Fire talenter skaber hvert år en kollektion, hjulpet på vej af hver deres muse og inspireret af en dansk kunstner eller band fra musikkens verden. Sidste år vandt Mark Kenly Domino Tan, og det at vinde prisen beskrev han på daværende tidspunkt som “uvirkeligt”. 

Herunder har vi samlet et galleri med dette års dystende talenter. Stem på din favorit her

Tatiana Andersen Camre
Mentor: Julie Fagerholt
Kunstner: Anya
Maikel Tawadros
Mentor: Peter Ingwersen
Kunstner: Navneløs
Nicholas Nybro
Mentor: Bitte Kai Rand
Kunstner: Saint Cava

Tonsure
Mentor: Silas Adler
Kunstner: Scarlet Pleasure

CPHFW

Kønnets Nomader

Alle fotos: Copenhagen Fashion Week


Maikel Tawadros AW15, 28. Januar 2015, Copenhagen Fashion Week

Kvindetøjsdesigneren Mailkel Tawadros, der af uransalige årsager igen i år var off-schedule, bragede igennem på modeugens første dag, med sin FW 15 kollektion, Nomads. Kollektionen var tro mod designerens leg med kraftige, skulpturelle og lette, bevægelsesvenlige materialer og besad, på trods af enkeltheden, et væld af referencer.
I modsætning til hans SS 15 kollektion, der var meget sportswear inspireret, bar Nomads meget præg af jakkesæt. Dette var en rigtig positiv udvikling, da de kraftige materialer og maskuline snit gav kollektionen et udtryk, der var meget mere i tråd med designerens eksplicitte, men stadig underspillede feminine udtryk. Interessant var især nederdelene i jakkestof, med spænder der ledte tankerne hen på spændet bag på vesten i et three piece suit, samt et kropssmykke i læder, der på en gang gav en følelse af rustning og brudekjole.

Nomadetemaet har efterhånden været tema for mange kollektioner, og de vandrende ørkenmænd, med deres stoiske udtryk og lagdelte beklædning, er da også en evig kilde til inspiration. Men Maikels kollektion afgav ikke umiddelbart en klassisk “normade-vibe” – dertil var silhuetterne og stylesene for formelle – men den gav udtrykket en helt ny mening. Flagrende slæb, skarpe skuldre og pels gav en illusion af formalitet, og malede billeder af fordums tiders adelige sammenkomster, her udspillet på catwalken med modeller i begge køns hovedroller. Kollektionen tog billedet af en tid hvor mænd og kvinder var ekstremt adskilte af tøj og status, og vendte det fuldstændigt på hovedet.
Da den sidste model var forsvundet backstage og lyset slukkedes var det tydeligt at Mailket Tawadros ikke blot have skabt en kollektion af ørkenvandrere, men derimod af kønsvandrere.