DANSK DESIGN TALENT

Aftenens Program: Vejen Til Designer

Mark Kenly Domino Tan
Foto: Markkenly.com

I aften sender FASHIONFLADEN! Denne gang skal det handle om, hvad der skal til for at få succes som designer. For at blive klogere på dét spørgsmål, har vi talt med selveste Mark Kenly Domino Tan, der om nogen er et designtalent på vej frem. For nylig vandt han DANSK Design Talent Magasin Prisen, der sætter fokus på morgendagens nye designtalenter. Mark Kenly Domino Tan er uddannet fra Designskolen Kolding samt Londons Royal College of Art. I august 2013 debuterede han ved Copenhagen Fashion Week med sin spring/summer 2014 kollektion. 
Vi har også talt med FASHIONFLADENs tidligere medlem, Nikolaj Storm Tost, som er midt i at uddanne sig til beklædningsdesigner på Danmarks Designskole. Nikolaj giver os et øjebliksbillede af livet som designstuderende, og går du med en designerdrøm i maven, giver han giver sine fif til, hvordan man bærer sig ad med at komme frem i branchen. 

Hvad? FASHIONFLADEN i din radio!
Hvordan? 95,5 fm eller universitetsradioen.dk
Hvornår? I aften d. 26. november ’14 kl 23-24 
Ikke kategoriseret

Nye danske designtalenter

Kilde
Navn
Mark Kenly Domino Tan
Alder
26
Uddannelse
Designskolen Kolding
Royal College of Art (London)
Første gang på Copenhagen Fashionweek
August 2013 SS14 (læs FashionFladen dækning her)
Tjek ham ud her
Kilde
Navn
Stine Riis
Alder
29
Uddannelse
London College of Fashion
Første gang på Copenhagen Fashionweek
Februar 2012 AW13
Tjek hende ud her
Kilde
Navn
Astrid Andersen
Alder
28
Uddannelse
Royal College of Art, London
Første gang på Copenhagen Fashionweek
August 2011 SS12
Tjek hende ud her

Kilde
Navn
Nikoline Liv Andersen
Alder
34
Uddannelse
Danmarks Designskole (nu: Kunstakademiets Designskole)
Første gang på Copenhagen Fashionweek
Februar 2014
Tjek hende ud her


FashionsFladens udsendelse igår handlede om nye danske designtalenter. Lyttede du med igår, kan du nu få et billede på de fire designere vi stillede skarpt på. Lyttede du ikke med, så tjek dem ud alligevel. Det er – mere – end et kig værdigt! Vi på redaktionen glæder os hvertfald super meget til at se mere fra dem.

CFW

Ny Elegance

 Alle fotos: www.copenahgenfashionweek.com

Mark Kenly Domino Tan SS14 – 7. august, Copenhagen Fashion Week

Det hvide rum på første etage af Nimb er klart oplyst af de store lysekroner, der hænger smukt fra loftet alt imens summen af small-talk, catch-up og networking giver ekko i lokalet. Der er kø i døren, for at komme ind til Mark Kenly Domino Tans første show. Lidt over fem slukkes lyset – der bliver mørkt og stille et kort sekund før et dramatisk beat og skarpt lys indtager alt og den første model går ned ad gulvet.

I hele kolletionen er der tekstureret neopren i rød, hvid, sort og støvet blå. Den skulpturelle silhuet var stadig feminin og blev brudt med kjoler og bluser i let silke. De skarpe materialer gav kant til de ellers elegante og simple styles – en perfekt kombination. Til de lidt festglade viste Mark Tan også et sæt med glitrende flæser i et plastiklignende materiale. Alt i alt var det en super flot sammensat kollektion fra den nye, dugfriske designer og her på FashionFladens redaktion håber vi, at komme til at se meget mere til ham!

Alle fotos: www.copenhagenfashionweek.com

Tjek resten af kollektionen på www.copenhagenfashionweek.com